Konklusionen er fra en placebokontrolleret, dobbeltblindet og randomiseret undersøgelse publiceret i American Journal of Psychiatry.

Præmenstruel dysfori fremgår ikke af ICD-10, men i DSM-5 og i udkastet til ICD-11. Lidelsen karakteriseres af affektive og somatiske gener, især i den sidste del af cyklussens lutealfase. Stemningslabilitet, irritabilitet, angst og nedtrykthed er blandt de vigtigste psykiske gener.

Ifølge førsteforfatteren Erika Comasco, fra Uppsala Universitet i Sverige, har tidligere forskningsresultater peget på, at ændringer i koncentrationen af især progesteron er associeret med præmenstruel dysfori.

I undersøgelsen vurderede forfatterne effekten af en progestenreceptormodulator, ulipristalacetat, et præparat som anvendes til behandling af fibromer og i højere doser som oralt kontraceptivum.

Forskerne rekrutterede 95 kvinder med præmenstruel dysfori. De blev randomiseret til enten ulipristalacetat 5 mg dagligt eller placebo.

Symptomerne blev blandt andet vurderet ved hjælp af en valideret skala, Daily Record of Severity of Problems, DRSP (som også findes i en dansk udgave). Spørgeskemaet blev besvaret dagligt via en app.

Efter 3 måneders behandling oplevede kvinderne i interventionsgruppen en 41% reduktion i totalscore (primært effektmål) på DRSP, signifikant mere end de 22% reduktion hos kontrolgruppen.

Forskerne fandt også en specifik signifikant reduktion i depressive symptomer samt i symptomer på irritabilitet og vrede, men ikke i de fysiske symptomer associeret med præmenstruel dysfori (blandt andet brystømhed, hovedpine og ledsmerter).

I interventionsgruppen opnåede 50% af kvinderne fuld remission, signifikant flere end de 21% i kontrolgruppen. Andelen af kvinder, som oplevede remission eller delvis remission var også signifikant højere i interventionsgruppen (85% vs. 54%).

"Hvis resultaterne kan reproduceres, kunne ulipristalacetat udgøre en nyttig behandling af præmenstruel dysfori", konkluderer forfatterne.