Gå til hovedindhold

Interesseret i at deltage i forskning?

Vi forsker for hele tiden at kunne tilbyde vores patienter den bedste behandling. Som nuværende eller tidligere patient har du mulighed for at bidrage til dette ved at medvirke i et forskningsprojekt. Se her, hvordan du gør.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​Forskningsportal giver nemt overblik

I Region Hovedstaden har vi implementeret Forskningsportal til Patientinklusion. Forskningsportalen er et vigtigt værktøj for forskningen og giver dig adgang til information om alle aktive kliniske forskningsprojekter, der er i gang på vores hospital.

Sådan gø​r du

Gå til Forskningsportal for Patientinklu​sion 

Vælg først "Jeg er patient og ønsker at deltage i et forskningsstudie" og herefter den diagnose eller mistanke om diagnose, som du ønsker at få vist forskningsstudier indenfor. Man kan godt vælge flere diagnoser. Herefter bliver du bedt om at indtaste dine kontaktinformation samt samtykke, at vi videregiver de indtastede informationer til de studier, du har valgt.

​Måske bliver du spurgt - ellers anmo​d selv

Når du kommer på hospitalet, kan du opleve at blive spurgt, om du ønsker at deltage i et forskningsprojekt. Din deltagelse vil gavne udviklingen af mere effektive og skånsomme metoder til udredning, diagnosticering og behandling. Det er altså en vigtig rolle, du udfylder som deltager, og det er en indsats, vi er meget taknemmelige for og afhængige af.

Hvis ikke, du bliver spurgt, kan du også selv spørge om muligheden. 

Spørgsmål og svar om at deltage i forskning

​Mange forskningsprojekter er ofte designet sådan, at de inddeler deltagerne i forskellige grupper. De kaldes randomiserede, kontrollerede forsøg eller lodtrækningsforsøg. En gruppe vil f.eks. modtage forsøgsbehandling og en anden gruppe modtager standardbehandling. Det betyder, at alle vil modtage en aktiv behandling under forsøget.

Det er imidlertid ikke alle, der kan deltage i et randomiseret forsøg, da de typisk er designet på en måde, så deltagerne så vidt muligt kan sammenlignes med hinanden. Derfor kræver disse forsøg særligt definerede patientgrupper. Hvis du ikke kan deltage i forsøget, vil du i stedet blive tilbudt standardbehandlingen. Du vil også altid blive tilbudt standardbehandlingen, hvis du ikke ønsker at deltage i forsøget, eller hvis du senere fortryder din deltagelse.


​Når du deltager i et forskningsprojekt, kan du f.eks. blive bedt om at afprøve en ny terapiform, en ny teknologi som en app, virtual reality eller dyrke motion efter bestemte anvisninger og under vejledning. 

Du kan også blive bedt om at afgive en blodprøve, få scannet din hjerne eller afprøve ny medicin. 

Det er naturligvis alt sammen noget, du bliver grundigt informeret om, inden du eventuelt vælger at deltage. Du kan desuden være sikker på at de forskningsprojekter, du præsenteres for, overholder lovgivningen og er etisk forsvarlige, da de gennemgår en grundig vurdering af den Nationale Videnskabsetisk Komité, inden de godkendes.


Det kan kræve en ekstra indsats af dig at deltage i et forskningsprojekt. Du vil skulle bruge ekstra tid på at deltage i opfølgning og kontrol af behandlingen, eller du vil måske skulle deltage i aktiviteter, der ligger på bestemte tidspunkter, der ikke tager hensyn til din kalender.

Til gengæld giver mange patienter udtryk for, at det er rart at vide, at deres indsats kan være med til at forbedre behandlingen for kommende patienter.

Du kan som patient også selv drage nytte af din deltagelse. Du vil blive tilbudt behandling, der bygger på den nyeste forskning og som kan vise sig at være mere effektiv end den eksisterende. Forsøgsbehandlingen kan også betyde, at du bliver fulgt tættere af personalet og får en række tilbud, der ligger ud over standardbehandlingen.


For at deltage i et forskningsprojekt skal du modtage mundtlig og skriftlig information om projektet. Herefter skal du afgive skriftligt samtykke. Selv om du har meldt dig til at deltage i et forsøg, kan du på et hvilket som helst tidspunkt træde ud af det – også uden at skulle give en forklaring. Hvis du vælger at udtræde af forsøget, vil det ikke have indflydelse på din mulighed for at få en standardbehandling.

Læs mere om dine rettigheder som forsøgsperson på National Videnskabsetisk Komités hjemmeside


​Ligesom i resten af psykiatrien foregår der en masse forskning i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor både børn og unge er vigtige deltagere. For at barnet eller det unge menneske kan deltage, skal deres forældre give samtykke.

Læs mere om samtykke ved forsøg med børn og​ unge på National Videnskabsetisk Komités hjemmeside


​Inden du beslutter dig for at deltage i forsøget, kan det være godt at få afklaret nogle spørgsmål. 

Disse kan f.eks. kan være:

  • hvad er formålet med forsøget?
  • hvordan foregår forsøget?
  • hvilke former for undersøgelser og behandlinger skal jeg gennemgå?
  • hvilke godkendte og ikke godkendte lægemidler indgår i studiet?
  • hvordan vil behandlingen påvirke min sygdom?
  • hvad er de andre behandlingsmuligheder, og hvilke fordele og ulemper er der ved dem?
  • hvilke risici, bivirkninger og ulemper kan forsøgsbehandlingen medføre i forhold til standardbehandlingen?
  • hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg eller får bivirkninger af behandlingen?
  • hvornår og hvorfor kan et forsøg blive afbrudt?
  • hvad sker der, hvis jeg trækker mig ud af forsøget?
  • hvilken opfølgning (kontrolforløb) kan jeg forvente efter forsøget?
  • navn, adresse og telefonnummer på forsøgets kontaktperson


Hvis du er interesseret i at deltage i et forskningsprojekt, kan du spørge din behandler i psykiatrien eller besøge Forskningsportalen, hvor du kan få et overblik over aktuelle forskningsprojekter. Du har også mulighed for at kontakte forskningsgrupperne i de psykiatriske centre i Region Hovedstaden og høre om dine muligheder for at deltage i et forskningsprojekt.

Du kan finde en oversigt over psykiatriens forskning i forskningsdatabasen PURE, hvor der er kontaktinformation til de enkelte forskere.​


Læs mere om forskning i de psykiatriske centre i Reg​​​ion Hov​edstaden

Her kan du læse mere om forskningen i de psykiatriske centre i Region Hovedstaden

Videnskabens veje (podcast)

Forskni​ngsplanen 2022-2027

Professorer/professorstafetten​​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden