Konklusionerne stammer fra en metaanalyse i Translational Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Taro Kishi, fra Fujita Health University School of Medicine i Toyoake, Japan, påvirker insomni cirka en tredjedel af den voksne befolkning i verden og det er ofte associeret med somatiske sygdomme eller psykiske lidelser. 

Forfatteren skriver, at blandt de vigtigste præparater mod insomni findes benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer, som modulerer den hæmmende neurotransmission (neurotransmitter GABA-A) i hjernen, hvilket er forbundet med en række uønskede effekter, herunder påvirket kognition og afhængighed.

En anden type medicin mod insomni er melatoninreceptoragonister, som ifølge forfatterne kan være forbundet med mindre effektivitet.

I nuværende studie vurderede forskerne effekten af dual orexin receptor antagonists (DORA), som blokerer effekten af orexin (også kendt som hypokretin). Orexins funktioner omfatter blandt andet at øge vågenhedsniveauet.

Forskerne identificerede otte placebokontrollerede og randomiserede undersøgelser med i alt 5.198 deltagere. Undersøgelserne vurderede effekten af tre DORA'er: daridorexant, lemborexant og suvorexant i forskellige doseringer. De er endnu ikke markedsført i Danmark.

Deltagerne var i gennemsnit 56 år gamle, og 68% var kvinder.

De tre præparater blev associeret med bedre effekt end placebo i forhold til alle effektmål (målt efter en måned): subjektiv tid til indsovning, subjektiv samlet søvntid, subjektiv vågentid efter indsovning og Insomnia Severity Index-score.

Derudover var der ingen forskelle i forhold til placebo på rater af seponering på grund af bivirkninger og seponering uanset årsag.

Blandt de individuelle bivirkninger var det kun somnolens som var øget i forhold til placebo i forbindelse med visse doseringer af præparaterne. Der var specifikt ikke øget forekomst af svimmelhed og fald.

Forfatterne konkluderer, at DORA'erne synes at være et godt valg til behandling af insomni hos voksne.
​