​Konklusionerne er fra en randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i Lancet.​

Ifølge Eric Lenze, fra Washington University, i Saint Louis, USA, og kollegaer fra tre amerikanske centre, kommer mellem 55% og 81% af ældre patienter med depression ikke i remission efter behandling med en selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI) eller en serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer (dual-aktion præparat).

"I modsætning til voksne under 60 år, er der sparsom evidens fra randomiserede undersøgelser, der kan vejlede andenvalgs- eller adjuverende farmakoterapi", skriver han. "Det er kun adjuverende lithium, der har givet bekræftet evidens blandt ældre, men lithium er tit behæftet med svære bivirkninger hos dem".

I studiet blev der rekrutteret 468 patienter. De var mindst 60 år gamle og havde en Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS) score på mindst 15. Ca. 75% havde i forvejen ikke responderet på mindst et antidepressivum.

Efter rekruttering blev alle behandlet med venlafaxin, i doser op til 300 mg dagligt, og 191 responderede på behandlingen. Af de resterende patienter, blev 181 randomiseret til enten fortsat venlafaxin i kombination med aripiprazol (op til 15 mg dagligt) eller venlafaxin og placebo.

Efter 12 uger nåede 44% af patienterne i aripiprazolgruppen remission, signifikant flere end de 29% i kontrolgruppen (odds ratio: 2,0; 95% CI: 1,1-3,7).

Dette svarer til number needed to treat (NNT) på 6,6.

Akatisi var den hyppigste bivirkning (26% vs. 12%), men aripiprazol var også associeret med øget parkinsonisme (17% vs. 2%)

Selvmordstanker blev reduceret med aripiprazol (21% vs. 29%).

Aripiprazol blev ikke associeret med øget risiko for QTc-forlængelse eller metaboliske bivirkninger. 

Ifølge forfatterne, er NNT på aripiprazol nogenlunde det samme som ved adjuverende lithium og atypiske antipsykotika hos yngre voksne (NNT = 5 hhv. NNT = 9).