Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Psychological Medicine. 

Ifølge førsteforfatteren Joanna Norton, fra University Montpellier i Frankrig, er depression en velkendt risikofaktor for tilbagevendende hjerteproblemer, såsom myokardieinfarkt eller angina pectoris. 

"Men der har været mindre fokus på angst [som risikofaktor for hjerteproblemer]", skriver hun, og tilføjer, at forskningsresultater om emnet ikke har været konsistente. 

I studiet indsamlede forskerne prospektive data fra 595 patienter tilknyttet 16 almen praksis klinikker. Alle var i forvejen kendt med koronar hjertesygdom. 

De var i gennemsnit 72 år gamle, og 71% var mænd. I starten af undersøgelsen blev der indsamlet en række sociodemografiske og kliniske data samt data vedrørende livskvalitet. 

Derudover blev der indsamlet data vedrørende angst og depression ved hjælp af spørgeskemaet Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) henholdsvis i starten af undersøgelsen og efter 18, 24, 30 og 36 måneder. 

HADS har 14 items, og er inddelt i tre faktorer: angst (4 items), depression (7 items) og psykomotorisk agitation (3 items). 

I perioden oplevede 95 patienter (16%) et nyt hjerteproblem (nyt myokardieinfarkt, skadestue- eller lægebesøg på grund af brystsmerter, hjerteoperation eller død på grund af hjerteproblemer). De oplevede disse problemer i gennemsnit 22 måneder efter starten på opfølgningsperioden. 

Sværere angstgener i opfølgningsperioden blev associeret med en 22% statistisk signifikant højere risiko for et nyt hjerteproblem (hazard ratio 1,22; 95% CI 1,05-1,41), mens depression mistede den statistiske signifikans efter at man tog højde for angstgenerne. 

Angstgener i form af "fornemmelse af panik" (item 13) havde den stærkeste association med nye hjerteproblemer. 

Forskerne konkluderer, at angst er en vigtig risikofaktor for hjerteproblemer, som bør vurderes hos patienter som i forvejen er kendt med hjerteproblemer.