​​​Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i European Psychiatry.

 Ifølge førsteforfatteren Johanne Kofod Eriksen, fra Psykiatrisk Center København, er det velkendt, at belastende oplevelser i barndommen, såsom overgreb og omsorgssvigt, udgør en risikofaktor for depression og bipolar affektiv lidelse.
 
”Det er også observeret, at affektive lidelser også er associeret med øget nukleosid-beskadigelse af oxidering”, skriver forfatteren.
 
I studiet, som anvendte data fra deltagere fra to andre undersøgelser, blev der indsamlet data fra 860 personer, hvoraf 468 havde en affektiv lidelse (unipolar depression eller bipolar lidelse). De øvrige deltagere var pårørende (n = 151) og raske kontrolpersoner (n = 241).
 
Deltagerne udfyldte et spørgeskema, Childhood Trauma Questionnaire, som bruges til retrospektivt at identificere diverse typer overgreb i barndommen (følelsesmæssige, fysiske og seksuelle) samt omsorgssvigt i barndommen (følelsesmæssigt og fysisk).
 
For at vurdere omfanget af beskadigelsen af DNA- eller RNA på grund af oxidering blev der indsamlet to markører ved en urinprøve (8-oxodG og 8-oxoGuo).
 
Forskerne fandt, at mængden af markørerne i urinen var højere hos de deltagere, som i højere grad havde oplevet overgreb eller omsorgssvigt. Associationen var stærkere især ved følelsesmæssigt overgreb og følelsesmæssigt omsorgssvigt.
 
Blandt undergrupperne var associationen stærkest blandt deltagerne med bipolar lidelse.
 
Blandt de deltagere, som havde en affektiv lidelse (unipolar depression eller bipolar depression) i remission, var associationen ikke statistisk signifikant. ”[Dette] tyder på, at en højere byrde af affektive symptomer medvirker til øgede beskadigelser ved oxidering”, skriver forfatterne.
 
Forfatterne skriver, at oxidering af DNA muligvis kan mediere omsorgssvigt og overgreb i barndommen på den ene side, og udvikling af en affektiv lidelse på den anden side. ”Hvis bekræftet, kan det integreres i behandlingen”.