Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge førsteforfatteren Ida Christine Tholstrup Gjøde, fra Københavns Universitet¸ er forældre med en personlighedsforstyrrelse mere tilbøjelige til at udvise problematiske opdragelsesmønstre end personer uden personlighedsforstyrrelse.

"Personlighedsforstyrrelse er associeret med gennemgribende vanskeligheder i interpersonelle relationer i flere sammenhænge, herunder familien, arbejdspladsen, venskaber og forældre-barn relationer", skriver hun.

I studiet inkluderede forskerne alle børn, der blev født i Danmark mellem 1995 og 2016.

Der blev identificeret 1,4 millioner børn. Ved hjælp af landsdækkende registre over diagnoser, undersøgte forskerne derefter, hvorvidt disse børn havde en far, en mor, begge eller ingen med en personlighedsforstyrrelsesdiagnose.

Piger med en mor, som havde en personlighedsforstyrrelse, havde en næsten tre gange højere risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk lidelse inden de blev 18 år i forhold til piger med forældre uden personlighedsforstyrrelse (incidence risk ratio, IRR: 2,74; 95% CI, 2.59–2.89). Risikoen for piger med en far med personlighedsforstyrrelse var cirka to gange højere (IRR: 2,10; 95% CI 1,94-2,27).

Risikoen blandt drengene var ligeledes forhøjet (IRR på 2,44 henholdsvis 2,04).

Hvis både far og mor havde en personlighedsforstyrrelse, var risikoen blandt både drenge og piger ligeledes øget (IRR 3,69).

Forskerne undersøgte desuden, hvorvidt forældre med en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse var associeret med en højere risiko for psykisk lidelse hos deres børn, i forhold til andre typer personlighedsforstyrrelser, men dette kunne ikke bekræftes.

Den øgede risiko hos børn og unge omfattede stort set alle diagnosegrupper i International Classification of Diseases 10 (ICD-10).

Forskerne konkluderer, at der er behov for mere forskning i, hvordan den øgede risiko opstår, så man kan undersøge effektiviteten af mulige forebyggende interventioner.