Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Psychiatry Research. 

Ifølge førsteforfatteren María Hernández-Lorca, fra Københavns Universitets Herlev-Gentofte Hospital, har tidligere undersøgelser vist, at corona-nedlukningen, som medførte sociale restriktioner, har haft en negativ indvirkning på børns mentale sundhed. 

"Men ingen studier undersøgte den potentielt afgørende rolle, som den genetiske risiko for neuropsykiatriske lidelser muligvis har haft på associationen mellem Covid-19-nedlukningen og børnenes mentale helbred", skriver forfatteren. 

Det er ifølge hende kendt, at faktorer såsom stressende begivenheder i barndommen (som ved nedlukningen) kan være medvirkende til risiko for ADHD, selvom tilstanden har en arvelighed på cirka 80%. 

I studiet undersøgte forskerne 593 børn for en række psykiatriske variabler. Undersøgelserne var startet før corona-nedlukningen, men blev afbrudt som følge af nedlukningen og senere genoptaget. Forskerne havde således to grupper børn: dem, der blev undersøgt før nedlukningen (n = 230) og dem, der blev undersøgt efter nedlukningen (n = 363).

Deltagerne var i gennemsnit cirka 10 år gamle. I alt fik 11% stillet en ADHD-diagnose. 

De deltagere, der blev undersøgt efter corona-nedlukningen, havde en signifikant højere risiko for at få stillet en ADHD-diagnose, i forhold til dem, der blev undersøgt før nedlukningen (12,4% vs. 8,7 %; odds ratio: 2,01). 

Deltagernes genetiske risiko for ADHD blev også undersøgt. Blandt de børn, der havde øget genetisk risiko for ADHD, fandt forskerne sværere psykiatriske symptomer, herunder ADHD-relaterede symptomer, hos dem, der blev undersøgt efter nedlukningen i forhold til dem, der blev undersøgt før nedlukningen. 

Forskellen i symptomsværhedsgraden var ikke til stede hos de børn, som ikke havde øget genetisk risiko for ADHD. 

Ifølge forfatterne bør resultaterne overvejes af klinikere og politikere i fremtidige situationer, hvor sociale restriktioner indføres.