Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Science.

Ifølge førsteforfatteren Ionut Dumitru, fra Karolinska Instituttet i Stockholm, har vanskeligheder ved at identificere forstadieceller i menneskers voksne hjerne medført tvivl om, hvorvidt der sker neurogenese i voksenlivet.

Først identificerede forskerne, ved hjælp af kunstig intelligensteknikker, den "genetiske signatur", som er typisk for forstadieceller fra hjernen i voksne mus. Derefter anvendte de signaturen for at identificere forstadieceller hos mennesker.   

Forskerne anvendte postmortem væv. De anvendte cirka 300.000 neuroner fra hippocampus, udtaget fra personer, som var døde i forskellige aldre (barndommen til 70-årsalderen).

Det genetiske materiale blev undersøgt helt ned på enkeltcelleniveau, hvilket gav mulighed for at identificere og visualisere 354 celler som forstadieceller.

Forstadiecellerne blev ikke identificeret på basis af enkelte gener, men "baseret på deres ekspressionsmønstre og gruppeidentitet (clusteridentitet).

Hjerner fra børn havde flere celler, som også var nemmere at identificere, i forhold til hjerner fra unge og voksne.

Derudover blev resultaterne sammenlignet med forstadieceller i hjerner fra andre dyrearter. "Forstadieceller i hippocampus fra det voksne menneske udviser transkriptionel lighed med tilsvarende celler hos mus, grise og aber", skriver forfatterne.

"Identifikationen af neurale forstadieceller i den voksne menneskehjerne muliggør videre forskning i, hvordan patologiske tilstande og genetisk disposition påvirker neurogenesen", konkluderer de.