Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Psychological Medicine.

​Ifølge førsteforfatteren Jihua Hu, fra University of Queensland, Brisbane, er angstlidelserne de hyppigst forekommende psykiske lidelser på verdensplan.

"Angstlidelserne er karakteriserede ved overdreven og ukontrollerbar bekymring, vedvarende frygt og en øget oplevelse af risici", skriver forfatteren, som tilføjer, at genetiske faktorer vurderes at bidrage med omkring 30 til 50% af årsagen til udviklingen af angstlidelser.

Forfatteren skriver også, at der er markante kønsforskelle ved angstlidelser, især hvad angår forekomsten. Kvinder får omtrent dobbelt så hyppigt diagnosen som mænd.

Derudover har mænd og kvinder ifølge forfatteren en tendens til at udvise angst forskelligt. Kvinder rapporterer oftere internaliserende symptomer såsom bekymringer og social tilbagetrækning samt depression, mens mænd hyppigere har eksternaliserende symptomer såsom irritabilitet og impulsivitet og er mere tilbøjelige til at have et rusmiddelbrug.

I nuværende undersøgelse gennemførte forskerne den første kønsspecifikke metaanalyse af genome-wide association studies (GWAS) om angst. Ved en GWAS undersøges hele arvemassen af en stor gruppe af mennesker for genetiske varianter, der forekommer hyppigere hos personer med for eksempel en lidelse, i dette tilfælde angst.

Forskerne anvendte data fra to store databaser: UK Biobank med genetiske og kliniske oplysninger fra cirka 490.000 personer; og den amerikanske All of Us med data fra cirka 415.000 personer.

Derefter identificerede de 85.000 kvinder og 35.000 mænd med angst, samt 335.000 kontrolpersoner.

De fandt 21 single nucleotide polymorphism (SNP) som er signifikant associeret med angst hos kvinder, sammenlignet med kun fem hos mænd. En SNP er en variation i ét enkelt “bogstav" i DNA-koden og kan være associeret med et bestemt træk, herunder sygdom. ​​

"Vores resultater tyder på, at køn har betydning for den genetiske arkitektur bag angst", konkluderer forskerne.