Konklusionen stammer fra en befolkningsbaseret og retrospektiv undersøgelse publiceret i Lancet Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Marco Solimi, fra University of Ottawa, Canada, er livstidsprævalens af anoreksi, bulimi og binge-eating disorder tilsammen mellem 0,3 og 0,9%, og cirka 25% af patienterne udvikler et kronisk forløb.

"De har, efter personer med opioidmisbrug, den højeste præmature mortalitet blandt alle psykiatriske lidelser", skriver forfatteren. "I forhold til baggrundsbefolkningen har de en fem gange større risiko for at dø uanset årsag, og en 18 gange større risiko for at dø som følge af selvmord".

I studiet indgik 6.163 personer som var 13 år gamle eller ældre. Alle fik stillet en spiseforstyrrelsesdiagnose under indlæggelse i Ontario-provinsen i perioden 2008-2019 og fik taget mindst en blodprøve, med oplysninger om elektrolytter, inden for et år efter diagnosticeringen.

Deres gennemsnitlige alder var 27 år, og 89% var kvinder. De blev i gennemsnit fulgt i 6 år.

I alt havde 32% af deltagerne en forstyrrelse på mindst en af elektrolytterne. De hyppigste forstyrrelser var hypokalæmi, hyponatræmi og hypernatræmi.

I opfølgningsperioden døde cirka 9% af patienterne (n=545). Blandt dem, der havde en elektrolytforstyrrelse, døde 16% (n = 311), signifikant flere end de 6% (n=234) blandt dem, der ikke havde en elektrolytforstyrrelse (adjusted hazard ratio 1,23 (95% CI 1,03-1,48).

Forskerne fandt også øget risiko for indlæggelse uanset årsag (61% vs. 47%), akut nyreskade (10% vs. 3%), kronisk nyreinsufficiens (12% vs. 4%) og knoglefraktur (7% vs. 4%). Der var ingen forskelle på kardiovaskulære problemer eller infektioner grupperne imellem.

Forskerne konkluderer, at elektrolytforstyrrelser muligvis kan anvendes som et kriterium for vurdering af sværhedsgraden af en spiseforstyrrelse.