19. august 2021

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Psychological Medicine.

Førsteforfatteren Peter Tyrer og kollegaer har for 8 år siden rekrutteret 444 voksne patienter fra kardiologiske, endokrinologiske, gastroenterologiske, neurologiske og lungemedicinske afdelinger på 5 sygehuse.

Alle havde en score på 20 eller mere på Short Health Anxiety Inventory (SHAI).

Deltagerne blev derefter randomiseret til at fortsætte med vanlig udredning og behandling på de respektive somatiske klinikker eller til at modtage gennemsnitligt 6 sessioner af kognitiv terapi rettet mod helbredsangst.

Terapeuterne var sygeplejersker, psykologer og andet sundhedspersonale, som blev oplært i kognitiv terapi mod angst i to workshops.

De oprindelige resultater, som allerede er publiceret, viste, at kognitiv terapi mod helbredsangst var effektivt til at reducere symptomer efter 1 og 2 år.

Opfølgningen efter 8 år viser fortsat, at helbredsangsten er signifikant reduceret med 1,8 points blandt de deltagere, der fik kognitiv terapi, i forhold til dem, der var i kontrolgruppen. Forfatteren vurderer, at forskellen er klinisk relevant.

Derudover fandt forskerne, at patienterne i kontrolgruppen havde flere depressive symptomer, hvorfor de mener, at almindelige henvendelser og udredninger på somatiske afdelinger blandt patienter med helbredsangst (og uden behandling for helbredsangst) forårsager depression.

Undergruppeanalyser viser, at de største gevinster ved kognitiv terapi mod helbredsangst skete hos de patienter, der havde kontakt med kardiologiske og gastroenterologiske afdelinger, samt hos de patienter, der fik terapi hos en sygeplejerske.