Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge førsteforfatteren Lana Williams, fra Deakin University i Geelong, Australien, er det tidligere påvist, at patienter med bipolar lidelse har en øget risiko for osteoporose, og at dem, der er i lithiumbehandling har en lavere risiko for osteoporose i forhold til andre patienter med bipolar lidelse, som ikke er i lithiumbehandling, og også i forhold til baggrundsbefolkningen.

"Men der er kun få studier, der har undersøgt lithiums virkning på knogledensitet, som er en mere objektiv markør for vurdering af knoglernes tilstand", skriver forfatteren.

I nuværende studie blev der undersøgt 117 voksne kvinder med bipolar lidelse.

De var i gennemsnit 48 år gamle, og cirka en tredjedel af dem (29%) var i lithiumbehandling da de blev rekrutteret til undersøgelsen. Den gennemsnitlige varighed af lithiumbehandlingen hos disse patienter var fem år. Varigheden af behandlingen af de enkelte patienter varierede fra cirka tre til tolv år.

Efter at have taget højde for blandt andet fysisk aktivitet, tobaksrygning, indtag af calcium, tidligere lithiumbehandling samt andre lægemidler, der påvirker knogledensiteten, fandt forskerne, at patienterne, der var i lithiumbehandling havde en 5,1% højere knogledensitet i rygsøjlen, og 4,2% i bækkenet, i forhold til dem, der ikke var i lithiumbehandling.

De patienter, der var i lithiumbehandling, havde også en signifikant lavere risiko for at have lav knoglemasse (22,9% vs. 43,9%).

Forskerne konkluderer, at resultaterne peger på, at lithium sandsynligvis har en knoglebeskyttende virkning hos kvinder med bipolar lidelse.