Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i American Journal of Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren har undersøgelser af sygdomsforløbet blandt personer med skizofreni haft divergerende resultater, blandt andet på grund af undersøgelsernes design, korte opfølgningsperioder eller fordi effektmål blev defineret kvalitativt, ikke kvantitativt. De nævner det danske OPUS-studie som en god kohorteundersøgelse, som dog er begrænset af opfølgningsperioden på sygdomsforløb på ti år.

I nuværende undersøgelse analyserede forskerne data vedrørende 311 personer, som indgik i en opfølgningsundersøgelse for 25 år siden.

Da disse personer blev rekrutteret, var alle blevet indlagt for første gang på psykiatrisk afdeling på grund af psykose. De var i gennemsnit 27 år gamle, og 62% var mænd. I alt havde 159 patienter en skizofreni- eller lignende diagnose, mens 152 patienter havde andre psykotiske lidelser (affektive lidelser med psykotiske symptomer eller stofinducerede psykoser).

I løbet af de næste 25 år indsamlede forskerne omfattende data vedrørende patienternes kliniske og sociale forhold. Data blev indsamlet på seks forskellige tidspunkter i forløbet (efter henholdsvis 6 måneder, 24 måneder, 48 måneder, 10 år, 20 år og 25 år)

Ingen af deltagerne med skizofreni havde haft stabil remission i løbet af opfølgningsperioden, mens kun en enkelt patient (0,6%) oplevede en stabil recovery.

Blandt deltagerne med andre psykotiske lidelser havde 15% haft en stabil remission i perioden, og 21% nåede stabil recovery, efter de prædefinerede kriterier. Disse deltagere havde ofte haft perioder med remission og recovery, men forløbet var præget af tilbagefald.

Forskerne konkluderer, at kontinuerlig monitorering af symptomerne, selv i perioder med remission og recovery, kan hjælpe med at forebygge tilbagefald.