Konklusionen stammer fra en proof-of-concept, randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindet og cross-over undersøgelse publiceret i Biological Psychiatry.

"Svær depression er blevet associeret med for høj aktivitet i det subcallosale cortex cinguli (SCC), som er et limbisk område", skriver førsteforfatteren Thomas Riis, fra University of Utah, USA.

Ifølge ham er ultrasonisk energi et bedre alternativ end deep brain stimulation, som kræver kirurgisk indgreb, og også bedre end elektromagnetiske bølger, idet ultralyd muliggør præcis fokusering i dybe områder i hjernen. Derudover medfører lavintensitetsultralyd ingen irreversible skader i vævet.

I studiet rekrutterede forskerne 22 deltagere med behandlingsresistent depression. I gennemsnit var de 39 år gamle, de fleste (64%) var kvinder og deres gennemsnitlige depressionsscore på Hamilton Depressionsskala 6 items (HAM-6) var 12. To af deltagerne havde bipolar depression.

​Ved hjælp af MR-scanninger identificerede og bekræftede forskerne, at ultralydsenergien blev leveret i det ønskede område.

Behandlingen varede cirka 40 minutter, og scanningerne viste, at området blev mindre aktivt efter behandlingen.

Deltagerne oplevede også en reduktion i de depressive symptomer ved forskellige effektmål, blandt andet ved HAM-6, som viste en statistisk signifikant reduktion efter 24 timer (men ikke efter 7 dage) i forhold til behandling med placebo. Andelen af deltagere, som oplevede respons (bedring på mindst 50% på symptomerne) 24 timer efter behandlingen var 67%, mod 20% efter placebo-behandling. Efter en uge var tallene 67% henholdsvis 30%.

To af deltagerne havde selvmordstanker efter aktiv behandling med ultralyd, som aftog i løbet af de efterfølgende to uger.

I en ledsagende kommentar konkluderer Benjamin Zebley fra Cornell University, at hvis resultaterne bekræftes i større grupper patienter, vil undersøgelsen være en milepæl i forskningen indenfor neuromodulation.