Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Acta Scandinavica Psychiatrica.

Ifølge førsteforfatteren Mark Shevlin, fra Ulster University i Coleraine, er selvrapporteringsspørgeskemaet International Traume Questionnaire (ITQ) den mest anvendte metode til vurdering af PTSD og kompleks PTSD (CPTSD) baseret på International Classification of Diseases-11 (ICD-11).

"I forhold til kliniske interviews, fører selvrapporteringsskemaer ofte til høje rater af specifikke symptomer og forstyrrelser", skriver forfatteren.

Forskerne udviklede supplerende spørgsmål til hvert af de 18 items i ITQ. Disse supplerende spørgsmål verificerer om den person, der besvarer ITQ har forstået den intenderede kliniske betydning, intensitet og varighed af hvert item.

For eksempel er spørgsmålet om undgåelse suppleret med: "Startede undgåelsen efter den traumatiske oplevelse?"; spørgsmålet om hypervigilitet suppleres med "Føler du dig regelmæssigt i fare, eller at noget dårligt kommer til at ske i visse situationer?".

For at vurdere effekten af disse spørgeskemaer rekrutterede forskerne 975 deltagere, som blev kontaktet via e-mail eller en app. De besvarede et spørgeskema om eksponering for traumatiske hændelser gennem livet samt selve ITQ-skemaet, de supplerende spørgsmål samt en række spørgeskemaer vedrørende demografiske og socioøkonomiske data.

I alt havde 73% af deltagerne oplevet mindst en traumatisk livsbegivenhed.

Prævalensen af PTSD uden de supplerende spørgsmål var 5,4% (n = 53), og dette faldt til 3,8% (n = 37) med de supplerende spørgsmål. Ved CPTSD var prævalensen 9,5% (n = 93), hvilket næsten blev halveret til 4,9% (n = 48) med de supplerende spørgsmål.

Ifølge forfatterne kan disse supplerende spørgsmål nemt tilføjes ITQ, og de forventes at muliggøre en bedre vurdering af PTSD-symptomerne og PTSD-prævalensen.