​Pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, bliver du ramt af en intens angst, nærmest rædsel, samtidig med at du får en række meget ubehagelige fysiske symptomer: Hjertet hamrer, som skulle det springe ud af brystet, du ryster over hele kroppen og sveder.

Det føles, som om der sidder en elefant på brystkassen, og du frygter, at du er ved enten at dø af et hjerteanfald eller at miste kontrollen over dig selv fuldstændig. Måske tager du på skadestuen. Der bliver du undersøgt af lægen og får at vide, at det bare er »nerver« eller stress.

Anfaldet er i mellemtiden gået over, men du venter ængsteligt på, at det sker igen.

Angst er stærkt ubehageligt og potentielt invaliderende for dem, der oplever det. Men hvad er det egentlig for noget? Nedenfor gennemgår jeg nogle af de almindelige angsttyper- og reaktioner, og jeg kommer også omkring sammenhængen mellem angst, depression og stress.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt bogen ”Hvad er angst og stress?” som jeg har skrevet sammen med Raben Rosenberg, og som uddyber emnerne i denne artikel.

Panikangst

Ovenfor beskrives et angstanfald, som er et led i den sygdom, vi kalder panikangst.

Man regner med, at mellem én og fem procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil opleve panikangst. Efter alt hvad vi ved i dag, arver man en tilbøjelighed til at reagere med kraftige angstreaktioner i forbindelse med særlige belastninger.

I begyndelsen kommer anfaldene typisk helt uventet, men der er en tilbøjelighed til, at de efterhånden kommer i særlige situationer, som for eksempel når man handler ind i supermarkeder eller færdes blandt mange mennesker.

Det betyder, at den angstramte begynder at undgå sådanne situationer og udvikler angst for angsten. Derved bliver det hele meget værre.

Det kan være rene tilfældigheder, som udløser det første panikanfald, men når man først har fået nogle få anfald, er der en tilbøjelighed til, at man får flere og flere, fordi man indlærer uhensigtsmæssige reaktioner på angstanfaldene.

Hvis man for eksempel oplever et angstanfald i et supermarked, vil man uvilkårligt flygte ud af butikken, hvorved angsten vil forsvinde. På den måde indlærer man, at det er farligt og ubehageligt at være i supermarkeder, og angstreaktionen er til sidst blevet så forstærket, at det er umuligt for en at gå ind i supermarkedet.

Det samme kan optræde i andre situationer som for eksempel når man er i offentlige transportmidler, og under behandlingen er det meget vigtigt at finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, så angsten kan bekæmpes. Det er blandt andet det, der er idéen ved såkaldt kognitiv terapi.

PTSD

Angsten kan også komme efter, man har været ude for en voldsom oplevelse. Det kan være krigshandlinger eller katastrofer eller mere personlige traumer som voldtægt og lignende. For eksempel vil omkring ti procent af soldater, der har været i krig, udvikle PTSD, og cirka 30 procent af voldtægtsofre vil gøre det. Heldigvis vil en del tilfælde blive raske af sig selv, som tiden går.

Umiddelbart efter hændelsen vil man typisk være i voldsomt oprør og ved måske ikke, hvad man skal gøre af sig selv. Måske kan man ikke sove de følgende nætter. Det er en helt normal reaktion, men hos nogle vil der typisk i ugerne til månederne efter komme nogle karakteristiske symptomer:

Hvad så med stress og depression?

Stress er vigtig i denne sammenhæng, fordi stressende belastninger over længere tid kan udløse en angstlidelse. Det er vigtigt at slå fast, at stresstilstanden skal have bestået i mange måneder.

Mange af symptomerne på stress ligner også de, der ses ved angstlidelser: Følelse af ulyst, søvnproblemer, træthed, trykken i brystet og så videre.
Stress kan vise sig på mange måder, hvilket vi også kommer ind på i bogen “Hvad er angst og stress?”, og egentlige angstlidelser eller depression bliver ofte slået hen som stress, hvilket kan få alvorlige konsekvenser, fordi behandlingen af tilstandene er vidt forskellig.

Kort fortalt vil stress svinde, hvis man aflastes for det, der udløser stressen, mens angsten kan forværres, hvis den ikke diagnosticeres og behandles korrekt.

Angst kan også ses som led i en depression, og dette symptom kan helt overskygge de andre symptomer. Det kan dels snyde den depressionsramte selv, dels en eventuel behandler.

Opdager man ikke en depression, kan det få alvorlige konsekvenser blandt andet på grund af selvmordsfare. Depressioner med angst vil ofte være sværere at behandle og det tager typisk længere tid at blive rask.

Grundig udredning er vigtig

Når man oplever symptomer på angst eller depression, er det vigtigt af blive ordentligt udredt hos egen læge. En lang række fysiske sygdomme og bivirkninger ved forskellige former for medicin kan medføre angst og stress, selvom det er ret sjældent forekommende.

Det kan dreje sig om hjerterytmeforstyrrelser, stofskiftesygdomme, lidelser i det indre øre, epilepsi og så videre.

Når lægen har man udelukket fysisk sygdom, kan man gå videre med at udrede angstlidelsen. Her er det vigtigt at få klarlagt, hvad der eventuelt kan fremprovokere angsten.

Desuden er det vigtigt at få belyst, hvordan patienten håndterer sin angst. Specielt om der er undgåelsesadfærd (agorafobi, ‘angsten for angsten’), fordi dette ofte vil tendere til at forværre tilstanden mere og mere efterhånden som patienten indskrænker sin livsførelse for at undgå angst.​