Faglig visitationsretningslinje. Visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik
Sundhedsstyrelsen & Social- og Boligstyrelsen (2023)
Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige visitationsretningslinjer indeholder, ud over fastlæggelsen af målgruppen til det nye regionale dobbeltdiagnosebehandlingstilbud, overordnede principper for behandlingen. Den psykiske lidelse og rusmiddelproblemerne skal begge behandles – dette kan ske enten integreret, hvor regionen behandler begge dele, eller parallelt hvor regionen behandler den psykiske lidelse og kommunen behandler rusmiddelproblemet. Derudover nævnes 'no wrong door' som et guidende princip. Det betyder, at man enten selv skal tilbyde behandling eller sikre brobygning og forløbskoordination til andet behandlingstilbud. Tilgængelighed og fleksibilitet er nogle andre ord, der bruges til at beskrive indsatsen. Endelig beskriver visitationsretningslinjen en stepped care tilgang, hvor behandlingen skal tilpasses patientens funktionsevne.
Den faglige visitationsretningslinje er et redskab målrettet de fagpersoner, som skal visitere til et behandlingstilbud, og som beskriver rammerne for behandlingstilbuddet og afgrænser målgruppen for tilbuddet. Visitationsretningslinjen er således ikke en klinisk retningslinje for indholdet af behandlingstilbuddet, men et værktøj, der skal understøtte ensartet visitation og organisering af behandlingstilbuddet.
Vistiationsretningslinjen beskriver to behandlingsforløb:
Parallelt (koordineret): behandlingen af rusmiddelproblematik varetages af den kommunale rusmiddelbehandling, mens behandlingen af den psykiske lidelse varetages i den regionale psykiatri og/eller i primærsektoren.
Integreret: den social- og sundhedsfaglige behandling af rusmiddelproblematikken og behandling af den psykiske lidelse er forankret i regionen. Integreret behandling indebærer således at begge lidelser betragtes samlet og sammenhængende og behandles samtidigt i et samlet behandlingstilbud.
Faglig visitationsretningslinje
Retningslinje for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (2014)
Retningslinjen for koordinerende indsatsplaner beskriver, hvordan man kan organisere samarbejdet mellem psykiatri og rusmiddelbehandling for mennesker i parallelle, ambulante forløb ved hjælp af koordinerende indsatsplansmøder og koordinerende indsatsplaner (i Region Hovedstadens Psykiatri har vi valgt at bruge betegnelsen netværksmøder og netværksplaner) med henblik på at sikre en sammenhængende indsats.
Retningslinje for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner
Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige med substitutionsmedicin
Sundhedsstyrelsen (2017)
I forhold til dobbeltdiagnoseområdet indeholder Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige med substitutionsmedicin et afsnit, der beskæftiger sig med ansvarsfordeling, hvor der peges på, at kommunerne har ansvaret for rusmiddelbehandlingen, at regionerne har ansvaret for behandling af psykisk lidelse, og at regionerne har ansvaret for behandlingen af begge dele under indlæggelse.
Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige med substitutionsmedicin
Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling. Viden til gavn
Socialstyrelsen (2020)
Socialstyrelsens nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling har fokus på mennesker med rusmiddelproblemer, men berører også nogle steder dobbeltdiagnose. Retningslinjerne anbefaler, at der screenes for psykiske lidelser, når borgere henvender sig med ønske om rusmiddelbehandling, og at der kan være behov for en mere grundig udredning. Derudover peger retningslinjen på, at indsatser i forhold til rusmidler bør være helhedsorienterede, og ske i samarbejde med andre relevante aktører, herunder psykiatrien.
Internationale retningslinjer
Både nationalt og internationalt fremhæves integreret behandling som best practice i forhold til patienter med dobbeltdiagnose. Dette skal dog ses i lyset af, at evidensen på området generelt ikke er stærk.
I en gennemgang af internationale retningslinjer beskrives et højt sammenfald af ligheder mellem retningslinjer fra bl.a. Norge, Sverige, England og også USA og Australien: Psykiske lidelser og rusmiddelproblematik bør behandles sammen, der bør koordineres på tværs af indsatser, og behandling bør være tværfagligt forankret.
I forhold til behandlingstilgangen er en række anbefalinger også gennemgående: tilgangen til patienten skal være åben, tilbuddene fleksible, vedholdende og kendetegnet ved terapeutisk optimisme.
Der peges også på specifikke behandlingsmetoder på tværs af de kliniske retningslinjer; især den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi, men også bl.a. dialektisk adfærdsterapi, mindfulness, tilbagefaldsforebyggelse og belønning til fremmelse af ønsket adfærd (Contingency management) anbefales i de internationale retningslinjer.