Anbefalinger til behandling
I de opdaterede NICE-guidelines fra 2022 understreges det, at patienter med selvskade skal mødes med den samme respekt, omhu og forståelse som alle andre patientgrupper, og at sundhedsprofessionelle ikke må udsætte selvskadende patienter for aversiv behandling (f.eks. at nægte dem bedøvelse under syning) eller straf – en tilgang, som desværre stadig forekommer (Mughal et al. 2023).
Undersøgelser peger på vigtigheden af, at personale, der arbejder med selvskadende patienter, bliver opkvalificeret med viden for at kunne indtage en hensigtsmæssig holdning til patienterne (Wilstrand et al. 2007; Quinlivan et al. 2022). Når personalet har mere viden om selvskade, møder de patienterne på en mere empatisk måde. De sundhedsprofessionelles holdning til selvskadende patienter kan f.eks. forbedres ved hjælp af uddannelse med øvelser og interaktive elementer (Karman et al. 2015).
Samtidig peger undersøgelser på vigtigheden af, at personale, der har med selvskadende patienter at gøre, modtager den støtte og supervision, de har behov for, for at kunne opretholde en konstruktiv tilgang til patienterne og for at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte (Wilstrand et al. 2007).
Forskning peger ligeledes på at selvskade, trods sin tværdiagnostiske natur, bør behandles målrettet som en særskilt problematik, og at behandlingen bør være tidlig og fokusere på at forstå den enkelte persons funktion af selvskaden. Herefter bør underliggende problemstillinger som f.eks. nedsat affektregulering eller interpersonelle problemstillinger adresseres (Bjureberg et al. 2023).
Overordnet er det velbeskrevet, at nøglen til behandling af selvskade er at understøtte evnen til følelsesregulering (Wolff 2019), hvor der bl.a. arbejdes med:
- Følelsesbevidsthed og accepten af at opleve svære følelser
- At følelsesmæssig smerte er en uundgåelig del af livet
- Evnen til at engagere sig i målrettet adfærd og at hæmme impulsiv adfærd, når man oplever negative følelser
- Fleksibel anvendelse af strategier til at regulere følelser, snarere end at eliminere følelser.
Hertil har terapiformerne; Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), Mentaliseringsbaseret Terapi (MBT), Emotion Regulation Group Therapy (ERGT) og Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents (ERITA) alle vist god effekt (Kothgasser 2021; Bjureberg et al 2023; Sahlin et al 2017).