Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Peerboard

KAG Selvskades peerboard er muliggjort med midler fra Social- og Psykiatriudvalget og blev etableret i marts 2026. 

I samarbejde med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade  etablerer vi et peerboard bestående af voksne med levede erfaringer med selvskade samt pårørende til samme målgruppe, der kan bidrage til udvikling, tilpasning og kvalitetsudvikling af indsatser i KAG Selvskade. Peerboardet skal understøtte et tæt samarbejde på tværs af ambulante og døgnbaserede tilbud i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien og sikre en integreret tilgang mellem klinik, forskning og kompetenceudvikling – samt et styrket samarbejde og fælles sprog på tværs af sektorer.

Samarbejdet med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er en central del af projektet. Foreningen har tæt kontakt med og viden om målgruppen samt samarbejde med kommunerne om indsatser målrettet selvskade, hvilket gør det muligt, at indsatser udviklet i samarbejde med peerboardet kan tilpasses og afprøves i både regionale-, civilsamfunds- og kommunale kontekster. Dette styrker det tværsektorielle samarbejde og sikrer, at projektet bidrager til indsatser og aktiviteter, som kan understøtte den enkeltes behandling, recovery og livsmestring.

Peerboardet vil bestå af repræsentanter over 18 år med en bred vifte af levede erfaringer med selvskade samt pårørende til samme målgruppe, som skal sikres en tryg, ligeværdig og gensidig inddragelse. Peerboardet får en central rolle i både design og implementering af kommende udviklings- og forskningsprojekter. Derudover vil peerboardet deltage aktivt i kompetenceudvikling og sikre, at indsatserne understøtter patienternes recovery-processer og bedre sammenhæng i patientforløb før, under og efter behandling. Peerboardet skal være med til at skabe bedre tilbud til personer, der skader sig selv. ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden