Der har siden indsatsen startede og til primo 2026 været 4800 patienter, som har fået en somatisk undersøgelse ved sygeplejerske og 1800 patienter ved lægekonsulenterne.
Data viser, at omkring 80% af patienterne har behov for videre udredning eller behandling af hidtil ukendt eller utilstrækkeligt behandlet somatisk sygdom. Konklusionen ved sygeplejerskesporet er, at ved kun omkring 20 % af patienterne gøres der ingen fund. Mens omkring 40% sendes til lægekonsulenten og omkring 40% sendes direkte til egen læge.

Ved lægekonsulenten er det kun ved omkring 7% af patienterne at der ikke gøres fund, som der skal interveneres overfor, mens omkring 75% sendes videre til egen læge, 5% kommer i cancerpakke og lidt under 10% sendes til somatisk afdeling.
Omkring 65% af de patienter der sendes videre til egen læge har været fremmødt inden for de opgjorte 6 uger.
Endelige effektmålinger afventer, men på nuværende tidspunkt anses indsatsen betydningsfuld, idet data viser at der en opspores betydelig andel patienter med interventionskrævende somatisk sygdom eller forstadier dertil eller patienter med behov for videre udredning. Det lykkedes endvidere at størstedelen af patienterne kommer videre til egen læge.
Forskning
Indsatsen har fået bevilliget midler fra Sundhedsministeriet til et større forskningsprojekt til evaluering af indsatsen. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Enhed for Somatisk Sygdomsopsporing, Forskningsenheden FORMS (Forskning i recovery og mental sundhedsfremme), Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland.
Da indsatsen er et nyt udviklings- og driftsinitiativ i Region Hovedstaden, og en tilsvarende indsats ikke er afprøvet andre steder nationalt eller internationalt, er det afgørende, at der knyttes forskning til indsatsen for den videre udvikling og implementering samt evaluering af indsatsens effekt.
Det overordnede formål med forskningsprojektet er at undersøge effekten og implementerbarheden af den nye indsats for somatisk sygdomsopsporing blandt patienter tilknyttet de psykiatriske ambulatorier i Region Hovedstaden. Resultaterne inkorporeres direkte i Region Hovedstaden i forhold til planer om indsatsens justering, opskalering og videreudvikling. Resultaterne vil samtidig give viden til andre regioner og lande om, hvorvidt og under hvilke omstændigheder denne model kan være en mulighed for at forbedre sundhedsvæsenets indsats for denne patientgruppe.
Det planlagte forskningsprojekt består af følgende delprojekter
- Kvantitativ effektevaluering (studie 1)
- Kvantitativ virknings-/procesevaluering (studie 2a)
- Et kvalitativt studie omkring implementering og integration af somatisk indsats i de psykiatriske ambulatorier (studie 2b)
- Et kvalitativt studie af overgangen til og samarbejdet med almen praksis og videre behandlingsforløb (studie 2b)
- En sundhedsøkonomiskanalyse (studie 3)
Link til forskningsprotokol


Klik på diagrammet for stor størrelse