Mødefora i Region Hovedstadens Psykiatri

​Her kan du finde mødereferater fra de centrale mødefora i Region Hovedstadens Psykiatri.


Vi søger nye patient- og pårørenderepræsentanter


Har du brugererfaring som patient eller pårørende til en patient i Region Hovedstadens Psykiatri, og har du lyst til at hjælpe med at udvikle psykiatrien i en recovery-orienteret retning ved at bidrage med dine erfaringer?

Så er det måske dig vi søger.

Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2015 haft brugerrepræsentanter med i det udviklingsarbejde som foregår i vores seks faste mødefora. Som udgangspunkt er alle medlemmer udpeget for en toårig periode, og det er nu atter blevet tid til at finde nye engagerede brugere med erfaringer som patient eller pårørende inden fra psykiatrien, der har tid og lyst til at deltage i de seks mødeforas arbejde.

Du er engageret og brænder for at udvikle psykiatrien i en recovery-orienteret retning. Du har lyst og evne til at indgå i et konstruktivt fremadskuende samarbejde med de øvrige medlemmer og vores mødefora som har forskellige faglige baggrunde. Du skal have lyst til at repræsentere patienter og pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri og kan på konstruktiv vis fastholde fokus på burgerperspektiverne.

Vi yder et begrænset vederlag, men det er primært frivillig indsats båret af lysten til at præge Region Hovedstadens Psykiatri. Antallet af møder varierer mellem de forskellige mødefora – typisk er der tale om 6-12 årlige møder af to timers varighed.

For nærmere information om de seks mødefora og rollen som brugerrepræsentant se de fulde opslag via nedenstående link eller kontakt specialkonsulent Anette Seehusen tlf. 38 64 00 78 eller anette.ernst.seehusen@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 5. juni kl. 12.00.

Opslag: Patient- og pårørenderepræsentanter til centrale mødefora i Region Hovedstadens Psykiatri