Strategisk nøgleinitiativ 1: RHP skal have en målrettet og fokuseret forskningsportefølje
Selv om der allerede er udvalgt fire overordnede forskningsområder, som vil være det primære omdrejningspunkt for arbejdet med forskningsplanen, er der fortsat behov for en mere samlet strategisk fokusering og prioritering af, hvilke konkrete forskningsområder, der skal styrkes for at få det optimale ud af den forskningskapacitet og det forskningspotentiale, som vi i RHP råder over i dag.
Det er vigtigt, at vi i RHP har mange forskellige typer af forskning, som dækker forskningsaktiviteter igennem hele forskningskæden. Et afgørende strategisk nøgleinitiativ er således at foretage en samlet strategisk vurdering og prioritering den samlede forskning med afsæt i en porteføljetilgang. Der er brug for, at al forskning afstemmes med den samlede portefølje og de kriterier, der ligger til grund herfor. Der er desuden behov for, at der foretages en vurdering af, hvordan ressourcerne til forskningen skal fordeles, herunder behovet for henholdsvis ekstern og intern finansiering.
RHPs forskningsportefølje skal fremover både være mere målrettet og mere fokuseret.
Forskningsporteføljen skal målrettes i den forstand, at den hele vejen igennem har entydige mål at pejle efter. I det her tilfælde, at patientbehovet er i centrum. Det stiller krav til relevansen af al den forskning, der i gangsættes, ligesom det stiller krav til, at forskningen følges til dørs, så resultater og ny viden bliver testet og anvendt i klinikken, og ny erfaring fra diagnosticering og behandling føres tilbage til forskningen igen.
At gøre forskningsporteføljen mere fokuseret betyder, at vi i RHP skal sikre, at forskningskræfterne bliver mere samlet, end de er i dag. Vi har behov for i højere grad at koordinere forskningsindsatsen, så vi bedre kan ramme målet om at styrke forskningen for patienterne og at sikre international kvalitet i det, vi gør. Fokusering skal sikre, at der kan skabes en større kritisk faglig masse og bedre muligheder for specialisering inden for de enkelte miljøer. Desuden skal det understøttes, at der skabes synergi på tværs af forskningsmiljøerne. Desuden skal der etableres en stærkere infra- og støttestruktur for forskningen som helhed.
På det konkrete plan indebærer en målrettet og fokuseret forskningsportefølje først og fremmest, at der foretages en kortlægning og en evaluering af RHPs eksisterende forskning, der skal synliggøre kvaliteten og relevansen af de nuværende forskningsaktiviteter. Dernæst skal der etableres en klar struktur for en fælles porteføljeledelse bestående af både hospitalsledelse og den faglige ledelse, og som kan muliggøre en fælles porteføljeprioritering af samtlige forskningsmiljøer. Denne ledelsesstruktur skal være fælles om at prioritere strategiske beslutninger om, hvordan man vil understøtte de prioriterede områder, hvilket porteføljen skal sikre, at der afsættes ressourcer til.
I forbindelse med etableringen af en forskningsportefølje vil der skulle gennemføres en fælles debat om, hvilke kriterier, der skal ligge til grund for prioriteringen af porteføljen. Her vil det være vigtigt, at også patienter og pårørende bliver medbestemmende i fastlæggelsen af porteføljen.
I prioriteringen af forskningsporteføljen er der mange hensyn at tage og overvejelser at gøre sig. En handler om hvordan man prioriterer forholdet mellem relevans og kvalitet. Ofte vil der være en tendens til, at nogle forskningsprojekter vil have høj international faglig kvalitet, men til gengæld en lavere relevans i forhold til på kortere sigt at kunne imødekomme konkrete patientbehov, mens det for andre forskningsprojekter vil være omvendt. Her vil det være et mål at forsøge at få de to forhold til ikke at være hinandens modsætninger, men at få høj kvalitet og relevans til at gå hånd i hånd og altså få flere forskningsprojekter til at bevæge sig fra model A til model B som vist nedenfor (klik for større version).

Det er altså vigtigt at prioritere de forskningsprojekter, der har det største potentiale forstået som både høj kvalitet og høj relevans. Ofte er det dog sådan, at netop de forskningsprojekter med det allerstørste potentiale - de som på længere sigt vil kunne få en banebrydende effekt og kunne føre til de rent forskningsmæssige største gennembrud - ofte også er dem der indebærer de største risici. Når forskningsporteføljen skal prioriteres, er det vigtigt at holde sig for øje, at der skal findes en balance mellem de meget og de mindre risikofyldte projekter.
I forbindelse med en prioritering af forskningsporteføljen er det også nødvendigt at afgøre, hvordan ressourcerne til forskningen skal fordeles og prioriteres, herunder hvor der er behov for henholdsvis ekstern og intern finansiering. Der skal i den forbindelse udarbejdes et langtidsbudget for forskningen, hvor der skabes plads til en gradvis styrkelse af de spirende forskningsmiljøer.
Det er allerede besluttet at øge forskningspuljen frem mod 2020, så puljen når en størrelse på 35 millioner kroner årligt. Forskningspuljens midler skal hjælpe med at bidrage til at tiltrække eksterne forskningsmidler. Fordelingen af de interne midler skal foregå på baggrund af et uafhængigt og internationalt peer-review for at sikre, at den støttede forskning har et potentiale til at nå et internationalt kvalitetsniveau.