Region Hovedstadens Psykiatris Forskningsplan 2016-2021 - Forskning for patienten

​Herunder kan du læse forskningsplanen for Region Hovedstadens Psykiatri for 2016-2021. 

Forord 

Det primære fokus i Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) forskningsplan 2016-2021 er at skabe det bedste organisatoriske grundlag for forskning, som på kortere eller længere sigt skal komme patienterne i psykiatrien til gavn. Som landets største psykiatriske hospital har vi i RHP en særlig forpligtelse til at være førende inden for psykiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk forskning. Forskningsplanen 2016-2021 skal vise vejen til målet – at få mere og bedre forskning, der skaber værdi for patienten. 

Kravene og forventningerne til patientbehandlingen fra patienter, politikere og andre interessenter vokser hele tiden, mens ressourcetilgangen længe har været stagnerende, og sundhedssektoren underlagt et konstant effektivitetskrav. Derfor er vi mere end nogensinde før afhængig af den gode og værdiskabende forskning. Det er den, der skal sikre, at vi på en evidensbaseret måde hele tiden kan lære, hvordan vi kan forbedre os og innovere den måde hvorpå, vi behandler patienterne, så det sikres, at vores patienter får den bedst mulige vidensbaserede behandling, og så vi stadig kan løfte vores produktion og kvalitet inden for den samme ressourceramme. 

Den vigtigste forudsætning for, at vi lykkes med dette, er aktive forskningsmiljøer præget af en tæt kobling mellem klinikken og forskningen. Der skal en stærk forskningskultur til i alle dele af organisationen, og forskning skal tænkes ind som en integreret del af det daglige arbejde i klinikken. For at fremme en stærkere kobling mellem forskning og klinik er der behov for en høj ledelsesinvolvering, og forskningsledere, professorer, klinikledelser, centerledelser og direktionen skal alle samarbejde om at gøre forskningsstrategiens visioner og tiltag til virkelighed. Samtidig skal patienter og pårørende i højere grad involveres i at få udviklet den forskning, der bedst muligt kan gavne patienterne selv. Det er et samarbejde, som den samlede direktion ser frem til at arbejde målrettet med de kommende år.

Målgruppen for forskningsplanen er først og fremmest alle, der internt arbejder med forskningen i RHP. Det vil sige ledere på alle niveauer, forskere, klinikere etc. og derudover også patienter og pårørende. Endelig retter forskningsplanen sig også mod hospitalets eksterne interessenter og især de primære samarbejdspartnere, herunder de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden og andre interessenter med særlig interesse for psykiatrien.

Vicedirektør
Peter Treufeldt

 

Indledning

I 2007 blev RHP etableret som Danmarks største psykiatriske hospital på baggrund af en fusion af de psykiatriske afdelinger på Region Hovedstadens 10 hospitaler. Fusionen gjorde det muligt at se regionens psykiatri som ét samlet område, og etableringen af et samlet hospital har skabt opmærksomhed omkring det forhold, at der i dag er en tendens til at udredninger, diagnosticering og behandling varierer på tværs af afsnit og centre.  RHP har derfor behov for samlet set at styrke forskningen og forbedre udviklingen af standardiserede evidensbaserede behandlingsmetoder gennem øget fælles forskning og udvikling, og en ensretning af praksis mellem centrene.  

 

Fusionen har desuden gjort det tydeligt, at der generelt set foregår mindre forskning inden for psykiatrien end på det somatiske område i Regionen Hovedstaden. For at sikre, at RHP kan være et internationalt psykiatrisk forskningshospital, er der derfor behov for at styrke forskningen i RHP, ligesom det skal sikres, at RHP som minimum har en forskningsaktivitet på niveau med Region Hovedstadens somatiske hospitaler.

 

I forbindelse med arbejdet med forskningsplanen 2016-2021 er der blevet fastlagt fire centrale forskningsområder, som vil blive prioriteret i de kommende år:

  • Styrkelse af eliteforskningsmiljøer
  • Forskning inden for børne- og ungdomspsykiatri
  • Spiseforstyrrelser
  • Psykoterapi

 

Det betyder ikke, at der ikke vil blive forsket indenfor andre områder, men det vil være disse fire områder, der primært vil være fokus på i de kommende års arbejde med at styrke forskningen i RHP. Det er dog ikke nok at prioritere forskningen i sig selv. Det er også vigtigt at prioritere det organisatoriske og ledelsesmæssige arbejde med at skabe forbindelse mellem forskningen og klinikken og at sikre, at den rette forskning for patienten udvikles. Det er denne udvikling, der er i fokus i den kommende periode.




Vision

Behovet for forskning er stigende. Hvis vi i RHP fortsat skal forny, forbedre og effektivisere patientbehandlingen, skal vores forskningsaktiviteter i endnu højere grad og hurtigere integreres i driften, og samspillet imellem det daglige kliniske arbejde og forskningen skal styrkes. Forskning skal bidrage til, at vi ændrer praksis i klinikken, og dermed hele tiden dygtiggør os i patientbehandlingen, så vi sikrer patienten den bedste evidensbaserede behandling.

 

Drivkraften i al god forskning er en høj grad af faglig nysgerrighed hos forskeren. Det er denne faglige ildsjæl, der er fundamentet, hvorpå alt andet bygges. Forskningen er imidlertid også kompliceret og kræver store organisatoriske investeringer. I takt med en øget international konkurrence og voksende forventninger, er det blevet vigtigere at kunne målrette og prioritere ressourcerne til forskning. En sådan prioritering kræver en klar struktur for det ledelsesmæssige ansvar for forskningen. Det kræver også en afklaring af, hvad det er for en forskning, vi fremover skal satse på, og ikke mindst også en stillingtagen til vanskelige spørgsmål som hvorvidt den forskning, der bedrives, nu har tilstrækkelig relevans i forhold til vores strategiske mål og patientbehov, og om kvaliteten er høj nok.

 

Forskningsindsatsen i RHP er fagligt stærk. Der er tale om forskning, som er drevet af et stort lokalt engagement og faglig nysgerrighed, og af fagligt stærke ildsjæle, der ofte selv finder og prioriterer tiden og ressourcerne til forskningen. Det er vigtigt, at denne faglige nysgerrighed ikke undermineres på grund af en øget strategisk prioritering.

 

Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at forskning, der ikke er organisatorisk understøttet også er sårbar, idet det kræver ledelsesmæssig støtte og ressourcer at få den nye viden indarbejdet i det kliniske arbejde, så den kommer patienterne til gavn.  Når forskningen ikke bringes helt ud i klinikken, opstår en fare for, at den kommer til at foregå for løsrevet fra eksisterende og aktuelle patientbehov og uden tilstrækkelig afsæt i de udfordringer, man konkret støder på i klinikken.  I forbindelse med, at forskningen bringes ud i klinikken, er det vigtigt, at der sker en overordnet prioritering af, hvilke forskningsresultater, man vil implementere i hele organisationen, så der sikres en ensartet behandling på tværs af alle RHPs psykiatriske centre.

 

Den overordnede vision for Region Hovedstadens Psykiatris forskningsplan er derfor, at:

 

styrke og professionalisere det organisatoriske grundlag for forskningen,

så forskningen i endnu højere grad - både på kortere og længere sigt - tager afsæt i, driver og udvikler patientbehandlingen 





Strategiske pejlemærker

For at nå den vision har vi brug for at definere en række overordnede forskningsstrategiske pejlemærker. De pejlemærker er, at RHP;

- skal sikre, at al forskning når et internationalt niveau. Når forskning foregår på højeste niveau, kan den være et lokomotiv for den generelle faglige udvikling i RHP, og have en afsmittende effekt gennem øgede forskningsaktiviteter. Dermed kommer forskningen også til at bidrage til en markant profil udadtil, som er det, der tiltrækker dygtige medarbejdere og åbner for bedre finansieringsmuligheder. Faktorer, der alle i sidste ende gavner patienterne.

- skal arbejde ud fra et bredt forskningsbegreb. Skal forskningen styrkes, så den gavner patienterne mest muligt, skal den i sidste ende kunne føres helt ind i klinikken. Det kræver, at man prioriterer at have et bredt forskningsbegreb, hvor grundforskning, translationel forskning, implementeringsforskning, praksisorienterede forskningsaktiviteter og den generelle vidensindsamling helt tæt på klinikken ses som en samlet forskningskæde, hvor alle elementer skal vægtes og prioriteres og knyttes tættere sammen. Et bredt forskningsbegreb indebærer også, at forskningskæden ikke kun skal opfattes som de aktiviteter, der foregår internt i RHP regi, men at den også består af anden relevant vidensudvikling og forskning på universiteter, somatiske hospitaler og blandt andre både private og offentlige aktører. Forskning handler ikke kun om selv at udvikle ny original viden, men også om kvalificeret at indhente viden fra forskning og udvikling bedrevet andre steder.

- kun skal tilvejebringe forskning, der nytter for patienten nu og i fremtiden. RHP er til for patienterne, og al den forskning og ny viden der produceres, skabes og indhentes skal komme patienterne til gode. Det gælder både den kortsigtede og den forskning, der først på længere sigt kan vise sin værditilførsel i praksis. Vi skal i den forbindelse blive bedre til at involvere vores patienter i vurderingen af, hvad patienternes behov er. 




Strategiske nøgleinitiativer

De tre forskningsstrategiske pejlemærker viser, hvad vi skal leve op til, hvis vi i RHP skal nå vores vision. Pejlemærkerne skal angive den retning, som RHP skal bevæge sig i for at nå visionen. Herudover har vi brug for at definere fire strategiske nøgleinitiativer,  som er dem, vi skal lykkes med for at komme i mål med visionen.

 

Formuleringen af de strategiske nøgleinitiativer er første skridt i konkretiseringen af, hvordan visionen og de strategiske pejlemærker skal implementeres. Herefter skal de strategiske nøgleinitiativer yderligere konkretiseres og omsættes til lokale initiativer, handleplaner og indsatser. Det er altså de lokale centerledelser og forskningsmiljøer, der i et tæt samarbejde i sidste ende skal udmønte de fire strategiske nøgleinitiativer. Herudover vil der også være behov for, at der fra central side igangsættes en række tværorganisatoriske indsatser.

 

Region Hovestadens Psykiatris strategiske nøgleinitiativer er, kort formuleret, at sikre:

  • en målrettet og fokuseret forskningsportefølje
  • et tæt og intensiveret samarbejde mellem forskningen og klinikken i hverdagen
  • et tydeligere organisatorisk ansvar for forskningen
  • en helhedsorienteret forskningsstøtte og -administration

 

De fire strategiske nøgleinitiativer bliver nedenfor beskrevet hver for sig, men de hænger sammen og understøtter hinanden på flere måder. For at inspirere til det videre arbejde er der i et særskilt bilag til forskningsplanen udformet et idékatalog, som består af en række idéer til, hvordan de strategiske nøgleinitiativer mere specifikt kan føres ud i livet. Idékataloget har særligt fokus på de initiativer, der med fordel kan løftes centralt.




Strategisk nøgleinitiativ 1: RHP skal have en målrettet og fokuseret forskningsportefølje

Selv om der allerede er udvalgt fire overordnede forskningsområder, som vil være det primære omdrejningspunkt for arbejdet med forskningsplanen, er der fortsat behov for en mere samlet strategisk fokusering og prioritering af, hvilke konkrete forskningsområder, der skal styrkes for at få det optimale ud af den forskningskapacitet og det forskningspotentiale, som vi i RHP råder over i dag.

 

Det er vigtigt, at vi i RHP har mange forskellige typer af forskning, som dækker forskningsaktiviteter igennem hele forskningskæden. Et afgørende strategisk nøgleinitiativ er således at foretage en samlet strategisk vurdering og prioritering den samlede forskning med afsæt i en porteføljetilgang. Der er brug for, at al forskning afstemmes med den samlede portefølje og de kriterier, der ligger til grund herfor. Der er desuden behov for, at der foretages en vurdering af, hvordan ressourcerne til forskningen skal fordeles, herunder behovet for henholdsvis ekstern og intern finansiering.

 

RHPs forskningsportefølje skal fremover både være mere målrettet og mere fokuseret.

 

Forskningsporteføljen skal målrettes i den forstand, at den hele vejen igennem har entydige mål at pejle efter. I det her tilfælde, at patientbehovet er i centrum. Det stiller krav til relevansen af al den forskning, der i gangsættes, ligesom det stiller krav til, at forskningen følges til dørs, så resultater og ny viden bliver testet og anvendt i klinikken, og ny erfaring fra diagnosticering og behandling føres tilbage til forskningen igen.

 

At gøre forskningsporteføljen mere fokuseret betyder, at vi i RHP skal sikre, at forskningskræfterne bliver mere samlet, end de er i dag. Vi har behov for i højere grad at koordinere forskningsindsatsen, så vi bedre kan ramme målet om at styrke forskningen for patienterne og at sikre international kvalitet i det, vi gør. Fokusering skal sikre, at der kan skabes en større kritisk faglig masse og bedre muligheder for specialisering inden for de enkelte miljøer. Desuden skal det understøttes, at der skabes synergi på tværs af forskningsmiljøerne. Desuden skal der etableres en stærkere infra- og støttestruktur for forskningen som helhed.

 

På det konkrete plan indebærer en målrettet og fokuseret forskningsportefølje først og fremmest, at der foretages en kortlægning og en evaluering af RHPs eksisterende forskning, der skal synliggøre kvaliteten og relevansen af de nuværende forskningsaktiviteter. Dernæst skal der etableres en klar struktur for en fælles porteføljeledelse bestående af både hospitalsledelse og den faglige ledelse, og som kan muliggøre en fælles porteføljeprioritering af samtlige forskningsmiljøer. Denne ledelsesstruktur skal være fælles om at prioritere strategiske beslutninger om, hvordan man vil understøtte de prioriterede områder, hvilket porteføljen skal sikre, at der afsættes ressourcer til.
I forbindelse med etableringen af en forskningsportefølje vil der skulle gennemføres en fælles debat om, hvilke kriterier, der skal ligge til grund for prioriteringen af porteføljen. Her vil det være vigtigt, at også patienter og pårørende bliver medbestemmende i fastlæggelsen af porteføljen.

I prioriteringen af forskningsporteføljen er der mange hensyn at tage og overvejelser at gøre sig. En handler om hvordan man prioriterer forholdet mellem relevans og kvalitet. Ofte vil der være en tendens til, at nogle forskningsprojekter vil have høj international faglig kvalitet, men til gengæld en lavere relevans i forhold til på kortere sigt at kunne imødekomme konkrete patientbehov, mens det for andre forskningsprojekter vil være omvendt. Her vil det være et mål at forsøge at få de to forhold til ikke at være hinandens modsætninger, men at få høj kvalitet og relevans til at gå hånd i hånd og altså få flere forskningsprojekter til at bevæge sig fra model A til model B som vist nedenfor (klik for større version).


Det er altså vigtigt at prioritere de forskningsprojekter, der har det største potentiale forstået som både høj kvalitet og høj relevans. Ofte er det dog sådan, at netop de forskningsprojekter med det allerstørste potentiale - de som på længere sigt vil kunne få en banebrydende effekt og kunne føre til de rent forskningsmæssige største gennembrud - ofte også er dem der indebærer de største risici. Når forskningsporteføljen skal prioriteres, er det vigtigt at holde sig for øje, at der skal findes en balance mellem de meget og de mindre risikofyldte projekter.

 

I forbindelse med en prioritering af forskningsporteføljen er det også nødvendigt at afgøre, hvordan ressourcerne til forskningen skal fordeles og prioriteres, herunder hvor der er behov for henholdsvis ekstern og intern finansiering. Der skal i den forbindelse udarbejdes et langtidsbudget for forskningen, hvor der skabes plads til en gradvis styrkelse af de spirende forskningsmiljøer.

 

Det er allerede besluttet at øge forskningspuljen frem mod 2020, så puljen når en størrelse på 35 millioner kroner årligt. Forskningspuljens midler skal hjælpe med at bidrage til at tiltrække eksterne forskningsmidler. Fordelingen af de interne midler skal foregå på baggrund af et uafhængigt og internationalt peer-review for at sikre, at den støttede forskning har et potentiale til at nå et internationalt kvalitetsniveau.




Strategisk nøgleinitiativ 2: Intensiveret samarbejde mellem forskning og klinik i hverdagen

Det er en udfordring for RHP i dag, at der er en tendens til variation i diagnosticering og behandling imellem forskellige centre og geografiske lokationer. En del af denne problematik er, at forskningen nogle steder bliver anvendt i den klinik, som man deler fysisk placering med, men ikke i andre centres klinikker. Der er derfor behov for, at vi i RHP intensiverer samarbejde mellem forskningen og alle klinikkerne. Forskningen – uanset placering – skal være udviklingsrum og faglig sparringspartner for alle klinikker og centre.

 

Det er afgørende, at en tættere kobling mellem klinik og forskning går begge veje. Det handler altså ikke blot om, at forskningen skal tage mest muligt afsæt i patienterne og i de udfordringer, man oplever i den konkrete patientbehandling. Det er lige så vigtigt, at nye forskningsresultater hurtigt bliver omsat til nye behandlingsformer til gavn for patienterne.  Desuden skal patientrekrutteringen på tværs af centre styrkes, så alle patienter tilbydes at deltage i forskningsprojekter relevante for den enkelte patient.

 

Samtidig er det vigtigt at understrege, at koblingen mellem klinik og forskning heller ikke kun skabes ved at igangsætte kliniknære forskningsprojekter og implementere forskningsresultater i klinikken. Koblingen skal også styrkes ved, at forskningsmiljøernes ekspertise i højere grad bliver tilgængelig for klinikken ligesom udviklingen af klinikken skal tænkes ind i en forskningsmæssig ramme.

 

Det er afgørende, at man ser på forskning og klinik som to elementer i hver sin ende af en lang kæde af viden. En forsknings- og videnskæde, hvor man gennem øget samarbejde, integration og udvikling af projekter og forløb får etableret gradvise overgange af både små og større projekter og forskellige typer af viden og aktiviteter.

 

Det kan være en udfordring at etablere denne tættere kobling i praksis mellem forskningen og klinikken, som i mange tilfælde er vant til at fungere adskilt og hver for sig. For at skabe denne kobling er det derfor uhyre centralt, at man ledelsesmæssigt i RHP er opmærksom på, hvor forskelligt de organisatoriske og arbejdsmæssige logikker fungerer for henholdsvis forskningen og klinikken.

 

Det er en klar udfordring at kunne kombinere de to, især uden at lade hverdagens drift overtage styringen. Det er således vigtigt, at alle dele af ledelsen arbejder med at kunne håndtere forskningens og klinikkens logikker – og kombinere dem. 




Strategisk nøgleinitiativ 3: Organisatorisk ansvar for forskningen

En central del af at implementere forskningsplanen i RHP er, at vi får styrket den forskningsledelsesmæssige bevidsthed og identitet i organisationen. Det er forudsætningen for, at ledere på alle niveauer kan bidrage til at etablere en stærkere forskningskultur i organisationen. Det drejer sig både at styrke den eksisterende og kommende forskningsindsats. Men også om at skabe en stærkere forsknings- og vidensudviklings bevidsthed i klinikken og i stabs- og administrative funktioner. Det at udvikle og implementere ny viden skal integreres alle steder i organisationer.

 

Den proces skal igangsættes på hospitalsledelsesniveau, hvor udviklingen af organisationens tankegang i retning af en stærkere forskningskultur skal initieres. Den gennemgående værdi i den kultur, skal være at forskning ikke foregår for forskningens egen skyld, men for patienternes. Når der forskes og udvikles ny viden, handler det om at udvikle og effektivisere driften og behandlingsmetoderne, også selvom forskningsresultaterne først viser sig på længere sigt. Forskning er forudsætningen for hele tiden at kunne tilbyde vores patienter den bedst mulige evidensbaserede behandling, ligesom forskningen kan være med til at sikre en solid og effektiv drift i fremtiden.

 

Et centralt skridt i den proces er at få placeret forskningen som en integreret og tværgående funktion i organisationen. Både mentalt og organisatorisk. Forskningen må ikke betragtes som en selvstændig og løsrevet funktion i organisationen og som en aktivitet, der foregår i sin egen søjle eller decentralt under hvert center. Den skal tværtimod anskues som den tværgående aktivitet, den er og som en aktivitet, der skal integreres i alle dele af organisationen.

 

Rent organisatorisk indebærer dette også, at RHP som noget af det første skal analysere og tage stilling til, hvordan en sådan tværgående matrix-funktion bedst bliver etableret og placeret.

 

På centerledelsesniveau er der især behov for at få styrket opmærksomheden på den mere langsigtede udvikling og på, at man prioriterer forskning højere ud fra devisen om, at det er den, der sikrer en varig udvikling af driften på den lange bane. Blandt de kliniske ledelser skal den styrkede forskningskultur skabes inde midt i klinikken. Blandt andet ved at etablere et større fokus på læring i det daglige. Hvor er det man i klinikken oplever og lærer noget nyt om patienterne, som kræver understøttende og evidensbaseret forskning. Hvor støder man på udfordringer i det daglige og i patientbehandlingerne, som peger på områder, hvor man har brug for at udvikle sig, og hvordan kan man samarbejde mere med forskningen og få forskere tættere ind i det kliniske arbejde. Det betyder også en accept af at professorer og forskningsledelse får en større faglig indflydelse på arbejdet i klinikken og i arbejdet med at udvikle de rette patientforløb. 




Strategisk nøgleinitiativ 4: Helhedsorienteret forskningsstøtte og -administration

Foruden en ledelse, der sætter en klar forskningsstrategisk retning og etablerer en stærk forskningskultur for hele organisationen, skal der også opbygges en støtte- og infrastruktur, der kan understøtte forskningen i alle dets faser alle steder i RHP. En professionel støtte- og infrastruktur er vigtig for at kunne bedrive forskning på højt internationalt niveau, men den er også med til at sikre en tættere kobling mellem klinikken og forskningen og dermed udbredelsen af en stærkere forskningskultur. Derfor er det fjerde strategiske nøgleinitiativ, at vi i RHP ledelsesmæssigt prioriterer at skabe en mere helhedsorienteret støtte- og administrativ struktur.

 

Der findes i dag allerede en lang række støttefunktioner i de forskellige forskningsmiljøer. For at kunne skabe en mere fælles infrastruktur, der i højere grad kan bruges som tværgående ressource og bidrage til øget kritisk masse, større specialisering og styrkelse af kompetencerne i de understøttende funktioner, er der brug for en højere grad af koordinering og en generel professionalisering af støttefunktionerne.

 

Det er vigtigt, at støttefunktionerne kan være en hjælp for forskerne i hverdagen, og være med til at understøtte en forskningskultur tæt på det kliniske arbejde. Af samme grund bør de placeres lokalt. Imidlertid er det lige så vigtigt, at funktionerne i praksis også kan fungere som en fælles ressource, og derfor bør udviklingen af dem foregå som et fælles og tværgående tiltag på baggrund af en fælles ledelsesbeslutning og prioritering.

 

Der skal udarbejdes en fælles model for etablering af støttefunktioner og integrering af fx statistiske forskerkompetencer, deres placering i forskningsmiljøerne og finansieringen af dem. Det vil i den forbindelse være oplagt at starte med at trække på det personale, der allerede findes i RHP, som fx har ønsker og ambitioner om at uddanne og dygtiggøre sig inden for det forskningsadministrative område. 




Implementering – den videre proces

Formålet med nærværende forskningsplan er at sætte en overordnet retning og ramme for, hvordan vi i RHP skal nå vores mål om at styrke og professionalisere forskningen, så den i højere grad tager afsæt i, driver og udvikler patientbehandlingen.

 

Udarbejdelsen af forskningsplanen skal derfor betragtes som den første af flere faser, der tilsammen udgør formuleringen, dialogen, implementeringen samt opfølgningen og evalueringen på RHPs forskningsplan. Der skal således ske en dialog mellem direktionen, klinikken, forskningsmiljøer og patienterne, som skal fastlægge, hvad de respektive roller skal være i implementeringen af forskningsplanen, og hvordan man lokalt ønsker at tænke sig ind i det videre forløb, og forskningsplanens linjer og visioner skal konkretiseres. Der skal desuden udarbejdes en plan for opfølgning på og evaluering af forskningsplanen, hvor man først og fremmest formulerer de mål, RHP vil måle sig selv på, og dernæst definerer hvordan den måling og evaluering skal foregå.

 

Herefter skal implementeringen igangsættes, og forskningsplanens mål skal omsættes til initiativer, der kan indarbejdes i resultataftaler og forskningshandleplaner for centrene.




Region H strategi-kobling – den udvidede koordination

Der foregår i øjeblikket en lang række forskningsstrategisk udviklingstiltag i Region H som helhed. Der er som en del af Fokus og Forenkling formuleret en strategi for "Forskning og Samarbejde". Ligeledes er der formuleret en strategi for "Ekspansive vidensmiljøer". Forløbet i Strategisk Forskningsledelse har også sat gang i en fremadrettet debat om forskningens rolle i Region H. RHP hilser denne debat velkommen og ser den som vigtig og formålstjenlig.

 

Vi ser det i RHP som naturligt at koordinere vores egen forskningsstrategiske udvikling med den øvrige udvikling af forskningen i Region H. Hvis der således kommer tiltag, der skal fremme og styrke den forskningsstrategiske udvikling i Region H som helhed, spiller vi meget gerne ind i denne proces – og tager et ansvar i den. Hvis der skal formuleres tværgående forskningsindsatser i regi af Region H er det også et arbejde, vi gerne deltager i – og tager ansvar for – hvis det er naturligt ift. de faglige fokuseringer.

 

Såfremt man i fremtiden får mere tværgående forskningsorganisering mellem hospitalerne i det samlede Region Hovedstaden, ønsker RHP i meget højere grad at deltage i den udvikling. For RHP er det en naturlig måde at skabe større, stærkere og mere strategiske samarbejder med de somatiske hospitaler, og der er allerede i dag ved at blive etableret et sådant strategisk samarbejde inden for big data–området.

 

Foruden den forskningsstrategiske koordination med Region Hovedstaden er det derudover også naturligt med en vis national koordination og kobling. Der er eksempelvis for nylig udarbejdet en national forskningsstrategi på psykiatriområdet, ´Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser – en national strategi, som er udtryk for en samlet strategisk udvikling til gavn for patienterne og derfor også for RHP.




Afslutning

Forskningsplanen og mobilisering af energi og ressourcer omkring den har hospitalsledelsens opmærksomhed. Vi vil sætte den på dagsordenen, få den til at fylde, give mening og følge op på den. Men i den sidste ende er det alle RHP's mange gode medarbejdere og ledere, som skal få strategien til at leve gennem fælles mobilisering. Vi håber derfor på, at alle ansatte vil arbejde med at få forskningsplanen til at blive til virkelighed – også selv om det på nogle punkter kræver, at vi arbejder med og ændrer på vores traditioner og kultur. Uden det vil vores "forskning for patienten" ikke komme til at udfolde sit fulde potentiale. Nu er bolden givet op!



Bilag 1: Idékatalog til forskningsstrategien

1. Ideer til Strategisk nøgleinitiativ 1 om en styrket, målrettet og fokuseret forskningsportefølje:

  • Udvælgelse af fælles nøglemarkører og samkøring af data for at fokusere forskningen indenfor især eliteforskningsmiljøerne og BUP. I det hele taget er det vigtigt at etablere fælles tværgående projekter mellem eliteforskningsmiljøerne og evt. eksterne partnere for at skabe yderligere international synlighed og faglige synergier.
  • Etablering af et centertværgående netværk inden for psykoterapi, der skal koordinere den samlede forskningsindsats inden for psykoterapi med en klar forbindelse til klinikledelserne.
  • Opdyrke muligheder for etablering af flere professorater, også inden for andre fag end lægevidenskaben

 

2. Ideer til Strategisk nøgleinitiativ 2 til intensiveret samarbejde mellem forskning og klinik:

  • Udarbejdelsen af en analyse af hvilke organisatoriske forhold, der kan styrke samarbejdet mellem klinikken og forskningen – herunder en beskrivelse af en struktur for samarbejdet mellem klinikchefer, professorer og forskningsledere
  • Evidensgrundlaget for den behandling, der udbydes i RHP i dag gennemgåes med henblik på at opnå enighed om implementering af standardiserede evidensbaserede metoder til behandling, udredning og diagnosticering for at sikre en fælles behandlingspraksis i RHP.
  • Forskningsmiljøer, der allerede anvender standardiserede diagnostiske værktøjer, kan stille deres ekspertise til rådighed fx i form af undervisning i evidensbaserede behandlinger og diagnostiske metoder for klinikere
  • Forskningsplanen kan med fordel fungere som løftestang for at definere formål og funktion for kompetencecentrene i RHP og deres relation til forskning.
  • Yngre læger skal tidligere i deres undervisningsforløb tilbydes muligheden for at blive involveret i forskningsaktiviteter
  • Klinikken tilbyder supervision af forskningsansat personale, der har patientkontakt, idet det sikrer en højere kvalitet af forskningen

 

3. Ideer til Strategisk nøgleinitiativ 3 om styrkelsen af det organisatoriske ansvar for forskningen

  • En yderligere øgning af de interne ressourcer afsættes til forskningsformål. Dette kan også handle om at finde ressourcer til forsknings- og udviklingsprojekter i de decentrale centerbudgetter.
  • En forbedring af post.doc-niveauet. Både for at aflaste seniorforskere f.eks. ift. ph.d.-vejledning. Men også for at skabe en bedre karrierevej for forskningsmindede.

 

4. Ideer til Strategisk nøgleinitiativ 4 om en  helhedsorienteret forskningsstøtte og –administration

  • Udarbejdelsen af en analyse af, hvordan man fremadrettet skal organisere og finansiere forskningen. Herunder hvordan man i RHP sikrer en fælles løsning i forhold til for eksempel databaser, dataindtastning, statistikere, psykometriker mv.
  • Etablering af flere forskerkarriereveje for talentfulde forskere med ikke lægelig baggrund




Redaktør