Ketogenic manipulations as treatment of alcohol withdrawal symptoms – mechanism of action and optimization

​Morgane Hermann Thomsen, Psykiatrisk Center København 

​Alkoholafhængighed er et underdiagnosticeret problem, og alkohol skønnes at forårsage 6% af dødsfald på verdensplan. Med eksisterende behandlinger oplever mange alkoholafhængige patienter tilbagefald ved forsøg på at forblive afholdende. Der er derfor et stort behov for nye behandlinger. Efter alkoholindtagelse skifter hjernen delvist sin energikilde fra blodsukker til acetat, et nedbrydningsprodukt af alkohol. Skiftet er specielt udtalt hos alkoholafhængige personer, og fortsætter ved pludselig afholdenhed. Dette danner grundlag for hypotesen at hjernen ”sulter” når alkohol og acetat ikke længere er tilgængeligt, på trods af normalt blodsukker, og at dette medvirker til abstinenssymptomer og skadelige effekter på hjernen. Desuden er projekts hypotese at hjernen kan bruge ketonstoffer – der ligner acetat – som alternativ energikilde, og at ketonstoffer kan bruges som behandling i alkoholabstinens. Det er vist at ketogen diæt dæmper akutte abstinenssymptomer i mus og rotter.

I nærværende prækliniske projekt undersøges om ketogen diæt eller kosttilskud af ketonstoffer kan dæmpe længerevarende abstinenssymptomer som affektive symptomer og søvnforstyrrelser, da disse medvirker til tilbagefald. Der undersøges også om ketogen diæt eller ketonstoffer givet i abstinensperioderne mindsker fysiske hjerneskader efter kronisk alkoholindtag. Endeligt undersøges om samtidig afhængighed af alkohol og nikotin påvirker ketonstoffernes gavnlige virkning på alkoholabstinenser.


Redaktør