Emotion regulation in pediatric OCD: etiology, maintenance and response to treatment

​Professor Anne Katrine Pagsberg/Christine Thoustrup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Nyere forskning har vist at forstyrret emotionsregulering giver anledning til alvorlig funktionsnedsættelse hos børn og unge på tværs af psykiatriske diagnoser. OCD er en af de tilstande hvor forstyrret emotionsregulering har særlig stor betydning for sygdomsudvikling og -vedligeholdelse, men det er meget dårligt belyst for børn og unge.

Studiets formål er at undersøge emotionsregulering hos børn og unge 8-17 år med ODC, samt betydningen for psykoterapeutisk behandlingseffekt. Dette gøres som et integreret delstudie i et større randomiseret forsøg (TECTO) hvor effekten af familiebaseret kognitiv adfærdsterapi sammenlignes med familiebaseret afspændingsterapi.

I studiet undersøges emotionsregulering hos 128 børn med OCD samt forældre. De undersøges ved baseline før behandling, efter 8 ugers behandling og ved behandlingsafslutning efter 16 uger. Dertil foretages også en langtidsopfølgning efter 40 uger. 128 raske kontroller og deres forældre undersøges parallelt (baseline og uge 16). Forsøgspersonerne undersøges med spørgeskemaer, ved strukturerede observationer og psyko-fysiologiske metoder (hjerterytme variabilitet) med henblik på at identificere emotionelle markører som karakteriserer OCD og som kan forudsige, mediere og/eller moderere behandlingsrespons. Den genererede viden om hvordan emotionsregulering spiller en rolle ved OCD og behandlingsrespons vil gøre det muligt at forbedre og individualisere psykoterapi til behandling af OCD hos børn og unge.


Redaktør