Forskningspulje

Forskningspuljen understøtter forskningen i Region Hovedstadens Psykiatri ved årligt at tildele økonomisk støtte til udvalgte forskningsprojekter.


 Forskningspulje 2022

Forskningspuljen slås op som i alt fem ph.d.-stipendier eller postdoc-stipendier i fri konkurrence. Herudover opslås en del af puljen som annuumsmidler.

Desuden udloddes en arvesum fra afdøde Anne Marie Larsen som to stipendier målrettet forskning i recovery.

Find information om ansøgning til forskningpuljen herunder.

 ‭(Skjult)‬ Ph.D.-projekter


Brain neuroplasticity in response to drug treatment of major depressive disorder

Professor Martin Balslev Jørgensen/ikke navngivet ph.d.-studerende, Psykiatrisk Center København

Depression er en alvorlig folkesygdom hvor mange årsager kan spille en rolle. Alle patienter har derfor ikke lige god gavn af de fælles pakkeforløb med samtaleterapi og medicin, der tilbydes i Danmark, og det er umuligt på forhånd at vurdere, hvilke behandlinger der hjælper hvilke patienter. I ph.d.-projektet undersøges sygdomsmekanismerne og markører for behandlingseffekten identificeres og dermed kan behandlingen for den enkelte patient optimeres. I et for nyligt afsluttet studie, har undersøgelser af hjernen påvist en serotonerg undertype af depressionspatienter, som responderede på behandling med et serotonergt virkende antidepressivum (SSRI). I nærværende studie undersøges om dette svarer til en neurotrop undertype, idet SSRI udover at påvirke den serotonerge signalering også øger hjernens plasticitet eller nydannelse af udløbere fra nervecellerne. I projektet undersøges 1200 patienter henvist til et pakkeforløb for en depressiv enkelt episode i Region Hovedstadens Psykiatri. Fra behandlingens start følges patienternes psykiske tilstand. Der indsamles udviklingsmæssige, sociale og biologiske data med henblik på at finde forhold og markører, som kan forudsige effekten af behandlingen. Studiet vil desuden undersøge 100 medicinfrie patienter med en billedmarkør for synapser i hjernen (UCB-J PET-skanning) og MRI-skanning for struktur af hjernen. Disse forhold vil blive sammenholdt med behandlingsrespons og sammenlignet med data fra raske.



PSYCH-CoV: Brain-effects of COVID-19 and consequences of mental disorders on incidence and survival of COVID-19, including the impact of psychiatric medication

Professor Michael Benros/ikke navngivet ph.d.-studerende, Psykiatrisk Center København

COVID-19 rammer sandsynligvis ulige i befolkningen med øget forekomst og dødelighed hos personer med psykiske lidelser, hvilket kan blive yderligere påvirket af behandlingen med visse typer psykofarmaka, der har immunmodulerende egenskaber. Derudover kan SARS-CoV-2 have direkte effekter på hjernen, der kan forårsage psykiatriske symptomer direkte eller gennem perifært induceret immunologisk respons der også påvirker hjernen. Omfanget heraf er ukendt. Det overordnede formål med ph.d.-projektet er at undersøge konsekvenserne af COVID-19 for psykiatrisk sygdom. Både hvad angår 1) de direkte virkninger af SARS-CoV-2 infektionen på hjernen og psykiatriske symptomer, 2) forekomsten og dødeligheden af COVID-19 hos patienter med psykiske lidelser, og 3) effekten af psykofarmaka på forekomsten og dødeligheden af COVID-19. Viden om hvordan COVID-19 kan føre til psykiatriske lidelser, og om specifikke medicinske behandlinger af psykiske lidelser øger den enkeltes risiko for COVID-19 eller er forbundet med øget dødelighed, er vigtig for at kunne reducere påvirkningen af denne store gruppe af borgere. Denne viden vil desuden være nyttig i eventuelle fremtidige pandemier. Nogle typer af psykofarmaka kan tilmed vise sig at være forebyggende for COVID-19, hvorimod andre skal have ændret behandling under pandemier for at forebygge infektioner. Mere viden om hvordan SARS-CoV-2 infektionen kan påvirke hjernen, vil kunne afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser for overlevere af COVID-19.



Cellular mechanisms of muscarinic cholinergic anti-addiction effects: the role of M4 receptors localized on striatal cholinergic interneurons

Lektor Gitta Wörtwein/ikke navngivet ph.d.-studerende, Psykiatrisk Center København

Afhængighed af euforiserende stoffer og alkohol har ofte store personlige konsekvenser for den afhængige samt dennes pårørende og er et stort samfundsmæssigt problem. Med eksisterende behandlinger oplever mange afhængige patienter tilbagefald ved forsøg på at forblive afholdende. Der er derfor et stort behov for nye behandlinger. Ved avancerede adfærdsstudier i genmodificerede mus har Gitta Wörtwein et al. som de første i verden vist at den muskarine M4 receptor har betydning for kokains og alkohols afhængighedsskabende effekter. Desuden har vi i prækliniske proof-of-principle studier vist at stimulering af denne receptor med nytænkende præparater, de såkaldte allosteriske modulatorer, kan hæmme kokains og alkohols effekter på adfærd og hjerne. I nærværende ph.d.-projekt ønsker vi at kortlægge de cellulære mekanismer, der ligger til grund for at M4-receptorstimulering kan dæmpe afhængighedsskabende effekter af kokain og alkohol. Dermed vil vi styrke evidensen for at M4 receptoren er et interessant mål for udviklingen af supplerende farmakologisk behandling for afhængighed.



Effects of low dose Aspirin in bipolar disorder – a randomised controlled trial (the A-Bipolar RCT)

Professor Lars Kessing/ikke navngivet ph.d.-studerende, Psykiatrisk Center København

Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk lidelse med en forekomst på 1-2%, hyppige depressive og maniske episoder og nedsat forventet levetid på 8-12 år. På trods af medicinsk og psykologisk behandling lider en stor del af patienterne af vedvarende depressive eller maniske symptomer, kognitive gener og nedsat funktionsniveau. Nyere undersøgelser viser at inflammatoriske processer ser ud til at være involveret i den bipolare lidelses biologi. Hjertemagnyl i lave doser har effekt på sådanne inflammatoriske processer og foreløbige data peger på at Hjertemagnyl kan have gavnlige effekter ved bipolar lidelse. Vi ønsker med aktuelle lodtrækningsstudie at undersøge om tillægsbehandling med lav dosis Hjertemagnyl har stemnings-stabiliserende effekt sammenlignet med en kalktablet (placebo) ved bipolar lidelse. Studiet vil inkludere 250 patienter med bipolar lidelse fra Region Hovedstadens Psykiatri og positive resultater vil være et gennembrud for genanvendt medicin (repurposing drugs) i psykiatri.


 ‭(Skjult)‬ Postdoc-projekter


Serotonergic neurotransmission in schizophrenia

Sofi da Cunha-Bang, Forsker, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom med store konsekvenser for patienterne, de pårø-rende og samfundet. Sygdommens symptomer kan behandles, men det vides ikke på forhånd vide, hvilken slags antipsykotisk medicin, patienten vil have bedst effekt af. Ændringer i hjernens serotoninsystem menes at være involveret i sygdommen; blandt andet er det tidligere vist, at serotonin 2A receptor niveauer er lavere hos patienter med skizofreni. Et afgørende spørgsmål, der mangler at blive belyst, er hvorvidt patienter med skizofreni har ændringer i deres evne til at frigive serotonin i hjernen. I nærværende projekt bruges en helt ny skanningsmetode, hvor hjernens serotoninfrigivelse hos i patienter med skizofreni undersøges for første gang. Patienter og raske kontroller vil blive skannet med positron emissions tomografi skanninger før og efter intervention med dexamfetamin, et stof der frigiver serotonin i hjernen. En mere detaljeret viden om de patofysiologiske mekanismer involveret i skizofreni er afgørende for udvikling af en mere målrettet behandling. Hvis serotoninfrigivelsen er relateret til graden af symptomer hos patienterne, kan der fremover undersøges om serotoninfrigivelsen kan prædiktere behandlingsresponset på antipsykotika. På længere sigt vil projektets resultater kunne bidrage til en mere individualiseret behandling af skizofreni.



Impact of clinical and genetic heterogeneity in ADHD

Sonja LaBianca, Læge, Psykiatrisk Center Sct Hans

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impul-sivitet, som forekommer hos ca. 5% af befolkningen. Symptomerne manifesterer sig i barndommen og persisterer ofte i voksenlivet, men de langsigtede konsekvenser, graden af ko-morbiditet, behandlingsbehov og invalidering varier blandt patienter med ADHD. Genetikkens betydning for denne kliniske heterogenitet er sparsomt belyst, om end den vil have vigtig betydning for udvikling af ny medicin og personligt målrettede interventioner. I et ph.d.-projekt er der påvist et genetisk link i form af signifikant heritabilitet mellem klinisk og genetisk heterogenitet blandt ca. 19.000 ADHD patienter ved brug af det unikke danske iPSYCH2012 case-kohorte studie, der integrerer genotyper med longitudinelt register data. Studiet fandt (a) en nye genetisk variant specifikt associeret med ko-morbid ADHD og autisme, samt (b) distinkte korrelationer og associationer mellem den polygenetiske signatur for klinisk ADHD heterogenitet og andre psykiatriske lidelser samt kognitive træk. I nærværende postdoc-projekt repliceres disse resultater i den udvidede iPSYCH2015 kohorte og siden udbygges de i den samlede iPSYCH2012+15 kohorte (ca. 29.000 ADHD patienter) med øget statistisk styrke. Her er målet at identificere neurobiologiske mekanismer bag disse genetiske korrelationer og transformere dem til klinisk anvendelige redskaber og guidelines.



Prediction of risk and resilience in bipolar disorder: what can neuroimaging and neurocognitive biomarkers tell us? (PREDICT)

​Hanne Lie Kjærstad, Psykolog, Psykiatrisk Center København

Der kan gå op til 10 år før mennesker med bipolar sygdom (mani og depression) får stillet den rigtige diagnose. Det er også svært at forudsige, hvem der er i særlig risiko at udvikle sygdommen og for få tilbagefald. Derudover ved man ikke, om depressive og maniske episoder har negative virkninger på hjernen og de kognitive funktioner, såsom hukommelsen og koncentrationsevnen. PREDICT studiet har til formål at søge svar på disse spørgsmål i en stor prospektiv undersøgelse af nydiagnosticerede patienter med bipolar sygdom og deres raske førstegradsslægtninge (søskende og børn) som gennemgår hjerneskanninger og neuropsykologiske tests. Studiet er del af den hidtil største prospektive undersøgelse af bipolar lidelse, som udgår fra Psykiatrisk Center København. I studiet undersøges hvilke hjernemæssige og kognitive markører, der kan forudsige, hvorvidt man som førstegradsslægtning kommer til at udvikle bipolar sygdom samt, hvorvidt man efter at have fået sygdommen, er i særlig risiko for at få tilbagefald. Det vil også blive afklaret, om nye sygdomsepisoder er forbundet med hjernemæssige forandringer og en forværring af hukommelses- og koncentrationsbesvær. Resultaterne kan pege på nogle hjernebaserede og neuropsykologiske risikomarkører, der kan bruges som basis for en tidlig forebyggende indsats mod mani og depression for personer med genetisk sårbarhed og personer med bipolar sygdom.



Early and Late Developmental Risk Factors in Children, Adolescents and Adults with Schizophrenia: The Impact on Age of Illness Onset and Cognition

Cecilie Lemvigh, Psykolog, Psykiatrisk Center Glostrup

Nærværende projekt består af en ren registerundersøgelse og et kombineret klinisk- og registerbaseret studie, hvor formålet er at undersøge, hvordan tidlige og sene risikofaktorer for skizofreni påvirker alder ved debuttidspunkt og kognition. Studiet udgår fra Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research i samarbejde med Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Registerdata fra hele befolkningen er tilgængelig fra 1973 til 2020. Registerdata inkluderer: Graviditetslængde, fødselsvægt og -længde, Apgar, forældrenes alder og rygning, obstetriske komplikationer, socioøkonomisk status, vinterfødsel, skolekarakterer, cannabis misbrug og hovedtraume. Projektet inkluderer kliniske data fra både børn og voksne (alder 10-45 år) med en første-episode skizofreni spektrum lidelse (N=422) samt matchede raske kontroller (N=387) og består af detaljeret information om psykopatologi, brug af cannabis, familiære dispositioner til psykisk sygdom, job og uddannelse samt omfattende kognitive undersøgelser. I projektet forventes at kunne kortlægge den relative og additive effekt af de inkluderede risikofaktorer, samt udarbejde en rangering og differentiering af vigtige faktorer. Viden fra dette projekt kan føre til en bedre forståelse af det komplekse samspil mellem risikofaktorer for skizofreni samt kortlægge deres betydning for debutalder og kognition, hvilket er nødvendigt for at forebygge, forsinke eller mindske udviklingen af en skizofreni spektrum lidelse.


 ‭(Skjult)‬ Forskningspuljen 2021 har nu lukket for ansøgninger

Fristen for at sende ansøgninger til Region Hovedstadens Psykiatris forskningspulje 2021 er udløbet og de næste par måneder vil det internationale bedømmelsesudvalg vurdere de indkomne ansøgninger. Midlerne fra puljen vil gå til 2-4 ph.d.-stipendier og 3-5 postdoc-stipendier. Den endelige fordeling mellem ph.d.- og postdoc-stipendier afhænger af kvaliteten af det samlede ansøgerfelt.

Ansøgere kan forvente at få svar i løbet af november måned.

Ved spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte forskningskonsulent, Anna Zachariassen: anna.zachariassen@regionh.dk, telefon 2138 1114.


Opslag til dækning af annuum for ph.d.-studerende

Ansøgningsfristen for dækning af annuum for ph.d-studerende er udløbet og ansøgere kan forvente at få svar i løbet af september.