Forskningspulje

Louise Glenthøj, ph.d studerende Ulrik Nykær Jeppesen, Psykiatrisk Center København

Overvågnings- og forfølgelsesforestillinger ses ofte ved psykoselidelser. Forestillingerne er meget lidelsesfulde og begrænser funktionsniveauet. Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) har en vis effekt hos denne patientgruppe, men udfordres bl.a. af, at adfærdsdelen, der er essentiel i behandlingen af disse patienter, er svær at udføre i virkeligheden. Virtual Reality som værktøj i KAT (VR-KAT) har vist lovende resultater til at forbedre dette. Det aktuelle studie er det største forsøg i verden, hvor effekten af VR-KAT sammenlignes med klassisk KAT til behandling af paranoide og selvhenførende forestillinger hos patienter med psykosespektrum-lidelser. Det forventes, at VR-KAT i højere grad vil bedre symptomatologi, socialkognition, funktionsniveau samt livskvalitet. Studiet er et højkvalitets randomiseret, assessorblindet, klinisk forsøg med parallelle behandlingsgrupper. 256 patienter allokeres til enten 10 sessioner VR-KAT eller klassisk KAT. Inklusion startede 1/4-21​.

Sebastian Simonsen, unavngiven ph.d. studerende, Psykiatrisk Center Stolpegård

I et klinisk forsøg på PC Stolpegård har vi sammenlignet forskellen på 6 og 12 måneders Mentaliseringsbaseret Terapi (MBT) til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (EUP).

I et nyt integreret del-studie vil vi analysere videooptagelser af behandlingen for at undersøge virkningsmekanismer. 166 patienter indgår i projektet og 3 videooptagelser af den individuelle terapi (start, midt og slut) vil blive analyseret ift. tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærd dækker over den måde vi bruger sproget til at skabe tillid og følelsesmæssig nærhed i relationer. Den terapeutiske dialog analyseres med nye validerede metoder, der kan anvendes til at se på patientens tilknytningsstil og evne til mentalisering samt terapeutens evne at afstemme interventioner i forhold til patienten. Hermed bliver det muligt at teste sammenhænge mellem terapeutens interventioner og forandring i patientens evne til mentalisering i terapien, samt hvordan dette har betydning for behandlingens effekt. Denne viden vil være vigtigt for fremadrettet at kunne implementere og udvikle effektiv psykoterapeutisk behandling både i forhold til EUP men formentlig også til en lang række andre diagnostiske tilstande.​

Poul Videbech, ph.d. studerende Christoffer Lundsgaard, ​Psykiatrisk Center Glostrup
Depression er en alvorlig sygdom, der rammer op mod 5% af verdens befolkning. Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er den mest effektive behandling for patienter med svær depression. På trods heraf har ca. 30% af patienter, der bliver behandlet med ECT, ikke effekt af behandlingen og nogle vil opleve problemer med hukommelsen. At kunne forudsige effekt og bivirkninger til behandlingen er derfor essentielt, men de tilgængelige metoder er desværre meget upræcise i dag. Da ECT bliver brugt i hele verden (i DK modtager ca. 5% af alle indlagte psykiatriske patienter ECT), vil udvikling af præcise metoder til at forudsige hvilke patienter, der vil have effekt af behandlingen være af den største betydning for både læger og patienter i hele verden. I det aktuelle studie har vi to vigtige mål: 1) At udvikle let tilgængelige og valide metoder baseret på MR-scanninger, der kan forudsige hvilke patienter, der opnår effekt af ECT2) At udføre et potentielt banebrydende proof-of-concept studie af blodhjerne-barrieren (BBB) før og efter ECT. BBB har en afgørende rolle i at beskytte hjernen mod giftige påvirkninger, men indirekte evidens tyder på, at BBB midlertidigt bliver utæt efter ECT. Ved at forstå effekten af ECT på BBB, vil vi potentielt kunne komme nærmere en grundlæggende forklaring på ECTs effekt og bivirkninger.​

Mette Kruse Klausen, Psykiatrisk Center København​ 

Alkohol er årsag til mere end 3 mio. dødsfald årligt. Vi ønsker at bidrage med ny viden og dermed udvikling af en ny behandling af alkohol afhængighed (AUD). Glucagon-like peptide-1 (GLP-1) er et hormon, der produceres i tyndtarmen ved fødeindtagelse. Det har betydning for stabilisering af blodsukkeret, øger mæthedsfølelsen og sænker fødeindtagelsen. Vores (og andre) prækliniske studier på mus, rotter og aber har påvist at GLP-1 analoger kan reducere alkoholindtag. Nyere prækliniske studier tyder på, at årsagsmekanismen muligvis skal findes i sammenspillet mellem GLP-1 receptoren og neurotransmitteren GABA. Vi har som de første i verden gennemført et klinisk studie, hvor vi har undersøgt effekten af GLP-1 analogen exanetid på 127 AUD patienter. I et nyt placebokontrolleret studie (n=114), ønsker vi at studere effekten af den nye orale GLP-1 analog semaglutide på alkoholindtaget hos patienter med AUD. Ved brug af Magnetic resonance spectroscopy (MRS) og Functionel Magnetic resonance Imaging (fMRI), vil vi undersøge, om det medfører ændringer i hjernens GABA niveau og påvirker hjerneaktiviteten, når patienten vises alkoholrelaterede billeder​

​Morten Pedersen, unavngiven ph.d. studerende, Psykiatrisk Center Ballerup​​

I Region Hovedstandes Psykiatri (RHP) ønsker vi at møde patienter og pårørende med fokus på involvering, muligheder og håb. RHP vil tilbyde alle patienter en recovery-orientering behandling og pleje. Udvikling og afprøvning af nye recovery-orienterede indsatser er vanskeliggjort af manglede dansksprogede spørgeskemaer, der kan vurdere patienterne oplevelse af personlig recovery og om behandlingen understøtter patientens recovery-proces. Desuden er det endnu udokumenteret om vores nuværende tilbud bidrager til patienternes recovery proces. Projektet består af to dele. Først, en systematisk udvælgelse og guidelinebaseret oversættelse af de mest relevante og anvendte engelsksprogede spørgeskemaer om personlig recovery. Dernæst et kohortestudie, hvor 400 patienter fra fem forskellige afsnit i RHP følges over seks måneder og tre gange udfylder spørgeskemaer om recovery, symptomniveau, funktionsniveau og trivsel. Projektet undersøger således både gyldighed, pålidelighed og sensitivitet af de oversatte recovery spørgeskemaer, samt om en bred gruppe patienter i RHP oplever udvikling i deres personlig recovery. Projektets resultater bliver dermed et væsentlig afsæt for den videre udvikling af recovery-orienteret behandling og pleje i RHP. Projektet gennemføres i samarbejde med nuværende og tidligere psykiatribrugere således, at spørgeskemaer afspejler brugernes forståelse af personlig recovery.​​