Forskningspulje 2022

​Forskningspuljen 2022 er blevet udmøntet. Du kan læse mere om de enkelte projekter herunder.

 Ph.D.-projekter


Group-based psychoeducation for Relatives to patients with bipolar disorder – a large scale real world randomised controlled trial (the R-Bipolar RCT)

Lars Kessing, ph.d. studerende Julie Ravneberg Stokholm, Psykiatrisk Center København

Gruppe-baseret psykoedukation til pårørende af patienter med bipolar lidelse – et lodtrækningsforsøg. Mennesker med bipolar lidelse oplever på trods af medicinsk og psykologisk behandling depressive og maniske symp​​​tomer og nedsat funktionsevne. Tilsvarende oplever pårørende ofte følelsesmæssig belastning med depressive symptomer og stress, som i sig selv øger risikoen for destabilisering og tilbagefald hos patienten. Effekten af gruppe-baseret psykoedukation til pårørende er ikke tidligere undersøgt i stor skala, herunder mulig effekt på patienterne med bipolar lidelse. Vi vil i et lodtrækningsforsøg undersøge om gruppe-baseret psykoedukation for 250 pårørende til patienter med bipolar lidelse bedrer stemningsustabilitet og andre symptomer hos såvel de pårørende som patienten med bipolar lidelse.



FaceYourFears

Louise Glenthøj, ph.d studerende Ulrik Nykær Jeppesen, Psykiatrisk Center København

Overvågnings- og forfølgelsesforestillinger ses ofte ved psykoselidelser. Forestillingerne er meget lidelsesfulde og begrænser funktionsniveauet. Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) har en vis effekt hos denne patientgruppe, men udfordres bl.a. af, at adfærdsdelen, der er essentiel i behandlingen af disse patienter, er svær at udføre i virkeligheden. Virtual Reality som værktøj i KAT (VR-KAT) har vist lovende resultater til at forbedre dette. Det aktuelle studie er det største forsøg i verden, hvor effekten af VR-KAT sammenlignes med klassisk KAT til behandling af paranoide og selvhenførende forestillinger hos patienter med psykosespektrum-lidelser. Det forventes, at VR-KAT i højere grad vil bedre symptomatologi, socialkognition, funktionsniveau samt livskvalitet. Studiet er et højkvalitets randomiseret, assessorblindet, klinisk forsøg med parallelle behandlingsgrupper. 256 patienter allokeres til enten 10 sessioner VR-KAT eller klassisk KAT. Inklusion startede 1/4-21​.



Mechanisms of change in mentalization-based therapy for Borderline Personality Disorder: Patient attachment and therapist attunement

Sebastian Simonsen, unavngiven ph.d. studerende, Psykiatrisk Center Stolpegård

I et klinisk forsøg på PC Stolpegård har vi sammenlignet forskellen på 6 og 12 måneders Mentaliseringsbaseret Terapi (MBT) til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (EUP).

I et nyt integreret del-studie vil vi analysere videooptagelser af behandlingen for at undersøge virkningsmekanismer. 166 patienter indgår i projektet og 3 videooptagelser af den individuelle terapi (start, midt og slut) vil blive analyseret ift. tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærd dækker over den måde vi bruger sproget til at skabe tillid og følelsesmæssig nærhed i relationer. Den terapeutiske dialog analyseres med nye validerede metoder, der kan anvendes til at se på patientens tilknytningsstil og evne til mentalisering samt terapeutens evne at afstemme interventioner i forhold til patienten. Hermed bliver det muligt at teste sammenhænge mellem terapeutens interventioner og forandring i patientens evne til mentalisering i terapien, samt hvordan dette har betydning for behandlingens effekt. Denne viden vil være vigtigt for fremadrettet at kunne implementere og udvikle effektiv psykoterapeutisk behandling både i forhold til EUP men formentlig også til en lang række andre diagnostiske tilstande.​



ECT and depression - understanding treatment response and blood-brain-barrier changes

Poul Videbech, ph.d. studerende Christoffer Lundsgaard, ​Psykiatrisk Center Glostrup
Depression er en alvorlig sygdom, der rammer op mod 5% af verdens befolkning. Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er den mest effektive behandling for patienter med svær depression. På trods heraf har ca. 30% af patienter, der bliver behandlet med ECT, ikke effekt af behandlingen og nogle vil opleve problemer med hukommelsen. At kunne forudsige effekt og bivirkninger til behandlingen er derfor essentielt, men de tilgængelige metoder er desværre meget upræcise i dag. Da ECT bliver brugt i hele verden (i DK modtager ca. 5% af alle indlagte psykiatriske patienter ECT), vil udvikling af præcise metoder til at forudsige hvilke patienter, der vil have effekt af behandlingen være af den største betydning for både læger og patienter i hele verden. I det aktuelle studie har vi to vigtige mål: 1) At udvikle let tilgængelige og valide metoder baseret på MR-scanninger, der kan forudsige hvilke patienter, der opnår effekt af ECT2) At udføre et potentielt banebrydende proof-of-concept studie af blodhjerne-barrieren (BBB) før og efter ECT. BBB har en afgørende rolle i at beskytte hjernen mod giftige påvirkninger, men indirekte evidens tyder på, at BBB midlertidigt bliver utæt efter ECT. Ved at forstå effekten af ECT på BBB, vil vi potentielt kunne komme nærmere en grundlæggende forklaring på ECTs effekt og bivirkninger.​


 Postdoc-projekter


Prenatal Affective Cognitive Training to reduce postpartum depression risk

Anne Bjertrup, Psykiatrisk Center København

Fødselsdepression rammer 30-50% af mødre med tidligere depression. Antidepressiv medicin tilbydes ofte til kvinder i højrisiko, men fravælges af en del grundet frygt for bivirkninger. Det er et klinisk problem, idet der endnu ikke findes nogen evidensbaseret psykologisk intervention til forebyggelse af fødselsdepression. Ny forskning fra vores gruppe har vist, at overdrevet negativ følelsesmæssig vurdering af spædbarnsgråd i graviditeten er en risikomarkør for fødselsdepression. Vi har derfor udviklet og pilottestet en ny intensiv computeriseret træning rettet mod følelsesmæssige kognitive risikomarkører. Foreløbige resultater fra otte gravide med tidligere depressioner viste, at interventionen oplevedes meningsfuld og engagerende, mindskede negative følelsesmæssige reaktioner på grædende spædbørn og forbedrede evnen til at genkende glade ansigtsudtryk. På denne baggrund vil vi nu undersøge, om interventionen sammenlignet med vanlig behandling forebygger fødselsdepression i et større lodtrækningsstudie af 146 gravide med høj risiko for fødselsdepression. Interventionen består seks træningssessioner i graviditeten. Alle deltagere vil ved baseline og efter 10-14 dage gennemgå dybdegående undersøgelse af kognitive reaktioner på følelsesmæssige spædbarnssignaler. Depressionssymptomer og forekomst af fødselsdepression (primære effektmål) undersøges for alle deltagerne hhv. seks uger og seks måneder efter fødslen.​



Does treatment with semaglutide reduce alcohol intake in patients with alcohol use disorder and comorbid obesity?

Mette Kruse Klausen, Psykiatrisk Center København​ 

Alkohol er årsag til mere end 3 mio. dødsfald årligt. Vi ønsker at bidrage med ny viden og dermed udvikling af en ny behandling af alkohol afhængighed (AUD). Glucagon-like peptide-1 (GLP-1) er et hormon, der produceres i tyndtarmen ved fødeindtagelse. Det har betydning for stabilisering af blodsukkeret, øger mæthedsfølelsen og sænker fødeindtagelsen. Vores (og andre) prækliniske studier på mus, rotter og aber har påvist at GLP-1 analoger kan reducere alkoholindtag. Nyere prækliniske studier tyder på, at årsagsmekanismen muligvis skal findes i sammenspillet mellem GLP-1 receptoren og neurotransmitteren GABA. Vi har som de første i verden gennemført et klinisk studie, hvor vi har undersøgt effekten af GLP-1 analogen exanetid på 127 AUD patienter. I et nyt placebokontrolleret studie (n=114), ønsker vi at studere effekten af den nye orale GLP-1 analog semaglutide på alkoholindtaget hos patienter med AUD. Ved brug af Magnetic resonance spectroscopy (MRS) og Functionel Magnetic resonance Imaging (fMRI), vil vi undersøge, om det medfører ændringer i hjernens GABA niveau og påvirker hjerneaktiviteten, når patienten vises alkoholrelaterede billeder


 Recovery-stipendier


Recovery Mentor Intervention - Evaluation of one-to-one peer support

Lene Falgaard Eplov, ph.d. studerende Cecile Høgh Egmose, Psykiatrisk Center København ​

Formålet med projektet er at opnå viden om recovery mentorernes en-til-en indsats i Region Hovedstadens Psykiatri, for at undersøge kvaliteten og højne denne ved behov. I projektets første del vil viden fra eksisterende systematiske oversigtsarbejder blive sammenholdt med resultater fra interviews med relevante aktører mhp. udarbejdelse af en programteori for recovery mentorernes indsats. I denne del oprettes endvidere en database mhp. at registrere recovery mentorernes arbejde samt før- og efter besvarelser vedr. personlig recovery, mestring og selv-stigma blandt patienter, der modtager indsatsen. Dette sker mhp. at kvalificere det videre arbejde. I det videre arbejde udføres først en kvalitative del, der består af en interviewundersøgelse af patienter og recovery mentorer på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor fokus er på, hvad deltagerne og recovery mentorerne finder virkningsfuldt. Dernæst udføres en kvantitativ del, der dels har til formål at undersøge, hvor mange der modtager indsatsen, omfanget af en-til-en indsatsen samt effekten af indsatsen. Endelig vil resultaterne blive sammenholdt i et mixed method design for at kvalificere programteorien, behovet for indsatsen og selve indsatsen med henblik på en kvalificering af recovery mentorernes arbejde. ​​​


Evaluating instruments and measuring personal recovery in Danish mental health services – EMCOVER

Morten Pedersen, unavngiven ph.d. studerende, Psykiatrisk Center Ballerup​​

I Region Hovedstandes Psykiatri (RHP) ønsker vi at møde patienter og pårørende med fokus på involvering, muligheder og håb. RHP vil tilbyde alle patienter en recovery-orientering behandling og pleje. Udvikling og afprøvning af nye recovery-orienterede indsatser er vanskeliggjort af manglede dansksprogede spørgeskemaer, der kan vurdere patienterne oplevelse af personlig recovery og om behandlingen understøtter patientens recovery-proces. Desuden er det endnu udokumenteret om vores nuværende tilbud bidrager til patienternes recovery proces. Projektet består af to dele. Først, en systematisk udvælgelse og guidelinebaseret oversættelse af de mest relevante og anvendte engelsksprogede spørgeskemaer om personlig recovery. Dernæst et kohortestudie, hvor 400 patienter fra fem forskellige afsnit i RHP følges over seks måneder og tre gange udfylder spørgeskemaer om recovery, symptomniveau, funktionsniveau og trivsel. Projektet undersøger således både gyldighed, pålidelighed og sensitivitet af de oversatte recovery spørgeskemaer, samt om en bred gruppe patienter i RHP oplever udvikling i deres personlig recovery. Projektets resultater bliver dermed et væsentlig afsæt for den videre udvikling af recovery-orienteret behandling og pleje i RHP. Projektet gennemføres i samarbejde med nuværende og tidligere psykiatribrugere således, at spørgeskemaer afspejler brugernes forståelse af personlig recovery.​​


 ‭(Skjult)‬ Forskningspuljen 2021 har nu lukket for ansøgninger

Fristen for at sende ansøgninger til Region Hovedstadens Psykiatris forskningspulje 2021 er udløbet og de næste par måneder vil det internationale bedømmelsesudvalg vurdere de indkomne ansøgninger. Midlerne fra puljen vil gå til 2-4 ph.d.-stipendier og 3-5 postdoc-stipendier. Den endelige fordeling mellem ph.d.- og postdoc-stipendier afhænger af kvaliteten af det samlede ansøgerfelt.

Ansøgere kan forvente at få svar i løbet af november måned.

Ved spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte forskningskonsulent, Anna Zachariassen: anna.zachariassen@regionh.dk, telefon 2138 1114.


Opslag til dækning af annuum for ph.d.-studerende

Ansøgningsfristen for dækning af annuum for ph.d-studerende er udløbet og ansøgere kan forvente at få svar i løbet af september.