Are disturbances in glutamate availability, cerebral perfusion, and cortical thickness a endophenotype for schizophrenia

​Professor Birte Glenthøj, Psykiatrisk Center Glostrup har modtaget et stipendium til gennemførelse af ph.d.-projektet "Are disturbances in glutamate avaliability, cerebral perfusion, and cortical thickness a composite endophenotype for schizophrenia? A Danish Twin Study" ved ph.d.-studerende Christian Legind

En stor del af skizofreniforskningen i dag er rettet mod at finde objektive biologiske markører for sygdommen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at karakterisere skizofreni entydigt. Hvis en biologisk markør er arvelig kaldes den en endofænotype.

Endofænotyper og biologiske markører åbner op for en række muligheder: dels bliver det muligt at studere skizofreni inden sygdommen er brudt ud, hvorigennem forebyggende tiltag kan iværksættes, dels opnår man mulighed for at indsnævre søgefeltet i forsøget på at finde gener, der er bundet til skizofreni, og endeligt giver de indblik i de biologiske mekanismer, der leder til skizofreni, hvorved de kan anvendes som mål for udviklingen af nye medicinske behandlingsmetoder.

I dette studie undersøger vi arveligheden af tre potentielle endofænotyper for skizofreni. Ændringer i koncentrationen i hjernen af glutamat, der er relateret til både de positive og negative symptomer, man ser ved skizofreni. Endvidere menes øget tilstedeværelse af glutamat at føre til forhøjet stofskifte, afspejlet i højere blodgennemstrømning, og til atrofi af hjernen. Arveligheden af forstyrrelser i glutamat systemet, ændringer i hjernens gennemblødning og hjernebarkens tykkelse/overflade er endnu kun sparsomt studeret, og ingen tidligere studier har sammenholdt disse forstyrrelser. Gennem det på verdensplan største tvillingestudie af disse tre faktorer ønsker vi at bestemme deres arvelighed, og hvorvidt de hver især eller samlet kan anvendes som endofænotype.
Redaktør