Legements døgnrytmer reguleres af hjernens indre ur, den
suprachiasmatiske kerne, i den del af forhjernen som kaldes hypothalamus.
Døgnrytmen i denne kerne genereres ved en rytmisk aktivitet af de såkaldte
klokkegener. Vi har dog påvist eksistensen af selvstændige såkaldte perifere
lokaliseret i nerveceller i hjernebarken. Denne klokke er også karakteriseret
ved rytmisk aktivitet af klokkegener. Døgnrytmerne i hjernebarken styres af det
centrale ur, men det er indtil videre ikke kendt, hvorledes signalet fra den
suprachiasmatiske kerne når frem til hjernebarken, og desuden er funktionen af
denne perifere klokke ukendt. Nyere undersøgelser har dog påvist, at klokken i
hjernebarken er markant ændret i patienten, som lider af depression, hvorfor
det er rimeligt at antage, at der er en forbindelse mellem denne klokke og
døgnrytmen i symptomer ved depression.
i nærværende projekt i ønsker vi at klarlægge: 1) hvorledes den perifere klokke
i hjernebarken reguleres fra den suprachiasmatiske kerne ( sandsynligvis et
hormonelt signal), 2) den fysiologiske af hjernebarkens klokke i circadian
biologi, samt 3) den mulige forbindelse mellem en dysfunktionel klokke i
hjernebarken og udvikling af depression. Disse undersøgelser vil blive
foretaget ved brug af histologiske, molekylærbiologiske og biokemiske metoder,
samt adfærdsmæssige dyreforsøg, dels på rotter og genmodificerede mus. Vi har i
den forbindelse udviklet en mus, hvor klokken er inaktiveret i hjernebarken. En
kortlægning af regulering og funktion af døgnrytmeaktivitet i hjernen vil kunne
bidrage til en bedre forsåelse af grundlaget for det døgnrytmemæssige element i
sjælelige lidelser som depression.