Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk lidelse med hyppige depressive og maniske episoder men diagnosen baserer sig alene på symptomer og tegn.
Formålet med BIO-1 studiet er at identificere en samlet vævs-baseret biomarkør som 1) skelner patienter med bipolar lidelse fra raske, 2) skelner mellem maniske, depressive og remitterede stadier af bipolar lidelse, 3) prædikterer affektive episoder blandt patienter med bipolar lidelse og 4) prædikterer debut af sygdom (depression og mani) blandt uafficerede førstegrads slægtninge til patienter med bipolar lidelse. BIO-1 studiet er et delstudie af det samlede 5-års longitudinelle BIO studie.
Post doc studiet vil muliggøre den fulde etablering af den hidtil største kohorte med komplet femårs follow-up data fra 400 patienter med ny-diagnosticeret bipolar lidelse, 200 af disse patienters raske familiemedlemmer og 200 raske personer uden bipolar lidelse eller depression i familien. Deltagere i studiet vil blive undersøgt med gentagne vævsprøver i form af blod-, urin, hård og afføringsprøver, foruden smartphone monitorering, neuropsykologiske tests og MR-skanninger. BIOstudiet udføres i et tværdisciplinært videnskabeligt samarbejde med førende danske og internationale eksperter.