Den medicinske behanding af patienter med skizofreni er ikke ideel. Patienterne har store forskelle i deres symptomer, de reagerer forskellige på et givent antipsykotikum og antipsykotika lindrer ikke alle symptomer.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige, hvilket antipsykotisk medikament, der vil være bedst for den enkelte patient, og behandlingen er derfor ofte præget af en trial and error-tilgang, hvor man forsøger sig frem for at finde den rette medicinske behandling.
I dette projekt vil man undersøge, om det er muligt at forudsige behandlingseffekt og behandlingsforløb for den enkelte patient, idet en sådan forudsigelse ville være med til at forbedre den medicinske behandling og patienternes livskvalitet betragteligt.