The impact of new affective episodes on cognitive function amyloid-β in patients with bipolar disorder

​​

Kognitive forstyrrelser I form af problemer med hukommelsen, indlæring og planlægning er hyppigt forekommende hos patienter med bipolar lidelse også mellem episoderne, og bipolar lidelse er forbundet med øget risiko for udvikling af demens. Lithium udgør hjørnestenen i behandlingen af bipolar lidelse og har neuroprotektivev egenskaber med en regulerende effekt på GSK-3, som er et nøgle enzym i dannelsen af amyloid-β, og som forekommer ved Alzheimers sygdom. Hos raske personer korrelerer forekomsten af amyloid-β i hjernen med kognitiv dysfunktion og prædikterer fremtidig kognitiv forværring over adskillige dekader.

De biologiske mekanismer, som ligger bag den kognitive dysfunktion ved bipolar lidelse er indtil nu sporadisk undersøgt. Formålet med det aktuelle studie er at undersøge om amyloid-β i cerebrospinalvæske, blodplader og plasma korrelerer med kognitive forstyrrelser ved bipolar lidelse i remission, og at undersøge om amyloid-β forandringer og kognitiv dysfunktion forstærkes under en ny depression/mani for derefter at normaliseres.

Der er tale om et prospektivt studie af 60 patienter med bipolar affektiv sindslidelse, som er tilknyttet Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København afdeling O. Patienterne vil blive undersøgt ved baseline, når de er i stabil neutral fase, ved evt. ny affektiv svingning (depression, mani eller blandingstilstand), og endelig når de atter opnår stabil fase. Amyloid-β vil blive målt i cerebrospinalvæsken og i blodet. På samme tidspunkter vil patienterne gennemgå neuropsykologiske tests af deres kognitive funktioner. Herudover vil 40 raske personer blive undersøgt én gang.

Resultaterne vil bidrage til forståelsen af sammenhængen mellem affektive faser, amyloid-β og kognitiv funktion.

Redaktør