Mennesker med psykisk sygdom dør op til 10 år tidligere end mennesker uden psykisk sygdom. Mange forskere mener, at det skyldes deres livsstil og bivirkninger fra den medicin de får for deres psykiske sygdom.
Men det synspunkt er professor Martin Balslev Jørgensen fra Psykiatrisk Center København uenig i. Han mener, at synspunktet både er stigmatiserende i sig selv og et udslag af den stigmatisering mennesker med psykisk sygdom i forvejen oplever.
- Mennesker med en psykiatrisk lidelse er udsat for vedvarende psykologisk stress. Og mit udgangspunkt er, at vedvarende psykologisk stress er skadeligt for organerne og medfører tidligere aldring og dermed tidligere død, siger Martin Balslev Jørgensen, og tilføjer:
- Derfor er det vigtigt, at vi forstår de biologiske mekanismer der driver sammenhængen mellem psykiatrisk lidelse og somatiske sygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, så vi kan undgå at give en behandling der øger risikoen for fysiske sygdomme og tidlig død.
Professorstafetten – del din viden
I løbet af 2020 sætter vi fokus på den nyeste forskning inden for forebyggelse og behandling af psykisk sygdom. Det gør vi ved at give stafetten til én eller to professorer om måneden og stille dem spørgsmålene: Hvad arbejder du med lige nu, og hvad er perspektivet i forhold til at omsætte det til praksis til gavn for patienterne?
Undersøger medicin og ECT's betydning for fysiske sygdomme
Hvis den øgede risiko for fysiske sygdomme og tidligere død hos mennesker med psykisk sygdom har sammenhæng med den psykologiske stress de oplever, er man nødt til også at undersøge den psykiatriske behandling som en af forklaringerne på de øgede risici. For hvordan virker effektive psykiatriske behandlinger for eksempel på organerne og psyken?
- I vores studier undersøger vi både om medicinsk behandling, samtalebaseret behandling og ECT-behandling har betydning for patienternes organer og psyke, fortæller Martin Balslev om nogle af de studier han og kollegaerne er i gang med.
Sammen med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg har de for eksempel undersøgt en biologisk markør for oxidativt stress ved at se på forekomsten af en oxideret nukleinsyre (8oxoGuo) i urin, som hænger sammen med tidlig aldring, dødelighed og psykologisk stress. Oxideret nukleinsyre ses især øget ved skizofreni og svær depression, fandt de bl.a. ud af i studiet.
Har identificeret undergruppe af depression
Martin Balslevs forskningsgruppe på Psykiatrisk Center København er med i projektet 'BrainDrugs,' som har fået 40 mio. kr. til at finde detaljerede tilstande af depression og epilepsi. I den forbindelse har de i et studie i samarbejde med Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet undersøgt 100 unge patienter med depression med en ny såkaldt PET ligand. En PET (Positron Emission Tomografi) ligand er et radioaktivt mærket molekyle, der binder sig til et sted af interesse i hjernen. Her har de fundet en undergruppe af deprimerede patienter hvis serotonerge system i hjernen responderer positivt på antidepressiv medicin.
- Vi kunne se, at det serotonerge system i en række af patienternes hjerner reagerede positivt på depressionsmedicin og medførte et fald i den oxidative stress, som er forbundet med tidlig, aldring og dødelighed.
Men hvad med den gruppe af patienter, som ikke oplevede et fald i den oxidative stress? En del har ikke så stor effekt af depressionsmedicin, fortæller Martin Balslev, men det er ikke nødvendigvis medicinen der er noget galt med, understreger han.
- I stedet kan det være diagnosen – i dette tilfælde depression – som ikke er præcis nok. Derfor er det vigtigt at få en mere detaljeret forståelse af depression, så vi i fremtiden kan give en mere skræddersyet behandling til patienterne. Altså en behandling, der så vidt muligt er tilpasset den enkelte patient.
FAKTA om BrainDrugs-projektet
Et stort forskerhold har fået 40 mio. kr. af Lundbeckfonden til at tegne et detaljeret billede af tilstande inden for depression og epilepsi. Håbet er at kunne give mere præcise diagnoser og dermed tilbyde patienterne en mere individuel behandling.
Projektet er blevet døbt 'BrainDrugs' og forskningen sker på tværs af Rigshospitalet, Københavns Universitet, Region Hovedstadens Psykiatri, Aarhus Universitetshospital, Epilepsihospitalet Filadelfia og i samarbejde med kolleger fra Schweiz og Holland.
I sidste ende er håbet med BrainDrugs, at forskerne kan udvikle en analysemodel, der senere vil kunne anvendes bredt inden for forskning i hjernesygdomme.
På jagt efter skræddersyet behandling
Den overordnede del af projekt BrainDrugs, som Martin Balslevs forskningsenhed arbejder på, rekrutterer 1200 patienter henvist til et behandlingspakkeforløb for depression i Region Hovedstadens Psykiatri. De rekrutterede patienter undersøges meget grundigt med blandt andet PET- og MR-skanninger og målinger af deres mentale egenskaber og tilstande samt udviklingsmæssige, sociale og biologiske data med henblik på at finde forhold og markører som kan forudsige effekten af behandlingen over lang tid.
- Derved kan vi se hvilke faktorer og konstellation af faktorer der kan forudsige hvilke patienter der har gavn af hvilken behandling. Det er ret unikt, da behandlingen for depression i dag er centreret omkring kognitiv adfærdsterapi i gruppe og mange patienter ikke får medicin, siger Martin Balslev Jørgensen og slutter:
- Depression er en hjernesygdom ligesom alzheimers og andre demenslidelser og hjernesygdomme er ofte også årsag til andre lidelser. Derfor er det her forskningsområde vigtigt, og vi håber at kunne bidrage med viden, der fremover kan komme mange tusinde mennesker til gavn i form af forbedret og mere skræddersyet behandling.