Kamilla Miskowiak vil finde en effektiv behandling mod hukommelses- og koncentrationsbesvær

​Problemer med at huske, koncentrere sig og bevare overblikket. Det er nogle af de ting, mennesker med depression eller bipolar lidelse ofte kæmper med i hverdagen. Det vil professor Kamilla Miskowiak lave om på, og derfor jagter hun en effektiv behandling, der potentielt kan komme mange mennesker til gavn. 

Du har tilberedt kylling i karry og kogt grøntsager som tilbehør. Alt ser ud som det skal og du er klar til at servere maden. Men først nu kommer du i tanke om, at du har glemt noget. Risene. De skulle være sat over fra start, så de var klar med kyllingen og grøntsagerne. 


De fleste har oplevet at glemme basale ting, men for mange mennesker med depression eller bipolar lidelse er det en del af hverdagen. Mellem 30 og 50 % af patienter med depression eller bipolar lidelse har vedvarende hukommelses-, koncentrations- og planlægningsbesvær i perioder, hvor de ellers er symptomfrie og ikke er hverken maniske eller depressive. Det giver dem ikke bare udfordringer, når de skal lave mad og andre huslige gøremål, men også når de skal tage deres medicin, være sammen med familie og venner samt leve op til forventningerne på arbejdspladsen. Og som om det ikke er nok, så har de kognitive udfordringer også andre konsekvenser, fortæller professor i kognitiv neuropsykiatri på Psykiatrisk Center København, Kamilla Miskowiak.

- Når patienter med depression eller bipolar lidelse har kognitive problemer, ved vi fra forskningen, at de ikke får lige så meget ud af behandlingen. Samtidig giver de kognitive udfordringer også øget risiko for tilbagefald til den psykiske lidelse, nedsat mulighed for at arbejde og generelt en dårligere livskvalitet, siger Kamilla Miskowiak og tilføjer:  

- Kognitive vanskeligheder er derfor blevet et centralt nyt behandlingsmål: Patienter ønsker ikke bare at blive symptomfri og have det godt. For at opnå god livskvalitet, er det lige så centralt for dem at genvinde deres funktionsniveau og klare sig godt. Det vil jeg gerne hjælpe dem med.

Arbejder på effektiv behandling

Til trods for det presserende behov for behandling af kognitive vanskeligheder, er der endnu ingen behandling med dokumenteret virkning hos patienter med affektive lidelser som depression og bipolar lidelse. 

Derfor nedsatte den internationale organisation ’International Society for Bipolar Disorder’ (ISBD) i 2016 en ekspertgruppe ledet af Kamilla Miskowiak. Gruppen skulle komme med anbefalinger til, hvordan forskning i behandlingsmetoder bør designes for at imødekomme de metodeproblemer der tidligere har gjort kliniske undersøgelser af nye behandlingsmetoder svære at omsætte til praksis.  

- En af vores centrale anbefalinger er systematisk objektiv screening for kognitive vanskeligheder hos patienterne – både i studier og i behandlingen af patienterne, forklarer Kamilla Miskowiak og fortsætter: 

- Vores anbefaling skyldes, at der er dårlig overensstemmelse mellem dét, patienterne selv oplever som kognitive vanskeligheder og så deres reelle præstationer i kognitive test. Patienternes egen oplevelse af kognitive vanskeligheder hænger sammen med graden af symptomer på depression fremfor deres objektive præstation på kognitive tests. Dermed er det ikke nødvendigvis patienter med flest oplevede kognitive vanskeligheder, som klarer sig dårlist på kognitive tests og vice versa.

Med andre ord er det ikke tilstrækkeligt blot at spørge patienterne, hvordan de oplever deres kognitive funktionsniveau. Der skal en objektiv kognitiv screening til for at afklare, om subjektivt oplevede kognitive vanskeligheder også kan måles som reelle kognitive mangler - eller om de oplevede kognitive vanskeligheder afspejler depressionssymptomer og dermed vil blive mindre ved behandling af symptomerne. En screening af det kognitive funktionsniveau kan desuden afklare, om vanskeligheder med at koncentrere sig og bevare overblikket hos patienter uden subjektive kognitive klager kan skyldes svækkelse af de kognitive funktioner.

- Der er dårlig overensstemmelse mellem dét, patienterne selv oplever som kognitive vanskeligheder og så deres reelle præstationer i kognitive test, siger Kamilla Miskowiak.
(Foto: Suste Bonnen) 

Manglen på effektiv behandling for kognitive vanskeligheder skyldes delvist, at der ikke er en hurtig og effektiv hjernebaseret markør, der kan vise, om en ny behandling har gavnlig virkning på en persons hukommelses-, koncentrations- og planlægningsbesvær, fortæller Kamilla Miskowiak. Her mangler forskerne stadig viden om, hvad der er årsag til kognitive vanskeligheder hos mennesker med affektive lidelser.

FAKTA: Ekspertgruppens anbefalinger, der skal komme patienter og pårørende til gavn

- Ekspertgruppens anbefalinger til design og metodevalg i nye kliniske forsøg er publiceret (Link) og har allerede dannet baggrund for flere nye studier.

- For nylig har ekspertgruppen også publiceret anbefalinger til sundhedsfagligt personale, som arbejder med patienter med affektive lidelser. Anbefalingerne går på hvorfor, hvordan og hvornår kognitive funktioner bør undersøges i den kliniske behandling af affektive lidelser (Link).

- Gruppen anbefaler en kognitiv screenings-test som kaldes ’SCIP’ (Screen for Cognitive Impairment in Psychiatry), som kan bruges til patienter med affektive lidelser. Kamilla Miskowiaks forskningsgruppe på Psykiatrisk Center København har oversat denne test til dansk og valideret den til screening for kognitive vanskeligheder ved affektive lidelser. Testen er blevet taget i brug både i den kliniske udredning af kognitive vanskeligheder hos patienter tilknyttet Kompetencecenter for Affektive Lidelser og Affektivt Sengeafsnit på Psykiatrisk Center København samt af flere praktiserende psykiatere i Danmark (for bipolar lidelse: Link; for unipolar lidelse: Link)

- Endelig er der også udviklet en informationsfolder til patienter og pårørende om kognitive vanskeligheder og, hvordan disse kan håndteres. Folderen er blevet oversat til adskillige sprog og kan downloades fra ISBD’s hjemmeside (Link)

EPO og intensiv kognitiv træning 

Selvom der mangler viden, tyder ny forskning på, at de kognitive vanskeligheder ved affektive lidelser skyldes nedsat neuroplasticitet – dvs. en nedsat evne i hjernen til at reparere sig selv og danne nye nerve- og støtteceller, som fører til strukturelle og funktionelle forandringer i hjernen.

- Derfor forsker vi i nye psykologiske og medicinske behandlinger, der netop kan styrke hjernens egenskaber til at reparere sig selv. For nyligt har vi færdiggjort en undersøgelse, hvor vi har brugt en metode kaldet ’Action-Based Cognitive Remediation’ (ABCR), der har til formål at afhjælpe kognitive vanskeligheder via terapeutiske metoder, forklarer Kamilla Miskowiak. 

I forsøget modtog patienter med bipolar lidelse i hel eller delvis remission enten 10 ugers behandling, som indebar to ugentlige gruppesessioner med intensiv kognitiv træning, eller en ugentlig samtalegruppe (kontrolgruppe). Forsøget viste ingen statistisk signifikant virkning af ABCR på et bredt mål for kognitive funktioner, som var forsøgets primære effektmål. 

- Men ABCR forbedrede specifikt patienternes planlægningsevne. Blot to uger efter vi begyndte behandlingen, kunne vi se øget frontallapsaktivitet hos de patienter der var blevet behandlet med ABCR. Det tyder på, at patienter der har besvær med at planlægge, kan have gavn af ABCR og, at styrkelse af hjernens frontallapsfunktioner er en central virkemåde for behandlingen.

Udover ABCR har gruppen også undersøgt, om hormonet EPO (erytropoietin) kan forbedre de kognitive funktioner hos patienter med depression eller bipolar lidelse. EPO er ellers bedst kendt for at være et dopingmiddel for cykelryttere, men ny forskning tyder på, at hormonet spiller en naturlig rolle i hjernen og kan forbedre hukommelsen, koncentrations- og planlægningsevnen hos mennesker med skizofreni, depression og bipolar lidelse. 

På baggrund af ovenstående fund er Kamilla Miskowiaks forskningsgruppe i gang med at undersøge hvilken effekt 12 ugers behandling med EPO har på kognitive funktioner hos patienter med depression eller bipolar lidelse. Forsøget forventes færdigt i sommeren 2021, og Kamilla Miskowiak er håbefuld for resultaterne. 

- Hvis vi genfinder en gavnlig effekt af EPO-behandling på kognitive funktioner, vil EPO på sigt kunne blive et reelt behandlingstilbud for patienter med affektive lidelser, så deres livskvalitet og produktivitet i hverdagen forbedres. 

FAKTA om PRETEC-EPO-studiet

- I undersøgelsen deltager patienter med bipolar eller unipolar lidelse fra hele Region Hovedstaden. Patienter kan deltage i undersøgelsen, hvis de er i hel eller delvis remission og har kognitive vanskeligheder.

- Studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor 70% patienter modtager ugentlige intravenøse infusioner af høj-dosis EPO og 30% modtager placebo (saltvand) og gennemgår MR-skanning før behandlingsstart og efter to ugers behandling.

- Forskergruppen består udover Kamilla Miskowiak af: professorer Lars Kessing, Maj Vinberg og Martin Balslev Jørgensen, læge Helle Østergaard Madsen, forskningssygeplejersker Sigrid Nilsson og Katrine Cramer og psykologer Ida Seeberg og Jeff Petersen. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Psykiatrisk Center København og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, Max-Planck Instituttet i Tyskland og Oxford Universitetet i Storbritannien.


Redaktør