”Vi skal blive bedre til at stille bipolar-diagnosen tidligt og forudsige tilbagefald”

​Ofte stilles den korrekte bipolare diagnose først flere år efter sygdommen er brudt ud, og for mange patienter er det ikke muligt at forudsige nye maniske og depressive perioder og derved forebygge dem. Det vil professor Lars Kessing lave om på. Han arbejder på at kunne identificere diagnosen bipolar lidelse ud fra såkaldte biomarkører og skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

En spontan beslutning om at tage til London udvikler sig. Du føler dig uovervindelig i det sekund, du træder ud af Waterloo Station og følelsen bliver endnu vildere, da du køber alt du har den mindste lyst til på Oxford Street. Intet kan stoppe dig, energien suser rundt i kroppen på dig og du når at se alle attraktioner på den halve tid.


Bang! Det er søndag morgen og du har aftaler hjemme i Danmark om mandagen. Men du har ingen flybillet hjem og bankkontoen er tom. Som i hel tom. Du har brugt rub og stub de sidste 48 timer i London. Pludselig rammer virkeligheden dig som et lyntog og i stedet for at være opstemt, er du nedtrykt og energi- og aktivitetsniveauet er helt i bund. 


Kontrasten mellem en manisk og en depressiv periode i en bipolar lidelse er voldsomme og desværre gentager sygdomsepisoderne sig for de fleste mennesker, der har sygdommen. Det kan være en udfordring for hele familien, og patienten kan have problemer med både uddannelse og arbejde. Derudover er der risiko for, at mennesker med en bipolar lidelse først bliver diagnosticeret flere år efter, sygdommen er brudt ud. Det ærgrer professor Lars Kessing, der til hverdag forsker i affektive lidelser som bipolar lidelse, mani og depression.


- Det kan nogle gange være svært at skelne en unipolar lidelse fra bipolar lidelse, hvis patienten eller pårørende ikke husker eller er opmærksom på hypomaniske eller maniske episoder, siger Lars Kessing.

FAKTA
Unipolar lidelse omfatter enkeltstående depression og tilbagevendende depression.

Bipolar lidelse omfatter enkeltstående mani og tilstande med hypomani/mani og/eller depression.


Men det er vigtigt at skelne mellem unipolar lidelse og bipolar lidelse, for der er markante forskelle i behandlingen af de to sygdomme. Derfor skal bipolar-diagnosen helst stilles så tidligt som muligt, så den rette behandling kan gives fra start, mener Lars Kessing.

- Vi skal blive bedre til at stille bipolar-diagnosen tidligt og forudsige tilbagefald. Jeg tror på, at det er muligt at komme til et punkt, hvor vi med ret stor sikkerhed ved hjælp af biomarkører - de biologiske ændringer der kan ses ved en bipolar lidelse - kan give den rigtige diagnose fra start og samtidig forudsige maniske og depressive perioder, så de kan forebygges.

Blodprøver, hjerneskanninger og data fra smartphones

Når Lars Kessing til dagligt forsker i affektive lidelser som bipolar lidelse, unipolar lidelse, mani og depression, fokuserer han mest på sygdommenes udvikling og forløb samt effekten af medicinsk og psykologisk behandling på kort og lang sigt. Et særligt prioriteret fokusområde for ham er kognitive vanskeligheder ved affektive lidelser og de biologiske ændringer – eller biomarkører, som Lars Kessing kalder dem – der kan ses ved bipolar lidelse.

I et af Lars Kessings aktuelle studier – Bipolar Onset Study eller blot BIO – forsøger han netop at identificere de biologiske ændringer, dvs. biomarkører, der er forbundet med bipolar lidelse.

- Hvis vi kender dem, kan vi blive bedre til at diagnosticere og øge muligheden for at udvikle skræddersyet individuel behandling for bipolar lidelse, lyder det fra Kessing.

Formålet med BIO-studiet er således først at identificere en samlet blod-baseret biomarkør for bipolar lidelse ud fra en række blodprøver og andre prøver fra patienterne i undersøgelsen. Dernæst skal selv-rapporterede oplysninger og Smartphone-generede adfærdsdata fra forsøgspatienterne identificere en elektronisk smartphone-baseret biomarkør, og endelig er formålet også at finde en neurokognitiv signatur for bipolar lidelse baseret på hjerneskannings-aktivitet i forbindelse med neuropsykologiske tests af patienter.

I studiet deltager 400 patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, 130 af de deltagende patienters raske familiemedlemmer samt 200 raske personer uden bipolar lidelse eller depression i familien. De sidstnævnte fungerer som kontrolgruppe. Det er det første studie internationalt, som følger patienter med nydiagnostierret bipolar lidelse.

Deltagerne undersøges gennem en række blodprøver og prøver fra urin, afføring og hår, brug af data fra Monsenso Smartphone-appen, neuropsykologiske tests og MR-skanninger gennem en 5-10 år lang periode.

- De foreløbige resultater viser bl.a., at patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse er biologisk mere stressede med højere hår-kortisol og har en anderledes tarmflora end raske. Smartphone-dataene har vist, at patienter i neutrale faser af sygdommen og raske slægtninge har abnorme søvnmønstre og at 55% af patienterne har kognitive vanskeligheder selv i neutral fase af sygdommen, forklarer Lars Kessing

BIO-studiet udføres i samarbejde med førende danske og internationale eksperter på området.

Arbejder mod mere specialiseret behandling

I Danmark og mange andre lande er behandlingen af bipolar lidelse spredt på mange behandlingssteder, som også behandler patienter med mange andre psykiske sygdomme.

Her er overgangene fra indlæggelse til ambulant behandling og modsat ofte ikke koordinerede. Derfor har Region Hovedstadens Psykiatri besluttet at omorganisere behandlingen af bipolar lidelse ved at oprette en såkaldt Klinisk Akademisk Gruppe for Bipolar lidelse (KAG Bipolar).

Lars Kessing er sammen med overlæge Ellen Margrethe Chistensen og ledende sygeplejerske Birgitte Vejstrup leder af den kliniske akademiske gruppe for bipolar lidelse. Gruppens formål er at koble den nyeste forskning til klinikken, så patienterne bliver behandlet med de metoder der er bedst evidens for.

Som en del af implementeringen af KAG Bipolar undersøges effekten af specialiseret og delvist centraliseret behandling versus generaliseret behandling af bipolar lidelse, fortæller Lars Kessing.

- Formålet med studiet er at undersøge fordele og ulemper ved at samle den ambulante behandling i specialiserede udgående bipolar-teams sammenlignet med vanlig spredt behandling i de eksisterende udgående teams.

Studiet foregår via lodtrækningsforsøg, hvor der trækkes lod om, hvorvidt patienter med bipolar lidelse skal have behandling i et specialiseret bipolar-team fra starten, eller om de skal vente 1 - 1½ år, og således først kommer med senere.

-Vi ønsker at undersøge, om patienter ved den nye organisering i KAG Bipolar oplever bedre helbred og livskvalitet sammenlignet med vanlig behandling målt på en række forskellige parametre som for eksempel risiko for indlæggelse, grad af depressive og maniske symptomer, fremgang i uddannelse, arbejde og familieliv og brug af forskellige typer medicin.

Når KAG Bipolar-studiet er færdigt, vil 1000 patienter med bipolar lidelse have været en del af undersøgelsen. Foreløbigt er flere end 425 patienter med i studiet, så undersøgelsen er godt på vej til at kunne give de svar, som forskerne søger, selvom der ikke er delresultater klar endnu.

- Resultaterne fra undersøgelsen vil være med til at bedre den fremtidige behandling for patienter med bipolar lidelse, og målet er, at alle patienter med bipolar lidelse fremover vil få behandling i specialiserede udgående teams, som primært skal behandle patienter med bipolar lidelse. Samtidig er en del af målet også at tilbyde et mere ensartet tilbud i hele Region Hovedstaden, fortæller Lars Kessing

Med KAG Bipolar kommer der også en særlig uddannelse i behandling af bipolar lidelse, hvor medarbejderne bliver certificeret og specialiseret i medicinsk, psykologisk og adfærdsterapeutisk behandling af sygdommen.

Arbejdet i KAG Bipolar kommer i fremtiden også til at gavne mennesker med andre psykiske sygdomme end bipolar lidelse. Ifølge planen skal KAG-modellen nemlig udbredes, så der også oprettes grupper for andre psykiske sygdomme. Lige nu findes der en KAG for psykoterapi og altså bipolar lidelse i Region Hovedstadens Psykiatri.


Redaktør