- I psykiatrien arbejder vi traditionelt med den bio-psyko-sociale model, men efter min opfattelse mangler der noget meget væsentligt i modellen; nemlig det omgivende miljø, lyder det fra professor Klaus Martiny.
Vi befinder os alle konstant i et omgivende miljø, som gennem lys, luft, plads, visuelle indtryk, kulde og varme påvirker os hele tiden. Mange tager det omgivende miljø for givet og tillægger det ikke nogen særlig betydning, mener Klaus Martiny.
- Ligesom dagslys tages for givet, lige indtil man sidder i et vinduesløst kontor eller en kælder.
Han peger på, at vores fysiologiske system er bygget til at forvente et rytmisk omskifteligt ydre miljø og ikke det stillestående ens, indre miljø, som de fleste af os opholder os i det meste af døgnets 24 timer.
- Udviklingen i vores moderne boliger er også et trin i retning af et konstant indre miljø: Lufttætte vinduer der ikke kan åbnes, glas der er dækket mod sollyset, mekanisk ventilation osv. En udvikling, som primært er drevet af energimæssige hensyn, men hvor man ikke har undersøgt hvilken indflydelse det kan have på beboerne. Hvordan påvirker disse boliger vores mentale helbred? Det er et forskningsspørgsmål, som jeg sammen med min forskningsgruppe vil søge at undersøge i de kommende år, fortæller Klaus Martiny.
Kronobiologi og kronoterapi
Klaus Martinys forskningsgruppe undersøger primært, hvordan kroppens døgnrytmer interagerer med søvn og med signaler fra det omgivende miljø og hvordan dette kan bruges til at bedre behandlingen af depression. Forskningsfeltet kaldes for kronobiologi, mens de afledte behandlingsmetoder kaldes for kronoterapi.
- Det er f.eks. lysterapi, søvndeprivation - at være vågen om natten - avancering af søvnrytmen, styrkelse af såkaldte tidssignaler til det indre ur (zeitgebers, red.), eller medikamenter der påvirker døgnrytmen, forklarer Klaus Martiny.
Det er vores indre ur der sørger for, at hjernens og kroppens celler fungerer i samspil, så vi blandt andet har en god døgnrytme og får sovet nok. Skoleeksemplet på en dårlig døgnrytme er personer med skifteholds-/nat-arbejde og personer med jetlag, som har en manglede synkronisering mellem søvn og dagslysets rytme. Hos dem ses ofte depressionslignende symptomer og koncentrationsforstyrrelser. Men hvad hvis mennesker med psykiske lidelser har forstyrrelser i disse rytmer?
- Vi forestiller os, at en del patienter med forskellige former for psykiske lidelser har lignende døgnrytmeforstyrrelser, og at det kan spille en rolle, dels for udløsning af en sygdomsepisode og dels ved at modvirke at anden behandling kan virke. Men vi mangler viden om, hvor stor betydning forstyrrelserne har og hvor effektivt det vil være, hvis forstyrrede rytmer kan genoprettes, siger Klaus Martiny og tilføjer:
- Håbet er, at vi gennem kronobiologiske metoder både kan bedre livskvaliteten for den brede befolkning og for personer med psykiske lidelser.
FAKTA: Sådan fungerer vores indre ur
Vores indre ur ligger i den suprachiasmatiske kerne, som er placeret lige over synsnervernes overkrydsning. Denne kerne rummer klokkegener, som orkestrerer døgnrytmerne (circadiane rytmer) i alle kroppens celler og sikrer derved, at organernes funktion er timet med hinanden. Hjernen har også sine egne klokkegener i neuronerne i hjernebarken, som regulerer nerveaktiviteten og sågar kobler de forskellige hjerneafsnit.
Alle disse forskellige klokkegener i hjernens og kroppens celler skal helst fungere i samspil for at vores organisme og vores mentale helbred kan fungere optimalt. Det er denne samordning som f.eks. bevirker, at vi er mentalt aktive og har appetit om dagen og ikke om natten, og som regulerer blodtryk, puls og temperatur, så organismen fungerer bedst muligt.
Vigtigheden af lys kan ikke undervurderes
Det indre ur er afhængig af ydre stimuli for at kunne gå præcist. Uden ydre stimuli vil uret for de fleste drive med 20 minutter fremad per døgn og det samme vil også alle de rytmer som det orkestrerer i kroppen.
- Det vigtigste signal til det indre ur er lys, men også motion, socialt samvær og måltidsplacering kan påvirke det indre ur. Lys om morgenen vil skubbe rytmen bagud og lys om aftenen fremad. Det er derfor, at stærkt lys om aftenen medfører besvær med at falde i søvn – døgnrytmen er på vej til at blive senere, forklarer Klaus Martiny.
Det er via denne effekt af lys, at det er muligt for mennesker at justere døgnrytmen til en anden tidszone, hvad enten man rejser mod øst eller vest. Lys påvirker dog også hjernen udenom det indre ur - direkte til områder, der er involveret i regulering af emotioner, humør og søvn.
- Udsættes vi for lidt lys gennem dagen, kan det medføre en dårlig og ustabil søvn og være medvirkende til udvikling af depression - delvist pga. den gradvise forsinkelse af døgnrytmerne som omtalt ovenfor, men også direkte via for svage signaler til hjernen, siger Klaus Martiny og fortsætter:
- Det ligger let for at tænke sig, at en person, som pga. psykisk sygdom isolerer sig hjemme bag nedrullede gardiner og uden ydre tidssignaler i form af social kontakt, regelmæssig mad eller fysisk aktivitet, også får en "rullende" indre rytme, der medfører ustabil søvn og humør. Det samme er gældende, på denne årstid (december), hvor vi et tæt på den korteste dag på året og lysniveauet er meget lavt både ude og inde.
Undersøger effekten af dynamisk lys
Den viden Klaus Martiny og kollegaerne har om det indre ur og klokkegener kan omsættes direkte til behandling af patienterne.
- For eksempel ved at bruge lyslamper til behandling af vinterdepression eller som supplement til behandling af andre former for depression. Eller ved at rådgive patienter om at få mere dagslys og mere lys ind i deres bolig samt sørge for tilstrækkeligt elektrisk belysning. Man kan også anvende såkaldte daggry-simulatorer (dawn simulators, red.), som forbereder opvågningen gennem svagt stigende lys sidst på natten, regulere søvnfasen til tidligere (sleep-phase advance, red.) eller benytte søvndeprivation, fortæller Klaus Martiny om de forskellige behandlingsmetoder.
Et nyere princip indenfor kronoterapi er dynamisk lys, som Klaus Martiny aktuelt er i gang med at undersøge effekten af. I den forbindelse har de fået installeret forskellige LED-lamper som erstatning for det vanlige lys på 10 patientstuer på et sengeafsnit på Psykiatrisk Center København. LED-lamperne skifter i styrke og bølgelængde-sammensætning ('farve') gennem hele døgnet, så man stimulerer energi, humør og forbedrer søvnen bedst muligt. Lyset er svagt og gulligt om morgenen og bliver så mere blåligt og stærkt om dagen og om aftenen svagere og uden blåt lys, så man på den måde hjælper søvnen på vej, forklarer Klaus Martiny.
- Vi har gennem forsøg i en 1:1 præcis kopi af de kommende sengestuer på Ny Psykiatri Bispebjerg målt på lys og indeklima for at forberede de forsøg med lys, som vi vil lave, når Ny Psykiatri Bispebjerg står færdigt. Det nye byggeri er født med dynamisk lys og vi håber derfor, at vi med den viden vi får fra forsøget, kan understøtte den øvrige behandling i det kommende hospital.
På toppen af parkeringshuset på Bispebjerg Hospital har Klaus Martiny og kollegerne fået placeret en 1:1-model af de sengestuer, der kommer til at være på Ny Psykiatri BIspebjerg. Modellen er placeret højt oppe for at undersøge lyset bedre.
Her er det demonstreret, hvordan LED-belysningen ændrer sig i sengestuen i løbet af et døgn om vinteren.
Her er det demonstreret, hvordan LED-belysningen ændrer sig i sengestuen i løbet af et døgn om sommeren.
Følger patienters døgnrytme efter udskrivelse
Én ting er at stimulere energi og humør samt forbedre søvnen gennem LED-lamper på patientstuer. Noget andet er at sikre, at patienternes søvn, humør og døgnrytme også er stabil efter de er udskrevet. Det arbejdes der på i det såkaldte SAFE-II forsøg, hvor patienter følges i fire uger efter udskrivelse gennem selvregistrering i et elektronisk system kaldet Monsenso/Daybuilder.
- Her kan både patienten og undersøgeren følge med samtidig, så vi sammen med patienterne kan øge deres mængde af signaler til det indre ur i form af dagslys, motion, regelmæssig kost, social kontakt og søvnhygiejne.
Efterfølgeren til ovenstående forsøg er allerede på trapperne. Det kaldes belejligt for SAFE-III og følger patienter der afsluttes fra Intensivt Affektivt Ambulatorium på Psykiatrisk Center København i ét år med henblik på at øge deres personlige recovery gennem en række tiltag: Social kontakt, kost, motion, dagslys, at patienten tager sin medicin som ordineret, social rådgivning samt rådgivning om rumination og mindfulness.
Dette projekt laves i samarbejde med praktiserende læger, Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin ved Københavns Universitet, Socialmedicinsk Center på Frederiksberg Hospital og Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery under Region Hovedstadens Psykiatri.
Udover SAFE-forsøgene er Klaus Martiny og forskerkollegerne også i gang med at undersøge, om der er sæsonbetingede svingninger i sammensætningen af diagnoser på de patienter der bliver indlagt.
- Dette er en forløber for større projekter, hvor vi vil undersøge om patienters boligforhold betinger ringere eksponering for dagslys, og om det har betydning for sygelighed. Specifikt vil vi undersøge, om der er mindre risiko for depression, hvis man bor i en bolig med stor dagslysfaktor - højt oppe i en bygning mod sydøst - end i en bolig med lav dagslysfaktor - lavt i en bygning og mod nordvest.
Der kunne nævnes flere forskningsprojekter, som Klaus Martiny er med i - for eksempel er han sammen DTU, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut i gang med at undersøge effekten af lys og ventilation i skoler og boligblokke. Fælles for dem alle er, at det handler om at bruge det omgivende miljø til at forstå psykisk sygdom og mental helbred.
- Vi anser denne forskning for at være starten på at undersøge, hvordan det omgivende miljø påvirker vores mentale helbred med særlig fokus på lys, døgnrytmer og årstider i et samspil med vores biologi, vores psykologiske oplevelsesverden og vores sociale relationer.