Annamaria Giraldi

​PORTRÆT: Hun har været aktiv i sexologisk forskning lige siden studietiden. Hun brænder for faget og indtager en fremtrædende position i sit felt både herhjemme og i udlandet. Hun har så at sige helliget hele sit professionelle liv til den nok så berømte lille forskel, som bestemt findes, men dog er langt mindre, end mange vil gøre den til. Mød overlæge og professor i klinisk sexologi Annamaria Giraldi.​

Sexologi er som et patchwork


Foto: Markus Redvall

Af: Ulf Joel Jensen

"Sexologi er et frygteligt fascinere​​nde speciale, fordi seksualiteten er vigtig for stortset alle mennesker. Netop det forhold gør sexologien til en fundamental ting. Samtidig , er det et udfordrende område, fordi du som læge er nødt til at tilgå det meget bredt: Man er nødt til at tænke både patientens biologi, psykologi og sociale liv med i billedet, for at kunne tilbyde en tilfredsstillende behandling," forklarer Annamaria Giraldi og sammenligner selv sit felt med en af sine store fritidsinteresser:

"Jeg elsker at lave noget med hænderne, så jeg syr patchwork, når der er tid til det. På en måde er sexologien lidt lige som et patchworkarbejde: For helt at kunne forstå det, er man nødt til at se på hele tæppet og ikke bare fokusere på den blå eller den røde lap."

Forskning i grisepenisser
Selvom Giraldi helt bogstaveligt i hele sin karriere har beskæftiget sig med sexologisk forskning, er hun langt fra gået den direkte vej: Som medicinstuderende overvejede hun forskellige specialer – herunder gynækologi. Derfor opsøgte hun læge og forsker Gorm Wagner, som var kendt for sin forskning i livmoderen. Annamaria Giraldi skrev en opgave med Wagner som vejleder og fik mod på mere.

Imidlertid havde Gorm Wagner skiftet fokusområde fra muskulaturen i livmoderen til penismuskulaturen. Derfor endte det med, at Annamaria Giraldi i en periode hver morgen hentede penisser fra nyslagtede grise i kødbyen. Sammen med Gorm Wagner undersøgte hun vævet i musklerne ved roden af grisepenisserne i et forsøg på at finde en effektiv behandling for rejsningsproblemer hos mennesker.

"Det var fantastisk spændende, og det førte til, at jeg ville lave en ph.d., da jeg blev færdig som læge: Jeg ville fortsætte med at forske. Så jeg tog til New York i et år, hvor jeg arbejdede på et laboratorium, hvor de arbejdede med penisvæv fra mænd, som havde fået foretaget en kønsskifteoperation. Og her var målsætningen den samme: Vi ville udvikle et præparat, som kunne bruges til at behandle rejsningsproblemer og blive klogere på, hvordan muskelceller i penis kommunikerer," fortæller hun.

…og rottevaginaer
Som bekendt dukkede dette præparat da også op. En anden forskergruppe fandt frem til et middel, der blev markedsført under navnet Viagra. Det viste sig hurtigt meget effektiv, og herefter kom forskningen i en periode til at handle om afprøvningen af den nye medicin.

"Eftersom Viagra jo havde løst det problem, vi havde arbejdet med indtil da, så var det pludselig ikke længere så spændende at forske i mændenes seksualitet. Derfor begyndte vi i stedet at fokusere på kvindernes. Vi arbejdede med vaginaer fra rotter, og jeg lavede også et stort klinisk studie om kvinders seksualitet. På det tidspunkt var jeg helt overbevist om, at jeg skulle være klinisk farmakolog, fordi det er et lægeligt speciale, hvor man arbejder med udvikling og afprøvning af medicin," siger Annamaria Giraldi.

Hun manglede efterhånden bare det afsluttende år af sin speciallægeuddannelse i klinisk farmakologi. Det skulle forløbe som et klinisk ophold, og da hendes forskning i forvejen drejede sig om sexologi, var det naturligt at søge ind på Sexologisk Klinik og psykiatrien. Det valg skulle vise sig at ændre alting:

"Jamen, jeg fandt simpelthen ud af, at psykiatri var det bedste, der fandtes. På en måde havde jeg fundet hjem: Før jeg startede på medicinstudiet havde en jeg drøm om at skulle være psykiater, men den var bare forsvundet i al min forskning. Men nu var jeg ikke i tvivl, så jeg hoppede fra min næsten afsluttede stilling i klinisk farmakologi og søgte i stedet en uddannelsesstilling i psykiatri."

Fokus på det hele menneske
Den sexologiske forskning er altså konstanten i Giraldis karriereforløb. Men fra hun starter i psykiatrien, ændrer forskningen ikke desto mindre karakter:

"Jeg havde helt klart flyttet mig undervejs: Det kan være meget godt at studere celler i en petriskål, men det rigtigt spændende er altså at undersøge seksualiteten hos hele mennesker. Også derfor gav det rigtig god mening for mig at skifte over til psykiatrien. Når man arbejder med de små muskelceller, er tankegangen lidt, at bare man giver den rette medicin, så kan manden eksempelvis få sin rejsning tilbage. Men så enkelt er det ikke nødvendigvis altid. Man kan nemt risikere at glemme det hele menneske. Det er helt centralt, at vi ser på hele personen og også inddrager partneren. Det er det med patchworktæppet igen: Meningen bliver først klar, når man ser alle lapperne i en helhed," siger Annamaria Giraldi.

Den tankegang vinder da også mere og mere frem i sexologien, fortæller hun: I Europa har man netop indført en fælles EU-certificeret uddannelse i seksualmedicin, som Annamaria Giraldi også underviser på. Og den uddannelse integrerer netop alle dele af sexologien med både psykologi, biologi og den sociale kontekst. Men i resten af verden er der stadig meget stor forskel på, hvordan man anskuer seksualiteten. Annamaria Giraldi sidder med i bestyrelsen for International Society of Sexual Medicine, og der mærker hun, at sexologien kommer mere og mere på dagsordenen også uden for den vestlige verden.

"Vores næste møde er i Kina, hvor man i takt med øget velstand bliver stadig optaget af seksualiteten. Men uden for den vestlige verden er kønsrollerne jo anderledes, og som en følge deraf betragter man især kvinders seksualitet fra en anden vinkel: De psykologiske faktorer betyder væsentligt mindre for den måde, man anskuer seksualiteten på. Fx kan det i nogle kulturer være meget svært at trænge igennem med, at folk i et ægteskab skal have det godt med hinanden og kunne tale sammen, for at seksualiteten fungerer. Noget der også gælder herhjemme, men hvor det måske er nemmere at tale om. På den måde er der en enorm kulturel indflydelse på seksualiteten

Udsyn og indsigt
De mange internationale aktiviteter betyder, at Annamaria Giraldi har et stærkt netværk – både professionelt og privat. Hun har kolleger og venner i hele verden, som hun mødes med og kan trække på.

"Jeg elsker at rejse, og jeg gør det meget gerne både med jobbet og i fritiden. Jeg bliver så glad, når jeg kan skrive et nyt land på min liste, og jeg har en ambition om at komme med i De Berejstes Klub en dag," siger hun og fortæller, at hun de seneste tre år har brugt en del af sin sommerferie på at undervise kommende psykiatere i Cambodja.

"Det er på alle måder bare en helt anden verden. Og derfor umådelig  interessant at beskæftige sig med: De har kun haft psykiatri siden slutningen af 90'erne i landet, og derfor er der et kæmpe underskud af uddannede psykiatere: Der er omkring 30 psykiatere til en befolkning på 12 millioner mennesker."  

Den lille forskel
På den måde er det tydeligt, at sexologi er et speciale, som hænger tæt sammen med kultur og normer. Det er også et felt, som hele tiden udvikler sig. Eksempelvis er patientsammensætningen på Sexologisk Klinik i dag anderledes, end den var for nogle år tilbage:​

"Fx har Viagra betydet, at vi ser færre patienter med rejsningsproblemer. Til gengæld har vi fået væsentligt flere mænd i klinikken med lystproblemer. Det har gjort det tydeligt, at der i nogle tilfælde er mere på spil end et rent biologisk problem med at få erektion," siger Annamaria Giraldi.

For nok findes den berømte lille forskel på mænd og kvinder: De rent fysiologiske faktorer betyder mere hos mænd end hos kvinder, hvor det i højere grad er de psykologiske faktorer, som er afgørende for seksualiteten, siger Giraldi. Men billedet er langt fra sort-hvidt, understreger hun:

"Vi skal væk fra den der forestilling om, at kvinders seksualitet er mere kompleks end mænds. De er bare forskellige. Tanken om, at kvinder generelt er mere komplekse end mænd er en kulturel ting, som mest af alt handler om øjnene, som ser. Der er ingen grund til at forsimple mænds seksualitet, og omvendt skal man også passe meget på ikke at besværliggøre kvinders seksualitet unødvendigt. Der er også masser af biologi i kvindens seksualitet; bare se på overgangsalderen – det er meget biologi."

"Der er en tendens til, at det skal være et problem, at kvinder er biologiske: I USA har man udviklet et præparat, som kan give øget seksuel lyst hos kvinder. Effekten er ikke overvældende, men ikke desto mindre er den der. Og det har afstedkommet krigslignende tilstande i det sexologiske felt: Man siger, at nu reducerer vi kvinders seksualitet til noget, der bare kan behandles med en pille. Det er tilsyneladende meget nemmere at acceptere, at mænds seksualitet har at gøre med det fysiologiske, men jeg mener, at man kan komme til at gøre det så besværligt med kvindernes seksualitet, at man slet ikke kan arbejde den. Det kan være befriende at konstatere, at der er nogle problemer hos kvinder, der akkurat som hos nogle mænd kan løses med hormoner eller medicin. I mine øjne er seksualitet en kompleks størrelse – både når det gælder mænd, og når det gælder kvinder. Det er jo lige præcis dét, som gør det til så spændende et område."

Redaktør