Kerstin Plessen

​PORTRÆT: I 2010 fik Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center en forskningsleder med klare ambitioner – både på sine egne og på sit fags vegne. For det har de børn, som slås med psykiske problemer, nemlig krav på, lyder det fra professor i børne- og ungdomspsykiatri Kerstin Plessen.​

En ambassadør for børnene


Foto: Markus Redvall

Af: Ulf Joel Jensen
Kerstin Plessen er engageret menneske: Efter få timers samtale med hende, efterlades man helt uden tvivl om, at de børn, hun beskæftiger sig med i sit kliniske og forskningsarbejde, står hendes hjerte nær. Hun er stærkt fokuseret på at sikre, at behandlingstilbuddene til børn og unge med psykisk sygdom fuldt ud matcher de voksnes, og ser med egne ord sig selv som en slags ambassadør for de børn, der slås med psykiske problemer.

Og som med diplomatiets ambassadører har Kerstin Plessens virke sendt hende ud på lidt af en rejse: I dag er hun professor i børne- og ungdomspsykiatri og leder af en forskningsenhed, der på tre år er vokset fra få ansatte til 30. Men rejsen startede i hjemlandet Tyskland, hvor hun læste medicin, inden hun uddannede sig til psykiater og skrev ph.d. i Norge. For seks år siden flyttede hun til Danmark, og har i flere omgange været gæsteforsker i USA. Hun er forfatter til over 50 videnskabelige artikler, vejleder på mere end 10 ph.d-studier, reviewer på over 30 internationale tidsskrifter – og i øvrigt gift og mor til tre piger.

Så der er i virkeligheden ikke så meget at sige til, at der måske lidt for sjældent for alvor bliver tid til at arbejde med de roser i haven, som ellers står højt på Kerstin Plessens to-do-liste. Også selvom det ærgrer hende at tiden ikke altid rækker til det: Med egne ord har Kerstin Plessen været, og er måske endnu, næsten obsessivt optaget af sine roser, og laver selv en direkte kobling til sit professionelle virke, når vi taler om plejen af de sarte blomster:

"Havearbejde har jo også noget med udvikling at gøre, så på en måde er det jo ikke så langt fra børne- og ungdomspsykiatrien: Det er planter, der skal plejes, så de vokser og blomstrer, akkurat som børnene vokser og udvikler sig," siger Kerstin Plessen med et smil.

En gunstig cocktail
Da Kerstin Plessen oprindeligt søgte job uden for Tysklands grænser, hang det sammen med et ønske om at få arbejds- og privatliv til at gå bedre op. Og da hun efter en årrække i Norge søgte stilling i Danmark hang det faktisk sammen med lidt det samme:

"Jeg havde vel lidt længsel efter mine forældre, som stadig bor i Tyskland. Og der må man bare sige, at Danmark er så meget tættere på kontinentet, så selvom jeg havde en dejlig tid i Bergen, valgte jeg og min familie at flytte," forklarer hun.

Samtidig spillede det også kraftigt ind, at Kerstin Plessen havde svært ved at kombinere sit kliniske arbejde i Norge med forskning, der var tilfredsstillende for hende: Selvom det er op ad bakke at finde finansiering til psykiatrisk forskning i Danmark, er det ulig meget vanskeligere i vores broderland mod nord, fordi der stort set ikke findes nogen private fonde, som støtter forskningen, fortæller Kerstin Plessen.

Det var med andre ord en gunstig cocktail af private afsavn, nye muligheder og ikke mindst faglige ambitioner, der sendte Kerstin Plessen i retningen af Region Hovedstadens Psykiatri. For det er også en målrettet person, der står i spidsen for Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Hvordan lærer og aflærer vi?
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at Kerstin Plessen siden sin tidlige ungdom har vidst, at hun ikke bare skulle være psykiater, men psykiater for børn og unge: I Tyskland skal man ved nogle universiteter skriftligt motivere sit valg af studieretning, inden man søger ind på universitetet, og allerede her anførte en ung Kerstin Plessen, at hun specifikt ønskede at dedikere sit arbejde til børne- og ungdomspsykiatrien. På samme måde har der heller ikke været den store slinger i valsen, når det gælder forskningen: Allerede under medicinstudiet erhvervede den senere professor sig en tysk doktorgrad med et projekt om psykosomatiske rygsmerter.

"Jeg har altid været optaget af forskning, og det, som særligt fascinerer mig, er den neurobiologiske baggrund for psykisk sygdom hos børn og unge. Jeg er interesseret i at finde ud af, hvordan behandlingen egentlig virker i hjernen, især i hjerner, som er under udvikling," forklarer Kerstin Plessen.

Aktuelt benytter hun sig bl.a. MR-skanninger til at undersøge, hvordan effekten af ikke-medicinsk behandling er i hjernen hos børn med eksempelvis OCD. Spørgsmålet er, hvordan børn egentlig lærer sig nye ting – og aflærer andet, som er uhensigtsmæssigt for dem: I det øjeblik Kerstin Plessen og hendes kolleger forstår disse processer i hjernen, så vil de nemlig også kunne understøtte dem bedre, og dermed hjælpe børnene hurtigere og mere målrettet.

Forskningsarbejdet foregår i et tæt samarbejde både med kolleger i Region Hovedstadens Psykiatri og med kolleger i udlandet, hvor Kerstin Plessen gennem sine tidligere ansættelser har oparbejdet et stærkt netværk særligt i Norge og USA. Endelig samarbejder hun også med kolleger fra andre specialer, særligt omkring billeddannelse af hjernen.

For børnenes skyld
"Vi har efterhånden fået nogle helt utrolige teknologiske muligheder til rådighed, og det er meget spændende at være med til at udforske og udnytte dem. Hvis vi kan etablere en præcis kobling mellem en bestemt adfærd hos børn med en præcis hjerneaktivitet, så kan det være med til at åbne op for nogle helt nye forebyggelsesperspektiver," siger Kerstin Plessen.

Og selvom professoren ind imellem kan fortabe sig i ganske tekniske forklaringer af de neurobiologiske detaljer og de teknologiske muligheder i de nyeste billeddannende teknikker, skal man ikke tage fejl: Når Kerstin Plessen bruger en meget stor del af sin vågne tid på forskningen, så er det faktisk ikke så meget for forskningens skyld, som det er for børnenes.

"Det, der driver mig i mit arbejde, er tanken om, at børn med psykiske problemer har samme ret til god behandling udført af dygtige professionelle efter internationale standarder, som de voksne har. Sådan har det ikke nødvendigvis altid været alle steder. Derfor er det meget væsentlig for mig hele tiden at forbedre vores kliniske arbejde gennem forskningsaktiviteterne," understreger Kerstin Plessen.

Tæt kobling mellem forskning og klinik
Derfor ender hun også i sin kliniske karriere, når hun bliver bedt om at fremhæve noget specifikt, hun er særlig tilfreds med at have været en del af. Trods sine mange imponerende og meget citerede artikler i nok så fine tidsskrifter:

"I min tid i Norge indførte jeg et semi-struktureret diagnostisk interview i børne- og ungdomspsykiatrien i hele Vestnorge. I øvrigt det samme interview, vi i dag også benytter i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Det tror jeg, var med til at gøre en forskel for patienterne, fordi det gjorde, at de fik en standardiseret udredning og efterfølgende behandling af højere kvalitet," siger Kerstin Plessen og fortsætter:

"Der er nogle standarder, som gælder i forskningen, som også patienterne kan have god gavn af. Og på den måde har jeg som forskningsleder nogle fine muligheder for at være med til at påvirke klinikken: Mange af vores forskningsprojekter er dybt forankret i klinikken, og det er en klart defineret målsætning for mig: At have så tæt kobling mellem forskning og klinik som muligt."

Fokus på hele barnets kontekst
Selvom det altså er lettere at finansiere forskningen i Danmark end i Norge, så er der stadig områder, som Kerstin Plessen kunne ønske flere midler til. Det glæder bl.a. forebyggelsesarbejdet, som hun mener rummer et enormt potentiale.

"På en måde er det lidt overraskende, når man tænker på, at vi som samfund bruger så store summer på hele sundhedsindsatsen rettet mod voksne, både i psykiatrien og somatikken. Hvis man nu tænkte sig, at vi fik lidt bedre muligheder for at starte en tidlig forebyggende indsats i børnepsykiatrien, så ville vi kunne forebygge psykisk sygdom, som senere bliver meget dyr. Dyr for den enkelte i form af mistet livskvalitet og tabte leveår og dyr for samfundsøkonomien i form af udgifter til behandling og sociale ydelser. Men der mangler vi ressourcer til at gøre det tilstrækkelige i dag."

I det hele taget er Kerstin Plessen optaget af at skubbe til børnenes udvikling tidligt, så de har mulighed for at rette op og få en bedre opvækst. Derfor lægger hun også meget vægt på, at hendes arbejdstid ikke må blive spist fuldkommen af ledelsesopgaver, undervisning, administration og forskning: Der SKAL stadig være tid til det kliniske arbejde og samtalerne med børnene og de unge:

"Jeg er fascineret af den udviklingsdimension, der ligger i at arbejdet med børn. I løbet af opvæksten vil nogle børn opleve en periode med angst, nogle vil opleve tvangstanker, og det kan bare være en helt normal del af deres udvikling. Men hos nogle børn forsvinder det ikke – i stedet tager det til. Det er meget spændene, at man faktisk kan gå ind og influere på den udvikling og hjælpe børnene på den mest effektive og samtidigt skånsomme måde."

"Og med det mener jeg, at man selvfølgelig skal behandle dem medicinsk, når det er den rette løsning. Men altså også udelukkende i de tilfælde. Derfor skal vi have veldefinerede standarder for, hvornår man behandler på den ene og på den anden måde, og så i øvrigt altid have fokus på hele barnets kontekst og støtte den. For det er kun på den måde, at vi kan sikre, at barnet kommer på ret udviklingskurs igen," slutter Kerstin Plessen.​

 




Redaktør