Bipolar lidelse type II bliver introduceret i Danmark med den kommende ICD-11. Sammenlignet med bipolar lidelse type I, er bipolar lidelse type II hyppigere forekommende og patienterne oplever større sygdomsbelastning, flere og længere depressive episoder og dårligere funktionsniveau. På trods heraf er effekten af medicinsk behandling af bipolar type II svært underbelyst, herunder de i klinisk praksis hyppigst anvendte lægemidler, litium og lamotrigin.
Vi ønsker med aktuelle 6 måneders lodtrækningsstudie at undersøge om litium har bedre stemningsstabiliserende effekt end lamotrigin på patienter med bipolar lidelse type II. Studiet vil inkludere 200 patienter med bipolar lidelse type II fra Region Hovedstadens Psykiatri og resultaterne vil markant kunne påvirke og forbedre fremtidig behandling af bipolar lidelse type II.
Inklusionskriterier
- 18-70 år
- Taler og forstår dansk eller engelsk
- Habil (dvs. kan afgive informeret samtykke)
Eksklusionskriterier
- Allerede i behandling med lamotrigin eller litium
- Tidligere manglende respons ved behandling med litium eller lamotrigin ved behandlingsvarighed > 6 uger i passende dosis eller tidligere udvist intolerance overfor behandling
- Nyresvigt (Deltager vil være i dialysebehandling)
- Svær hjerteinsufficiens eller diagnosticeret med brugadas syndrom (Deltager vil følges i kardiologisk regi)
- Svær behandingsrefraktær hypothyroidisme
- Gravid, ammende, planlagt graviditet i nær fremtid