Gå til hovedindhold

​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

MECT

​Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er fortsat den mest effektive behandlingsform ved en række alvorlige

psykiatriske lidelser. Vedligeholdelses-ECT (på engelsk "Maintenance ECT" (MECT)) er en særlig behandlingsform, hvor ECT-behandlingerne fortsættes efter en succesfuld ECT-serie med henblik på at fastholde bedringen af den psykiske lidelse. MECT-patienter udgør derfor en unik

gruppe til undersøgelse af langtidseffekter af ECT. Visse undersøgelser har peget på, at ECT i

sammenligning med andre behandlingsformer modvirker forekomsten af aldersrelaterede lidelser og den samlede dødelighed. Formålet med studiet er at undersøge MECT-patienters anatomiske forhold i hjernen - med særlig fokus på et mål for hjernens biologiske alder - samt MECT-patienters kognitive status. Vores primære hypotese er, at MECT vil være forbundet med positive effekter på graden af biologisk aldring i hjernen.

 

Deltagerne vil blive undersøgt ved inklusion og ved 6 måneders opfølgning eller ved ophør af MECT. Vi vil sammenholde med en kontrolgruppe af sammenlignelige psykiatriske patienter, som aldrig har fået ECT, og en rask kontrolgruppe. Inklusionskriterierne for patienter omfatter 1) stabil

sygdomsfase, defineret som mindst 4 uger siden indlæggelse eller mere end 1 ECT-behandling pr

uge, 2) evne til at give informeret samtykke, herunder fravær af en svær dementiel eller delirøs

tilstand, 3) taler og forstår dansk. Eksklusionskriterier er 1) kendte patologiske forhold i hjernen der

vil forhindre MR-analysen.

 

Det samlede tidsforbrug vil være omkring 5-6 timer og honoreres med 1.000 kroner.


De ansvarlige for projektet er:

Markus Hjorth, læge og ph.d.-studerende, Psykiatrisk Center København

Anders Jørgensen, overlæge og forskningslektor, Psykiatrisk Center København​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden