Til undersøgelsen bruger vi danske registerdata fra børn, unge og voksne mellem 6 og 31 år, som har fået deres første recept på psykofarmaka for en psykisk lidelse i perioden 2000-2021. 

Vi sammenligner kohorten med en kontrolgruppe af tilsvarende alder og køn fra den generelle befolkning. 

Kohorten består af 335.093 individer, hvoraf 36.092 var personer, som havde fået antipsykotika (8.547 børn og unge, 27.545 unge voksne). Dem sammenlignede vi med 299.001 personer, som ikke havde fået antipsykotika. Den gennemsnitlig opfølgningstid var 7 år.

Behandling med antipsykotika til børn og unge stiger både nationalt og internationalt, men der mangler viden om langtidsvirkningen af antipsykotika. Det gælder især de fysiske bivirkninger på børn og unge, fordi forskningen på området hovedsageligt har omhandlet voksne patienter. 

Resultaterne fra ASEP vil blandt andet kunne anvendes til udvikling af forebyggelsesprogrammer, så man i fremtiden kan reducere eller endda helt undgå alvorlige bivirkninger og langtidseffekter af behandling med antipsykotika.

Vores resultater viser, at der er en forhøjet risiko for kardiometaboliske sygdomme blandt patienter, der behandles med antipsykotisk medicin. Risikoen er særligt høj blandt børn og unge i alderen 6- 11 år sammenlignet med unge i alderen 12 til 17 år. Selvom risikoen er lavere for de unge, er den stadig højere for dem, end for unge voksne i alderen 18-31 år.

Vi opdagede samtidigt at varigheden af behandlingen med antipsykotisk medicin øgede risikoen markant.

Studiet viser også, at familiær disposition for kardiometaboliske tilstande og socioøkonomiske forhold har betydning for risikoen, dvs at både arv og miljø har en betydning.

Det er derfor nødvendigt at overveje anvendelse af antipsykotika til børn og unge i sammenhæng med psykosociale interventioner, som har vist at kunne forebygge, reducerer eller forkorte brugen af antipsykotisk medicin.

Vores resultater understreger, at antipsykotisk behandling hos børn og unge kun bør anvendes:

• efter nøje overvejelser og vurdering af risikoen for disse følgetilstande
• når anvendelsen af antipsykotika med lavere risiko for følgetilstande har vist sig ineffektiv
• sammen med livstilsændrende og psykosociale interventioner
• under tæt, rutinemæssig monitorering af medicinens effekt og bivirkninger
  

Publikationer