​Konferencen opstod ud fra et ønske i Forskningsenheden i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Region Hovedstaden om at dele resultaterne fra forskningsprojektet TECTO med projektets deltagere. TECTO-projektet undersøger effekten af psykoterapi til børn og unge med OCD.

Ud fra det ønske voksede idéen om en større konference, hvor også unge med OCD og pårørende kunne få ordet, så man sammen kunne tale om og forstå OCD fra flere vinkler.

BUC og TECTO-gruppen udviklede konceptet i samarbejde med OCD-foreningen og BUC's Ungementorer og Forældrementorer.

Der var en åbenhed og optimisme blandt de fremmødte, som skabte optimale rammer for, at folk kunne mødes og forstå, hvad det vil sige at forske i OCD fra en børne- og ungdomspsykiatrisk vinkel, selv leve med OCD som ung og det at være pårørende.

En konference for alle

Selvom det var en stor konference med kompleks forskning som omdrejningspunkt, gav de mange workshops mulighed for, at enhver deltager kunne stille spørgsmål og lære hinanden bedre at kende i mindre grupper. ​

Forskere delte viden om alt fra hjernens mekanismer til, hvordan familier kan stå bedre sammen mod OCD, og unge deltagere med OCD fik hjælp til at sætte ord på nogle ting, de tidligere havde haft svært ved at sige højt til deres forældre.

"Jeg gik derfra med en fornyet tro på værdien af samarbejde på tværs. Når forskningen udvikler viden, klinikerne omsætter den i praksis, og frivillige deler deres erfaringer, opstår et unikt fælles grundlag for reel forandring og for et mere håbefuldt liv for de unge, hvilket er hvad det hele handler om." skriver tidligere forperson for OCD-forening, Søren Segel, til Forskningsenheden ved Børne og Ungdomspsykiatrisk Center efter konferencen.​

​Nogle​ workshops fokuserede på, hvordan psykoterapi har gavnlige effekter men også kan give udfordringer, andre handlede om brug af medicin eller om, hvordan en ny behandlingsmulighed med transkraniel magnetisk stimulation kan opleves.

OCD-foreningen, Forældrementorerne, Ungementorerne og TECTO-forskerne stod klar ved stande i pauserne med forståelse, foldere og en støttende hånd i ryggen – klar til at hjælpe familier med OCD i den rigtige retning.

Ved andre stande stod STIME, som kunne informere om den sammenhængende indsats mellem kommuner og regioner for børn i psykisk mistrivsel, VIRTU-forskningsgruppen, som kunne demonstrere Virtual Reality behandling, samt InterhumanAI og alignAI demonstrerede ny udvikling indenfor digitale indsatser i psykiatrien.

Forældrementor i BUC Agnete Klint Holbak mødte mange familier fra hele landet, bl.a. en familie fra Bornholm.

"De fremhævede to ting: Glæden ved at mærke, de ikke var alene. Og viden om OCD på en forståelig måde. 'Nu forstår jeg det lidt bedre, for Jonas [Hedegaard] forklarede det så godt', sagde den 10-årige på vej ud.", siger Agnete Klint Holbak.

Stadig meget at snakke om

I Forskningsenheden er vi overvældede over den enorme interesse og positive respons, vi har fået i forbindelse med konferencen. ​

"Jeg synes, konferencen formåede at skabe det fællesskab, jeg også oplevede, da jeg deltog i OCD-konferencen i Chicago [den internationale OCD-forenings årlige konference med flere tusind deltagende]. Et fællesskab, hvor vi alle var sammen om at sætte fokus på livet med OCD. Det er rart at opleve, når man selv lever med OCD, og det gør, at man føler sig mindre alene", siger Ungementor i BUC, Jonas Hedegaard.​

Den store tilslutning og positive respons vidner om et behov – især blandt OCD-ramte unge og deres forældre – for at tale højt om og dele ud af de udfordringer, de står i, og for at få psykiatriforskningen formidlet, så alle får mere direkte adgang til den nyeste viden om behandling af OCD.