​​​​

Hvad er ​Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS)?

​Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) er en evidensbaseret indsats, der hjælper mennesker med alvorlige psykiske sygdomme med at kunne arbejde indenfor de jobs de ønsker. ​

Adskillige studier har vist at mennesker med alvorlige psykiske sygdomme gerne vil arbejde. I gennemsnit siger 80 % af målgruppen at de har dette ønske. De grunde de nævner, inkluderer øget selvværd og selvtillid, at have noget at stå op til, at føle sig som en del af et fællesskab, at bidrage til samfundet og bedre økonomi.

Før i tiden, fik jeg måske ord som 'hjemløs', 'psykisk syg', 'enlig mor på kontanthjælp' hæftet på mig. Nu kan jeg i stedet kalde mig 'administrativ medarbejder', 'studerende' og 'arbejdende mor'(Amanda)

I IPS metoden tror vi på at genoptræning bedst foregår i et rigtigt arbejdsmiljø og at man kan arbejde samtidigt med at man passer sin igangværende behandling. Vi baserer det på at mennesker med psykiske lidelser selv ønsker at arbejde, og at mange aldrig bliver helt fri for symptomer, men stadig kan arbejde effektivt hvis den rigtige arbejdsplads bliver matchet med personen. Det er dette gode jobmatch der arbejdes med i IPS.

IPS er baseret på otte grundlæggende principper som styrer hele indsatsen.

  • Alle der ønsker at arbejde skal have mulighed for at få hjælp via et IPS tilbud.
  • IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling.
  • Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
  • Vejledning om sociale ydelser og arbejde.
  • IPS indsatsen bruger en hurtig jobsøgningstilgang.
  • Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det.
  • Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg.
  • Samarbejde med virksomheder i lokalsamfundet.

​Samarbejdet om IPS-forløb tager afsæt i det enkelte jobcenter og psykiatriens organisering og ansvar for hhv. beskæftigelsesindsatsen og den psykiatriske behandling.

Fordelen består i, at samarbejdet mellem region og kommune følger den samme klinisk anerkendte metode og foregår efter en fælles procedure og aftaler omkring kommunikation, møder og kontakter på tværs.

De otte grundprincipper i IPS​

Alle der ønsker at arbejde skal have mulighed for at modtage et IPS tilbud.

Det eneste krav til deltageren for at deltage i IPS-programmet er et ønske om at arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Vi fravælger ikke deltagere på grund af f.eks. misbrug, hjemløshed, symptomer, straffeattest, eller tidligere arbejdshistorik, da undersøgelser har vist, at mennesker med disse problemstillinger kan have ligeså god effekt af IPS som andre.

Eftersom IPS konsulenterne arbejder individuelt med at finde lige præcis det job hvor borgeren vil kunne fungere allerbedst, er der ikke nogen hindringer for at borgeren kan deltage i IPS tilbuddet.

For både IPS konsulenten og den psykiatriske behandler kan det være svært fra start at tro på at det kan lade sig gøre, men i takt med at disse mennesker kommer i arbejde og får det bedre, opbygger alle en tro på at det kan lade sig gøre, også for mennesker med svær psykisk sygdom.

IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling.

Et tæt samarbejde mellem IPS konsulenten og deltagerens behandlings team, er ifølge modellen afgørende for borgerens succes. Filosofien er, at ved at have behandlernes støtte og opbakning, kan indsatserne koordineres så de både sættes sammen og sættes ind på det rigtige tidspunkt. Borgeren har et team omkring sig, som alle har de samme informationer. Det letter hans eller hendes forløb, ikke at skulle huske på selv at videregive informationer og koordinere indsatserne i forskellige systemer. Borgeren kan i stedet koncentrere sig om at finde og fastholde et arbejde.

IPS konsulenten skal derfor blive en integreret del af behandlingsteamet, ved at deltage i møder i psykiatrien regelmæssigt, og derudover have individuel kontakt med behandlerne løbende.

Igennem samarbejdet kan IPS konsulenten få viden om behandlingsmæssige faktorer som f.eks. bivirkninger af medicin, symptomniveau eller kognitive udfordringer, hvilket kan være relevant i forhold til valg af job og timetal. Behandlerne kan støtte borgerens mål om arbejde ved at lave kognitiv træning, social færdighedstræning eller foretage medicinske justeringer, som hjælper borgeren til at fungere bedre på arbejdet. Det sikrer at deltageren altid har optimal støtte til at nå sit mål om arbejde.

Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

IPS konsulenten hjælper deltagerne med at finde job på det ordinære arbejdsmarked. Det kan være jobs med varierende timetal, men medarbejderen er ansat til samme timeløn og vilkår som de øvrige ansatte på virksomheden. For nogle er det fortsat nødvendigt at få suppleret lønnen op med dagpenge eller kontanthjælp i en periode, indtil de er i stand til at arbejde så mange timer at de helt kan blive selvforsørgende. Og for mange er fleksjob den rigtige løsning, fordi de ikke kan arbejde nok timer til at gøre sig helt fri fra systemet.

Ordinær beskæftigelse er målet, fordi det naturligvis er det borgerne ønsker. Det fremmer social inklusion og reducerer stigmatisering. Ordinær beskæftigelse øger også borgerens selvværd med en erkendelse af, at deres arbejde bliver værdsat og at der bidrages til samfundet generelt. Mange borgere beskriver denne følelse af at bidrage til samfundet som deres største ønske og motivation for at søge arbejde. Det er en følelse af at være normal og ligesom alle andre.

IPS konsulenterne bruger tid på at få arbejdsgiverne til at forstå at den ledige har de rigtige kompetencer der kan bidrage til virksomheden og at dette skal honoreres med lønkroner. Virksomheden gør os ikke en tjeneste ved at ansætte borgeren, men får i stedet en god medarbejder, der er motiveret og særligt udvalgt til netop deres virksomhed. Derfor forsøger IPS konsulenterne også at få arbejdsgiverne til at forstå, at praktikker ikke er nødvendige i deres ansættelsesproces, på samme måde som hvis de i øvrigt skulle rekruttere medarbejdere. Praktikker anvendes derfor sparsomt og kun når det er absolut nødvendigt.

​​Vejledning om sociale ydelser og arbejde.

Frygten for at miste sit eksistensgrundlag kan have stor betydning for deltagerens motivation for at arbejde. Ofte er mennesker med psykiske lidelser ekstra følsomme overfor usikkerhed omkring deres økonomiske situation og det anses for vigtigt at deltageren er grundigt informeret om hvilke konsekvenser det vil have for dem at påtage sig et arbejde. I Danmark kan det være ydelser som kontanthjælp, førtidspension, boligsikring, medicintilskud, handicap kompenserende ydelser og lignende, som kan blive påvirket. Derfor tilbydes der vejledning om, hvilke muligheder der er i social- og beskæftigelsesindsatsen, samt hvorledes ordinær beskæftigelse påvirker dette, så deltageren er bedst muligt klædt på til at starte arbejde. Et samlet overblik over sin økonomiske situation kan være med til at reducere den stress der normalt vil være ved et nyt arbejde og dermed hjælpe borgeren bedst muligt i opstartsfasen.

IPS indsatsen bruger en hurtig jobsøgningstilgang.

Deltagerne forventes at komme direkte i arbejde, i stedet for at skulle igennem langvarige arbejdsafprøvninger eller praktikker. IPS konsulenten starter jobsøgningen sammen med borgerne inden der er gået en måned. Hurtig jobsøgning skal sikre, at borgerens motivation bliver udnyttet optimalt. Jobsøgning kan godt tage tid og i mange tilfælde går der også mere end en måned førend jobbet er landet, men når vi går i gang med jobsøgningen med det samme, sender vi et signal til deltageren om, at vi tror på hans eller hendes kompetencer og evner til at arbejde.

Indimellem er det nødvendigt at balancere den hurtige tilgang til jobsøgning, med princippet om borgerens egne ønsker og valg. Nogle borgere kan, trods et stort ønske om arbejde, være bange for realiteterne ved et arbejde og tvivle på egne evner. De skal have lidt længere tid til at forberede sig til at tage chancen. IPS konsulenten taler hele tiden om arbejde og bruger tiden på at lære borgerens styrker og ressourcer at kende.

Støtten under beskæftigelse varer så længe der er behov for det.

På trods af gode resultater med at hjælpe mennesker med psykiske lidelser i gang på arbejdsmarkedet, ved vi også at det kan være svært for dem at fastholde arbejdet over længere tid og mange mister arbejdet igen i løbet af de første måneder i ansættelsen. Det er derfor helt essentielt at IPS konsulenten er til stede og støtter borgeren der er kommet i arbejde og at støtten varer indtil den enkelte har bidt sig fast på arbejdsmarkedet og behovet for støtte er så lille at det kan varetages af f.eks. en behandler eller en pårørende.

Èn af de grundlæggende idéer i IPS er at støtten skal gives i et rigtigt arbejdsmiljø, når der er behov for det. IPS konsulenten er både en sparringspartner for IPS borgeren, men er også til rådighed for arbejdsgiveren, så de små bump der kan komme på vejen kan løses hurtigt og smidigt og ikke udvikler sig til mere end hvad der er helt normalt for enhver nyansat medarbejder.

Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg.

Når jobbet matcher deltagerens interesser giver det større tilfredshed og øget motivation og dermed bedre fastholdelse over tid. Derfor er deltagerens egne præferencer afgørende og styrende for hele forløbet.

Når IPS konsulenter taler om deltagerens præferencer og valg, handler det ikke kun om deres drømme for arbejdsmarkedet, det er f.eks. også styrende for hvor og hvornår IPS konsulenten mødes med borgeren, hvordan jobsøgningen tilrettelægges og hvor meget IPS konsulenten må fortælle arbejdsgiveren om borgerens personlige forhold, som f.eks. sygdom og misbrug.

Borgeren har hele tiden selv kontrol over sit forløb, men dermed også ansvaret for sin egen situation og de konsekvenser der følger med de valg han eller hun træffer. IPS konsulenterne arbejder med at hjælpe borgeren til at træffe gode valg, ved at skabe overblik og informere om forskellige muligheder. Men i sidste ende er det borgeren der bestemmer over eget liv, og det fremmer både relationen mellem borger og IPS konsulent, og borgerens motivation.

Samarbejde med virksomheder på det lokale arbejdsmarked

Hoveddelen af IPS konsulenternes arbejde foregår ude i lokalområdet, hvor de både mødes med IPS borgerne, men hvor alt arbejdet med at finde de rette arbejdsgivere også foregår. Der er en forventning om at konsulenterne bruger mindst 50 % af deres tid ude i marken.

IPS konsulenterne opsøger virksomheder i lokalområdet for at danne gode relationer til lokale arbejdsgivere og opnå viden om den enkelte arbejdsgivers behov for arbejdskraft, rekrutteringsmetode, arbejdsområder og hvad han lægger vægt på hos en ansøger. IPS konsulenterne har særligt fokus på systematisk at opsøge virksomheder indenfor de områder hvor IPS deltagernes ønsker og behov ligger.

IPS har en særlig måde at opsøge arbejdsgivere på, hvor de fokuserer på hvordan de kan hjælpe arbejdsgiverne og være en ressource i forhold til dem. Det bygger en god relation, som kommer borgeren til gode når han eller hun bliver ansat. IPS konsulenterne ser arbejdsgiverne som "kunder i butikken" og står til rådighed for spørgsmål og hjælp til tilpasninger på arbejdspladsen, så det matcher borgerens kompetencer og behov bedst muligt.

Organisering

Den klassiske organisering af IPS består af en teamleder der selv arbejder med metoden og et antal IPS konsulenter, men der er mange andre måder at organisere indsatsen på.

F.eks. kan mindre kommuner der ikke har borgergrundlag til flere konsulenter, arbejde uden teamleder (givet at de har god implementeringsunderstøttelse udefra) og evt. dele opgaven på flere halvtidsmedarbejdere, så IPS konsulenterne har en kollega at støtte sig til i hverdagen. I nogle kommuner deles opgaven mellem IPS konsulenten og en virksomhedskonsulent som står for virksomhedskontakten. Det kræver at virksomhedskonsulenten er særlig udpeget til IPS og undervises og trænes i metoden, og at IPS konsulenten og virksomhedskonsulenten opbygger et tæt og godt samarbejde.

Herunder er det beskrevet hvilket ansvar der ligger hos teamlederen. Det er taget ud fra den grundlæggende manual og kan bruges som et udgangspunkt for generelle fokuspunkter uanset om man organiserer teamet med en teamleder/koordinator eller ikke.

Teamlederens rolle

Det altoverskyggende mål for enhver IPS teamleder, er at sikre, at så mange borgere som muligt får opfyldt deres ønske om et arbejde.

  • Sæt en tone af respekt for deltagerne og deres familier, ved at gå forrest og anvende en styrke baseret tilgang.
  • Træn IPS konsulenternes kompetencer ved at vise dem hvordan IPS udføres
  • Hold øje med individuel progression hos deltagerne og hjælp konsulenten med at forbedre sin indsats
  • Hold øje med IPS teamets samlede beskæftigelsesrater og IPS fidelity scores (kvalitetsmåling)
  • Vær en samarbejdspartner for ledelsen, jobcenteret og det psykiatriske centers ledelse.
  • Vær involveret i ansættelsen af nye konsulenter

Kvalitetsudvikling via fidelity og handleplaner

IPS er den eneste evidensbaserede praksis der hjælper mennesker med alvorlig psykisk sygdom med at finde arbejde.

En fidelity skala er et værktøj der måler graden af implementering af den evidensbaserede praksis. IPS Supported Employment fidelity skalaen (revideret i 2008) definerer de kritiske elementer i IPS, der skelner mellem IPS team der fuldt ud har implementeret indsatsen og IPS team der endnu ikke er i mål. Gennem forskning er det bevist at IPS teams med høj fidelity, har større effekter end teams med lav fidelity. IPS fidelity skalaen kan bruges som et udviklingsværktøj, til at forbedre kvaliteten af indsatsen og øge effektiviteten.

Målinger laves typisk hvert halve år, indtil teamet har nået et punkt hvor det bliver vurderet at de er selvkørende. Derefter foretager man målinger med længere mellemrum for at sikre at kvaliteten ikke falder igen.

Vi anbefaler, uanset hvordan IPS teamet foretager kvalitetsmålinger, at den overordnede ledelse og teamlederen mødes efter hver kvalitetsmåling for at udarbejde en handleplan for forbedringer i indsatsen.

Ansættelse af IPS medarbejdere

Det kan være en udfordring at finde de rigtige medarbejdere. Det kan være ledelsen mener det er vigtigt at ansætte medarbejdere der har kendskab til psykisk sygdom, som har en baggrund som sælger, har arbejdet i andre beskæftigelsesindsatser eller som har en bestemt uddannelse. Det er alle sammen vigtige parametre der bør tælle i rekrutteringen.

Men man kan være en god IPS konsulent med mange forskellige baggrunde. Den rigtige personlighed er vigtigere end mange formelle kvalifikationer. Nogle af de vigtigste karakteristika for en god IPS konsulent er:

  • Positiv attitude. IPS konsulenter tror på at alle kan arbejde og har nemt ved at finde frem til folks styrker
  • Vedholdende problemløser. Effektive IPS konsulenter leder altid efter løsninger.
  • God til at lytte. IPS konsulenter er oprigtigt interesserede i andre.
  • Handlingsorienteret. IPS konsulenter har det bedst ude i lokalsamfundet i samspil med andre. De venter ikke på at gå i gang med jobsøgningen – deres naturlige instinkt er at handle nu!

Den øverste ledelses rolle i IPS

Den øverste ledelse spiller en væsentlig rolle både i implementeringen og den fortsatte succes for et IPS team. Her er både den økonomiske og den strategiske kompetence placeret og opbakning til IPS teamet er en vigtig faktor i IPS teamets succes.

I sidste ende er det den øverste ledelse der sætter kursen for en organisation og som definerer hvad der betragtes som kerneindsatsen i en organisation. Det er vigtigt at den øverste ledelse, ikke kun i jobcenteret, men også på det samarbejdende psykiatriske center ser værdien i at borgere med svære psykiske lidelser kommer i arbejde, i overensstemmelse med deres ønsker.

Derfor anbefaler vi at den øverste ledelse afsætter tid til at mødes med hinanden og teamlederen, mindst to gange om året, gerne oftere, for at drøfte implementeringen og driften af IPS teamet og sikre at de har de optimale rammer og muligheder for at hjælpe borgerne i arbejde. Det er nærliggende at gøre det i forbindelse med kvalitetsmålinger, hvor ledelsen kan være med til at udvikle og kvalificere handleplaner, der skal hjælpe med at forbedre indsatsen overfor borgerne.

Redaktør