Hvad er IPS?

IPS-indsatsen er et samarbejde mellem kommunes jobcenter og psykiatrien om at hjælpe mennesker med psykiske sygdomme til at komme i ordinært arbejde eller starte en uddannelse. Det er det gode jobmatch, der arbejdes med i IPS, og derfor tager IPS udgangspunkt i borgerens ønsker og behov samt individuelle løsninger – det kan dreje sig om indholdet eller omfanget af timer i fx jobbet. IPS er en indsats, som er frivillig for borgeren at blive en del af.

IPS er for alle, der ønsker at komme i arbejde eller starte uddannelse, mens de fortsat er i ambulant behandling i psykiatrien. Det kræver ikke, at borgeren er symptomfri eller får nogen forudgående jobtræning.

De otte principper

IPS er baseret på otte grundlæggende principper:

1. Ingen eksklusion

Alle, der ønsker at arbejde, skal have mulighed for at modtage et IPS-tilbud. Det eneste krav til borgeren er, at han/hun ønsker at arbejde på det ordinære arbejdsmarked eller starte en uddannelse. Borgeren ekskluderes ikke på grund af fx misbrug, hjemløshed, symptomer, straffeattest eller tidligere arbejdshistorik, da undersøgelser har vist, at mennesker med disse problemstillinger er i stand til at arbejde og derfor har god effekt af IPS-indsatsen.

Da kommunalt ansatte IPS-konsulenter arbejder individuelt med at finde lige præcis det job eller den uddannelse, hvor borgeren vil kunne fungere allerbedst, er der ikke nogen hindringer for, at borgeren kan deltage i IPS-tilbuddet.

2. Integreret del af den psykiatriske behandling

Et tæt samarbejde mellem IPS-konsulenten og borgerens behandlingsteam er ifølge IPS-modellen afgørende for borgerens succes. Filosofien er, at ved at have behandlernes støtte og opbakning kan indsatserne koordineres, så de både sættes sammen og sættes ind på det rigtige tidspunkt. Borgeren har et team omkring sig, som alle har de samme informationer. Det letter borgerens forløb ikke at skulle huske på selv at videregive informationer, og borgeren kan i stedet koncentrere sig om at finde og fastholde et arbejde eller en uddannelse.

IPS-konsulenten deltager derfor regelmæssigt i møder i psykiatrien og har derudover individuel kontakt med behandlerne løbende.

Igennem samarbejdet kan IPS-konsulenten få viden om behandlingsmæssige faktorer som fx bivirkninger af medicin, symptomniveau eller kognitive udfordringer, hvilket kan være relevant i forhold til valg af job eller uddannelse og timetal. Behandlerne kan støtte borgerens mål om arbejde/uddannelse ved at lave kognitiv træning, social færdighedstræning eller foretage medicinske justeringer, som hjælper borgeren til at fungere bedre på arbejdet/uddannelsen. Det sikrer, at borgeren altid har optimal støtte til at nå sit mål om arbejde/uddannelse.

3. Beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller start af uddannelse

IPS-konsulenten hjælper borgeren med at finde job på det ordinære arbejdsmarked eller en uddannelse. Det kan fx være jobs med varierende timetal, men at borgeren er ansat til samme timeløn og vilkår som de øvrige ansatte i virksomheden.

Ordinær beskæftigelse er målet, fordi det er borgerens ønske. Det fremmer social inklusion og reducerer stigmatisering. Ordinær beskæftigelse øger også borgerens selvværd med en erkendelse af, at deres arbejde bliver værdsat, og at der bidrages til samfundet generelt. Mange borgere beskriver denne følelse af at bidrage til samfundet som deres største ønske og motivation for at søge arbejde.

4. Vejledning om sociale ydelser og arbejde

Frygten for at miste sit økonomiske eksistensgrundlag kan have stor betydning for borgerens motivation for at arbejde eller starte en uddannelse. Det er vigtigt, at borgeren er grundigt informeret om, hvad det vil betyde for borgerens samlede økonomiske situation at begynde et arbejde eller en uddannelse. Det kan være ydelser som kontanthjælp, førtidspension, boligsikring, medicintilskud, handicap kompenserende ydelser og lignende, som kan blive påvirket. Derfor tilbydes der vejledning om, hvilke muligheder der er i social- og beskæftigelsesindsatsen, samt hvorledes ordinær beskæftigelse påvirker dette, så borgeren er bedst muligt klædt på til at starte arbejde. Et samlet overblik over den økonomiske situation er med til at hjælpe borgeren bedst muligt i opstartsfasen, så han/hun kan træffe velinformerede valg ift. job og uddannelse.

5. Hurtig jobsøgning eller uddannelsesstart

Borgeren forventes at komme direkte i arbejde eller starte uddannelse i stedet for at skulle igennem langvarige arbejdsafprøvninger eller praktikker. IPS-konsulenten starter job- eller uddannelsessøgningen sammen med borgerne hurtigt efter opstart af IPS-forløb. Hurtig job- eller uddannelsessøgning skal sikre, at borgerens motivation fortsætter i forløbet. Studier har vist, at borgerne er mere tilbøjelige til at finde arbejde, hvis IPS-konsulenten hurtigt hjælper dem i gang med jobsøgningen.

Indimellem er det nødvendigt at balancere den hurtige tilgang til job- eller uddannelsessøgning med princippet om borgerens egne ønsker og valg. Nogle borgere kan, trods et stort ønske om arbejde/uddannelse, være bange for realiteterne ved et arbejde eller en uddannelse og tvivle på egne evner. De skal have lidt længere tid til at forberede sig.

6. Individualiseret og tidsubegrænset støtte

Det kan være svært at fastholde et arbejde over længere tid trods gode intentioner. Det er derfor essentielt, at IPS-konsulenten er til stede og støtter borgeren, så længe der er behov. IPS-konsulenten tilrettelægger støtten, så den passer til den enkelte borgers behov, og støtten kan intensiveres i perioder, hvor der er brug for det.

IPS-konsulenten er både en sparringspartner for borgeren, men er også til rådighed for arbejdsgiveren, så evt. udfordringer kan løses hurtigt undervejs.

7. Afsæt i borgerens ønsker og behov

Når jobbet eller uddannelsen matcher borgerens interesser og behov, giver det større tilfredshed og øget motivation og dermed bedre fastholdelse over tid. Derfor er borgerens egne præferencer afgørende og styrende for hele IPS-forløbet.

Når IPS-konsulenter taler om borgerens præferencer og valg, handler det ikke kun om deres drømme for arbejdsmarkedet eller uddannelse, det er fx også styrende for, hvordan job- eller uddannelsessøgningen tilrettelægges, og hvor meget IPS-konsulenten må fortælle arbejdsgiveren om borgerens personlige forhold.

Borgeren har hele tiden selv kontrol over sit forløb, og IPS-konsulenten arbejder med at hjælpe borgeren til at træffe gode valg ved at skabe overblik og informere om forskellige muligheder.

8. Samarbejde med virksomheder på det lokale arbejdsmarked

En stor del af IPS-konsulenternes arbejde foregår i lokalområdet, hvor de både mødes med borgerne og opsøger potentielle arbejdspladser og uddannelsessteder inden for de områder, hvor borgerens ønsker og behov ligger.

IPS-konsulenterne opnår gennem det opsøgende arbejde gode relationer til lokale arbejdsgivere og uddannelsessteder og opnår desuden viden om fx den enkelte arbejdsgivers behov for arbejdskraft, rekrutteringsmetode, arbejdsområder, og hvad de lægger vægt på hos en ansøger.

Organisering

IPS-indsatsen er forankret som et samarbejde mellem jobcenter og den ambulante psykiatri. I IPS uddannes IPS-konsulenter, som er tilknyttet jobcentret, og som samarbejder med psykiatri og arbejdsmarkedet. Det er IPS-konsulenten, der er borgerens primære kontakt og støtte undervejs i IPS-forløbet.

Fordelen i det fælles samarbejde er også, at alle parter følger den samme klinisk, anerkendte IPS-metode, som foregår efter en fælles procedure og aftaler omkring kommunikation, møder og kontakter på tværs.

Implementering af IPS

Implementeringsprocessen forventes at tage et sted mellem 2-3 år pr. ambulatorie/kommune:

Deltagerkommuner

Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2022 arbejdet målrettet med at udbrede IPS-indsatsen på tværs af den ambulante psykiatri og de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Målet er at indgå et IPS-samarbejde med alle kommunerne i regionen.

På nuværende tidspunkt samarbejder Region Hovedstadens Psykiatri med 12 kommuner: