Er du sygeplejestuderende

Som sygeplejestuderende kan du få studiejob i psykiatrien

Når du har bestået dit 3. semester klinikophold i psykiatrien, er det muligt at blive ansat som sygeplejestuderende i psykiatriens vikarcenter.

Med et studiejob i psykiatrien bygger du oven på den viden, du har om psykiatrisk sygepleje fra dit klinikophold.

Med udgangspunkt i patientplanen er du med til at planlægge, observere og udføre pleje-og behandlingsforløb, og du spiller en stor rolle ude i miljøet. F.eks. motiverer du patienterne til forskellige aktiviteter i form af gåture, fysiske aktiviteter, bad og hygiejne, eller du kan spille et spil eller tage snak med dem om løst og fast.  

Du hjælper til med praktiske opgaver f.eks. dokumentation i sundhedsplatformen, planlægning af aktiviteter, klargøring til måltider eller oprydning.

Når du bliver ansat som sygeplejestu​derende, får du:

  • Psykiatrisk erfaring og kendskab til de metoder vi anvender
  • Kurser i Brand, Hjertelungeredning m.m.
  • Fleksible arbejdstider
  • Et godt netværk og gode sparringsmuligheder

Sådan søger​ du

Den traditionelle vej er, at du taler med din oversygeplejerske om muligheden for at blive ansat som sygeplejestuderende efter endt klinikophold.

Er I enige om, at det er en god ide, skriver afdelingssygeplejersken en mail med en anmodning om at få dig oprettet. Samtidig sender du en ansøgning og et cv gennem et link på vores hjemmeside her .

Selvom du bliver ansat igennem Psykiatriens Vikarcenter, er det stadig oversygeplejersken, der er din nærmeste leder og sammen aftaler I et timeantal og vagtplan.

Er det ikke muligt at blive ansat på det afsnit eller ambulatorie, du har haft dit klinikophold, er du velkommen til at tage kontakt til rekrutteringspartner Selina Sidenius Jensen.

Hvem er​​ vi

Psykiatriens Vikarcenter er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Vi har siden 2009 leveret vikarer og vil også gerne have lov til at tilknytte dig til vores vikargruppe.

Vi har åbent fra kl. 6 til 23.45 på hverdag og kl. 7 til 23 i weekenden, så du kan nemt få fat i os.​


Hilsen

Psykiatriens Vikarcenter



Redaktør