Personaletilbud

Vi har en række personaletilbud i Region Hovedstadens Psykiatri, som du som ansat kan vælge at benytte dig af. Når du får adgang til intranettet, kan du læse meget mere om, hvordan du gør brug af tilbuddene.

Personaleforeningen

Du kan vælge at blive medlem af Personaleforeningen, som har til formål at fremme et fællesskab blandt medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri. Foreningen holder diverse arrangementer. Størstedelen af alle arrangementer vil blive dækket via dit månedlige kontingent.

Feriefonden

Som medarbejder i Region Hovedstaden kan du leje et af de cirka 80 feriehuse i Region Hovedstadens Feriefond. Der findes feriehuse og –lejligheder til attraktive priser i blandt andet Danmark, Sverige, Spanien, Tyskland, Italien og Grækenland.

Fitness med rabat

Region Hovedstaden har indgået firmaaftaler med en række fitnesscentre, så du kan dyrke sport i fritiden med rabat.

Rabat på briller og solbriller

Region Hovedstaden har en aftale med Synoptik, der giver alle medarbejdere og deres husstande 25 % rabat ved køb af briller og solbriller.

Transporttilbud

Der er mulighed for at leje eller lease en el-bil til fordelagtige priser og med fleksible ladeløsninger, når du er ansat i Region Hovedstaden ligesom du kan få rabat på delebilsordninger.

Derudover kan medarbejdere i Region Hovedstaden få offentlig transport mellem bopæl og arbejdsplads som skattefrit personalegode med Erhvervskortet.

Rabatportalen Visma Logbuy​

Som ansat i Region Hovedstaden har du adgang til rabatportalen Visma LogBuy med 2800 rabataftaler på elektronik, rejser, restaurantbesøg, tøj, boligindretning, fitness, cykler, massage og meget mere.


Redaktør