​Jeg er begyndt at lægge planer for fremtiden, ikke fordi jeg skal, men fordi jeg har lyst og livet er muligt igen. Da jeg blev indlagt første gang og fik diagnosen paranoid skizofreni, havde jeg tre job og en spirende kunstnerkarriere. Jeg var indlagt på et intensivafsnit; vred, frustreret og uden lyst til noget som helst. Det var meget skræmmende, og jeg følte mig usynlig. Da jeg fik det bedre, begyndte jeg at lave gadekunst som en måde at tage ejerskab tilbage på og sige: Hey, jeg er her stadig! Selv om jeg kan være belastet af min sygdom, er jeg også mange andre ting: en god ven, queer, weird og tilstede i byrummet - og i samfundet. I dag har jeg flexjob og underviser i konflikthåndtering og nedbringelse af tvang i psykiatrien.

Følg Dy på Instagram @dyknudsendk