Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Gør en forskel sammen med os

​I Region Hovedstadens Psykiatri tilbyder vi som noget nyt sammenhængende behandling til patienter med både en psykisk sygdom og et forbrug af rusmidler. 

Psykisk sygdom og forbrug af rusmidler

Når et menneske både har en psykisk sygdom og en afhængighed eller et skadeligt forbrug af rusmidler som fx alkohol, euforiserende stoffer, beroligende eller smertestillende medicin, betegner vi det som en dobbeltdiagnose.


Mindst en ud af tre mennesker med psykisk sygdom har en afhængighed eller et skadeligt forbrug af rusmidler. De to lidelser hænger ofte sammen og kan forstærke og forværre hinanden.


Integreret behandling af dobbeltdiagnoser

I psykiatrien kan vi nu tilbyde vores patienter en behandling, hvor der er fokus på den psykiatriske behandling og rusmiddelbehandlingen samtidig. Det kalder vi integreret dobbeltdiagnosebehandling.

Den integrerede behandling er et samarbejde mellem patient og behandler om patientens bedring og mulighed for at komme sig. Vi gør en dyd ud af at arbejde recovery-orienteret, og det betyder, at vi arbejder målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for livet.

Nogle patienter ønsker måske helt at stoppe med at bruge rusmidler, mens andre ønsker at forbruge mindre. Det taler vi med patienten om, så vi sammen kan lægge den bedste plan for behandlingen af både den psykiske sygdom og rusmiddelforbruget.  ​​

​Abstinenser hos patienten kan være alvorlige, og de fysiske symptomer kan lindres med den rette medicin. Medicinen tilpasses rusmidlet, omfanget af det, og hvor længe patienten har brugt det. ​


Med psykoterapi fokuserer vi både på den psykiske sygdom, patientens udfordringer med rusmidler, livssituation og sociale relationer. Gennem psykoterapi hjælper vi patienten med at forstå og håndtere de psykiske udfordringer.  ​


​Patienter i målgruppen

Integreret behandling tilbydes patienter, der er fyldt 18 år, og som både lever med en afhængighed eller et skadeligt forbrug af rusmidler og en psykisk sygdom som fx en psykoselidelse, skizofrenilidelse, svær grad af bipolar lidelse eller depression eller angstlidelser som fx PTSD.

Over de næste fire år udvider vi det integrerede behandlingstilbud, så det bliver muligt at hjælpe flere og flere mennesker med dobbeltdiagnoser.


Din rolle i behandlingen

Du kommer til at være en del af et tværfagligt ambulatorium, hvor alle indgår i behandlingen og dialogen med patienterne om dobbeltdiagnoser. Sammen med dine kolleger bliver dine opgaver i ambulatoriet fx:    

  • Screene patienter for et rusmiddelbrug
  • Afholde ambulante samtaler
  • Stå for medicinadministration
  • Være kontaktperson for patienter
  • Udarbejde behandlingsplaner

Nye kompetencer inden for dobbeltdiagnose  

Før du kan indgå i dobbeltdiagnosebehandlingen, vil du blive klædt godt på til opgaven. Vores nye program for kompetenceudvikling fokuserer på viden om rusmidler, interaktionen mellem den psykiske sygdom og rusmiddelproblematikken, samt hvad integreret behandling indebærer.

Du opnår på den måde viden og færdigheder inden for:

  • Dobbeltdiagnosebehandling
  • Rusmiddelbehandling
  • Motiverende samtale (MI),
  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

 

Skal du med på holdet?

Læs mere her om job i psykiatrien og søg en af vores spændende stillinger.  

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden