Medarbejderudvikling

I Region Hovedstaden handler vores hverdag om liv. Derfor har vi sammensat et omfattende medarbejderudviklingsprogram, der rummer en bred vifte af kurser, efter- og videreuddannelsestilbud. Det skal sikre, at vi også fremover har de rette kompetencer og er klædt på til skiftende og nye behov. Læs mere om de tre programspor; samarbejde, vejledning og faglig kvalitet.​

​​​​​​​

Mange mulighed​er

Udviklingsmulighederne som medarbejder i regionens er store. Mange dem er samlet i et medarbejderudviklingsprogram. Programmet er inddelt efter fokus i tre delprogrammer:

Fagli​g kvalitet

Aktiviteterne under delprogrammet Faglig kvalitet skal styrke dine evner til at håndtere patienter og borgeres øgede sygdomskompleksitet og multisygdomme. Ved deltagelse i aktiviteter under dette delprogram bliver du dygtiggjort inden for dit særlige fagområde og rustet til at arbejde i stærkt specialiserede miljøer, med en øget patientsikkerhed og bedre behandling til følge.

​Samar​bejde

Indholdet under delprogrammet Samarbejde giver dig og dine kolleger redskaber til at agere professionelt i teams på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel.  Målet med delprogrammet er, at patienter og pårørende oplever et koordineret og sammenhængende sundhedsvæsen, som giver bedre behandling og øget patientsikkerhed.

Vejled​ning

Mulighederne under delprogrammet Vejledning er målrettet alle dem, der arbejder med vejledning. Er du vejleder, vil programmet skabe gennemsigtighed i forhold til dine kompetencer, og desuden bidrage til at gøre det til en endnu mere attraktiv karrierevej også at have ansvar for uddannelse og vejledning. Aktiviteterne under Vejledningssporet skal sikre, at vejledningsopgaven varetages efter de samme høje standarder i hele regionen, og være med til at udvikle læringskulturen på tværs af organisationen.

Mange måder at lære på

Hvor nogle forløb er tilrettelagt som traditionelle kurser med øvelser og oplæg, så udbydes andre som e-læringskurser, som du kan tage når det passer dig, og igen andre er forløb, hvor en hel enhed sammen sætter fokus på at dygtiggøre sig på et felt. Vi tilbyder også i stigende grad avanceret simulationstræning, hvor du lærer ved at øve dig på fx computere eller ved rollespil. Vi har som det første sundhedsvæsen i verden indført et obligatorisk 'kørekort' til læger under specialuddannelsen, som dermed øver teknikker på en simulator før de møder patienten.

Du finder alle kurserne på Kursusportalen​


Redaktør