Det siger de studerende



Nedenfor finder du udtalelser fra 4 tidligere studerende, der har været i Klinik på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Hvilke tanker havde du inden klinikstart, om den kliniske periode i psykiatrien?
Jeg var meget spændt og glædede mig til at starte, da det var et helt nyt speciale for os studerende. Men samtidig var jeg også meget nervøs for det kliniske forløb i psykiatrien, fordi det var et fag vi ikke kendte så meget til inden vi startede, da vi ikke havde haft teori inden vi skulle ud i klinik i psykiatrien.

Hvis du skulle fremhæve 3 ting, som du har lært i psykiatrien, hvilke ville du så nævne?

Jeg har lært hvor vigtigt det er at reflektere over de ting vi lærer ude i klinikken. På dette klinikforløb har vi virkelig haft tid og mulighed for refleksion med både vejleder og medstuderende.

Jeg har lært at sætte teori på praksis i psykiatrien. Da jeg startede, havde jeg svært ved at koble eks. udviklingspsykologi og kommunikationsteori på praksis, men det har jeg lært nu.

Jeg har lært hvor lærerigt det kan være at observere til en samtale, at være en flue på væggen til samtaler ikke alle får lov til at komme med ind til. Det har været super spændende og lærerigt.

Hvis du skulle beskrive det speciale (afsnit) du har været i, hvad ville du så nævne?

Super sødt personale. De har været meget imødekommende overfor os studerende på afdelingen.

Det har også været et spændende afsnit at være på, og et spændende speciale at være i. Det har været anderledes end vores tidligere klinikforløb, fordi vi for det meste skulle observere og reflektere.

Vores tre vejledere har været super gode til at få os til at reflektere over situationer, og har altid været der hvis vi havde spørgsmål.

Hvis du skulle give gode råd til kommende studerende, hvilke ville du så nævne?

Giv dig god tid til refleksion, for jeg har virkelig lært hvor vigtig en del af sygeplejen det er her på dette klinikforløb, hvor vi har haft mulighed for en masse refleksion.

Hvilke tanker havde du inden klinikstart, om den kliniske periode i psykiatrien?

Jeg var meget spændt og også lidt nervøs. Jeg har inden uddannelsen arbejdet på et plejehjem og mine 2 forrige klinikker været på henholdsvis gynækologisk og dag kirurgisk mave/tarm, så psykiatrien er helt modsat af overstående. Jeg var meget nervøs for at jeg ikke ville finde det ligeså spænende og at det ville være for svært for mig at forstå og at sætte mig ind i. Derudover har jeg inden klinikken hørt mange delte meninger og "skræk" historier om psykiatrien.  

Hvis du skulle fremhæve 3 ting, som du har lært i psykiatrien, hvilke ville du så nævne?

Jeg har lært hvordan man kommunikerer med børn. Hvordan man starter en samtale hos børn og hvordan man spørger mere ind til dem, ofte igennem nogen af deres interesser osv. Jeg har lært rigtig meget om medicin til diverse diagnoser. Jeg synes at medicinen var utrolig spændende. Jeg har for alvor lært at koble teori til praksis. Meget af teorien jeg har lært på de forrige semestre og nu på 3 semester har jeg fået koblet på, og det har gjort at det hele har givet meget mere mening og et kæmpe læringsudbytte.  

Hvis du skulle beskrive det speciale (afsnit) du har været i, hvad ville du så nævne?

Jeg har været på et ambulatorium for børn og unge i Brøndby. Der arbejder både sygeplejersker, læger, psykologer og socialrådgivere. Jeg har igennem min praktik fulgt de forskellige, hvilket har givet mig et indblik i de forskellige arbejdsopgaver/hverdage. Jeg har været med til konferencer, tilbagemeldinger, anamneser osv. Hvilket har været utrolig spænende. Jeg tænkte inden, at det kunne blive en lidt kedelig praktik, da der er mange samtaler med børn med de samme diagnoser. Jeg har erfaret at der ikke er to samtaler som er ens og at alle børn er forskellige og kæmper med forskellige ting. Derudover har det været rigtig spænende også at se det fra forældrenes perspektiv, samt været med til forældre/pårørende undervisning.

Hvis du skulle give gode råd til kommende studerende, hvilke ville du så nævne?

Det er dig selv som bestemmer hvordan din klinik bliver. Hvis du har hørt dårlige ting om psykiatrien fra andre studerende så skal du glemme det og danne dit eget indtryk. Opsøg læringen og læs en masse teori ved siden af, så kan det kun blive spænende. Psykiatrien kan give dig et kæmpe læringsudbytte, så gå ind til det med en ja-hat.

Hvilke tanker havde du inden klinikstart om den kliniske periode i psykiatrien?

Jeg havde ikke noget tidligere kendskab til psykiatrien før klinik start. Jeg var meget bundet af de fordomme der er i medierne omkring psykiatrien.

Jeg troede at det ville være svært for mig at kommunikere med patienterne, fordi de ikke havde psykisk overskud til at føre en samtale. Jeg havde en fordom om at alle var meget syge, og var psykotiske. Jeg kunne havde ikke tænkt over at patienterne der er indlagt, også kan være i bedring, og være tæt på sin udskrivelse.

Hvis du skulle fremhæve 3 ting, som du har lært i psykiatrien, hvilke ville du nævne?

Læse folk. Jeg har lært at læse folk på en helt anden måde. Altså afkode følelser, og se på ansigtstræk og mimik hvis en patient er vred eller ked af det.

Danne relationer. Jeg har lært at danne relationer på en helt ny måde. Jeg har lært at danne relationer på mange måder (Fælles tredje, interessepunkter, blive lært nye ting af patienterne), og også ved at gøre strategiske ting, som til det blotte øje virker tilfældigt.

At psykiatrien overhovedet ikke er så farlig som jeg troede. Som tidligere beskrevet havde jeg en del fordomme, som helt klart er blevet afkræftet.

Hvis du skulle beskrive det speciale (afsnit) du har været i, hvad ville du nævne?

Psykoser. Meget syge børn. Man lærer dem at kende på en helt anden måde. Tæthed. Uhensigtsmæssig adfærd. Psykisk belastende oplevelser. Sjove oplevelser.

Hvis du skulle give gode råd til kommende studerende, hvilke ville du så nævne?

Jeg ville sige ”Alle de fordomme du sikker har omkring psykiatrien, kan du lige så godt smide i skraldespanden, for det er højst sandsynligt ikke sandt. Møde psykiatrien med åbne øjne, og vær en blank tavle.” Det andet råd jeg ville give ville være ”Sørg for at spare med medstuderende, vejledere, og personale. For du kommer til at opleve nogen ting, som kan være svære at gå med selv. Hvis det er blandt patienter, kan det være godt at tale med vejledere, eller personalet. Hvis det er blandt personalet, kan det være rart at vende det med dine medstuderende. Så virkelig tal om tingene, det hjælper rigtigt meget.”

Hvilke tanker havde du inden klinikstart, om den kliniske periode i psykiatrien?

Den tanke der fyldte mest, var glæde. Jeg har siden studiestart glædet mig til at prøve kræfter i psykiatrien, da jeg syntes det lød som et spændende speciale. Den næste tanke der ramte mig, var panik. Panik fordi jeg følte jeg skulle ud hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg kendte ingenting til psykiatrien eller for den sags skyld arbejdet med unge mennesker. Jeg havde heller ingen teoretisk baggrund fra skolen af. Nogle af de spørgsmål der gik gennem mit hoved var: Hvordan snakker man til patienterne? Hvor skrøbelige er de? Kan jeg sige noget forkert? osv.  

Hvis du skulle fremhæve 3 ting, som du har lært i psykiatrien, hvilke ville du så nævne?
Jeg har lært, at stilhed er okay. I psykiatrien er det intet der hedder ’pinlig tavshed’. På afdelingen gjorde personalet meget brug af pauser/stilhed i en samtale. I starten blev jeg utilpas og fik det akavet, men det blev bedre, og til sidst lærte jeg at være tilpas i stilheden. Tålmodighed. Det kræver masser af tålmodighed og kan tage mange uger, at få skabt bare en lille relation til en patient, eller at få patienten til at åbne op. 

Til sidst har jeg lært at bruge mig selv på en anden måde end i somatikken. I psykiatrien har man ingen uniform på, og rammerne er mere hjemlige. Det syntes jeg medvirkede til en mere personlig relation med patienterne. I starten var det svært at navigere i og det var svært at finde ud af hvor meget man skulle/måtte dele ud af sig selv. Det blev heldigvis nemmere med tiden, og jeg blev godt tilpas i ikke at have uniformen på. 

Hvis du skulle beskrive det speciale (afsnit) du har været i, hvad ville du så nævne?
Jeg var i klinik på en åben ungdomspsykiatrisk døgnafdeling, hvor fokus var på udredning af de unge. Alle patienter havde patientplaner, hvori der stod hvilke diagnoser de hver især skulle observeres for. De patientplaner/diagnoser der fylder mest på afdelingen, er gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme), personlighedsforstyrrelser (borderline), skizofreni, depression, ADHD og OCD. På afdelingen fyldte struktur meget, og personalet arbejdede miljøterapeutisk og recoveryorienteret.                        

Hvis du skulle give gode råd til kommende studerende, hvilke ville du så nævne?
Mød psykiatrien med et åbent sind. Man hører mange skrækhistorier fra medstuderende, som har været i psykiatrien. Men prøv at lægge dem bag dig, og dan i stedet dit eget indtryk. 

Spørg, spørg og spørg. Alt er nyt og anderledes, så vær ikke bange for at stille spørgsmål. Gør brug af dine vejleder, medstuderende, andet personale på afdelingen og sågar patienterne. 
Lær af dine fejl. Man kommer til at træde forkert i kommunikationen med patienterne. Eksempelvis er det ikke alle patienter der forstår ironi og sarkasme. Men lær af det, i stedet for at banke dig selv i hovedet over det. 

Redaktør