Det siger de studerende



Emma, som har været hos os i første halvdel af 2020, fortæller:

Hvilke tanker havde du inden klinik start, om den kliniske periode i psykiatrien?

  • Jeg var lidt presset over, at jeg skulle have min lange praktikperiode i psykiatrien, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt der ville være nok at lære. Jeg havde også svært ved at forberede mig på, hvad jeg ville møde, da jeg ikke har været i psykiatrien på 3. semester, fordi jeg er overflytter.

 

Hvis du skulle fremhæve 3 ting, som du har lært i psykiatrien, hvilke ville du så nævne?

  • Vigtigheden af sufficient kommunikation, relationsdannelse, og det at finde ro i, at der er mange former for sygepleje(interventioner).

 

Hvis du skulle give gode råd til kommende studerende, hvilke ville du så nævne?

Jeg havde svært ved at få øje på konkrete sygeplejeinterventioner i psykiatrien i starten. Det er løbende blevet nemmere, og det kræver bare lidt tålmodighed, nysgerrighed og ikke mindst åbenhed for, at det meste kan være en sygeplejehandling. 


Redaktør